Reportage
Læsetid: 3 min.

»Børge Outzes overlevelse var Birger Mouritsens fortjeneste«

Under Anden Verdenskrig var Birger Mouritsen modstandsmand og senere Børge Outzes personlige livvagt, der ofrede sit liv for Informations grundlægger. Nu mindes han som et af nazismens ofre med en snublesten
Den unge mand Birger Mouritsen, som under Anden Verdenskrig var livvagt for Børge Outze, mindes nu med adskilt snublesten på Østerbro, hvor han boede.

Den unge mand Birger Mouritsen, som under Anden Verdenskrig var livvagt for Børge Outze, mindes nu med adskilt snublesten på Østerbro, hvor han boede.

Sigrid Nygaard

Kultur
1. september 2021

Mandag formiddag foran opgangen til Ribegade 2 på Østerbro i København står en lille tavs forsamling. En mand fra Københavns Kommune lægger en snublesten ned i fortovet. Med en gummihammer banker han brostenen på plads og kommer sand på, som han stryger væk fra den blanke messingplade, der er sat på stenen. På den er indgraveret navnet på et af nazismens ofre, Birger Mouritsen. Modstandsmand og livvagt til Informations grundlægger, Børge Outze.

Bente Rasmussen lægger sammen med sit barnebarn Marie Rasmussen to små buketter med et billede af hendes morbror ved stenen.

Med dyb røst læser forfatter, tidligere journalist på Information og æresmedlem af Informations Venner, Alex Frank Larsen, sin tale op:

»Børge Outzes overlevelse var Birger Mouritsens fortjeneste. Blandt andet derfor mindes han nu med en såkaldt snublesten.«

Det er Alex Frank Larsen, der har indstillet Birger Mouritsen for sin beundringsværdige bedrifter under Anden Verdenskrig. Han fortæller, at Birger fortjener en sten, så folk kan studse over, hvem han i grunden var.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Stammer billedet fra nedlæggelsen af snublestenen i mandags? Måske fotografen kan svare.

Jeg ser ikke stenen og forstår ikke, hvad der menes med "adskilt snublesten".

Ejvind Larsen, Gitte Loeyche, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Maj-Britt Kent Hansen 31. august, 2021 - 22:49

Birger Mouritsens snublesten bliver ikke vist på billedet;
men begrebet er beskrevet her:

https://www.snublesten.org/om-snublesten

Ejvind Larsen, Per Almar Johnson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et forbløffende heltemod.

Godt at Birger Mouritzen nu får sin sten.
Bedre sent end aldrig.

Torben Lindegaard, Annette Knudsen, Ejvind Larsen, Gitte Loeyche, Per Almar Johnson og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Torben Lindegaard - jeg har ikke udtrykt tydeligt nok, hvad der fik mig til tasterne. - og jeg har dermed ulejliget dig.

For en efterhånden del år siden læste jeg her i Information en artikel af Henriette Harris, der handlede om snublesten.

Siden kunne man også læse om, hvor skammeligt man på Fyn vedtog, at disse snublesten skulle kunne fjernes, hvis kommende beboere ikke brød sig om, at de var nedlagt uden for deres bolig.

Det jeg var efter, var BILLEDTEKSTEN. Og især ordet "adskilt", som da heller ikke indgår i billedteksten i papiravisen.

Endelig kunne man da - ud over at vise kendte og ukendte personer, der overværede nedlæggelsen og talen - have vist Birger Mouritsens snublesten.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Nu kom fotoet af selve snublestenen. Tak for det. Så mangler vi bare at få "adskilt" fjernet fra billedteksten.

Jakob Silberbrandt, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Husk der findes helte på begge sider af en konflikt! De her snuble-sten afspejler ikke historiens korrekte billede. Lidt "sidetung" propaganda.
Historien er vigtig, for at undgå en gentagelse; bagklogskaben lader dog en del tilbage at ønske. Historien gentager stadig sig selv, igen og igen, på trods af disse snuble-sten!

Maj-Britt Kent Hansen