Løn
Læsetid: 3 min.

Claus Meyer tilbyder igen forfatter nul kroner i honorar for at medvirke i arrangement

Forfatteren Morten Pape er flere gange blevet kontaktet af kokken Claus Meyer med tilbud om at optræde uden honorar til Madens Folkemøde. »De har tydeligvis intet lært,« siger forfatteren. Claus Meyer oplyser, at han selv engagerer sig frivilligt og ulønnet i arrangementet
Forfatteren Morten Pape er flere gange blevet inviteret af kokken Claus Meyer til at deltage som panelist ved et arrangement i Meyers-regi på Madens Folkemøde. Men han ville ikke få honorar for det.

Forfatteren Morten Pape er flere gange blevet inviteret af kokken Claus Meyer til at deltage som panelist ved et arrangement i Meyers-regi på Madens Folkemøde. Men han ville ikke få honorar for det.

Tycho Gregers

Kultur
3. august 2021

Gennem sit bookingbureau fik forfatteren Morten Pape forleden en henvendelse fra Claus Meyer. Det var en invitation til at deltage som panelist ved et arrangement i Meyers-regi på Madens Folkemøde i september. Bookingbureauet kunne oplyse, at der ikke var noget honorar – og heller intet tilbud om dækning af transport til en festival, der foregår på Lolland, og hvor man som gæst skal betale for at deltage.

Derfor takkede Pape nej.

I sidste måned medførte det en del debat, at en forfatter stod frem i Information og fortalte om et tilbud fra Meyers om at optræde ved et »forfatterarrangement« uden honorar, men med en frokost på en Meyer-restaurant som godtgørelse.

Den sag har Claus Meyer endnu ikke selv udtalt sig om. En forretningschef for Meyers Venues, Marie Egede, sagde, at arrangementet var ikkekommercielt, men tilføjede at »både vi og forfatterne vil – forhåbentlig – få omtale på baggrund af arrangementerne som en fælles platform for eksponering«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Gratis arbejdskraft og betalende gæster. Det er konceptet.

I en højere sags tjeneste eller hva'? Hvem er det , der har brug for dette stunt?

Hvad skal man dog bruge mandens/madens folkemøde til?

Finn Jakobsen, Tina Pedersen, Eric Philipp, Arne Albatros Olsen, Søren Christensen, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Sara Arklint, Ninna Maria Slott Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Maj-Britt Kent Hansen
Svar på det sidste spørgsmål: underholdning, adspredelse eller distraktion. Vælg selv. (det sidste ord er dangelsk; jeg ved ikke bedre)

Peter Beck-Lauritzen

CM har nok ideen fra jobcentrenes uendelige mange aktiveringstilbud til ledige og syge, nemlig gratis arbejdskraft til erhvervslivet!
Så, hvoffor så ikke til madens folkemøde?
Begge dele er dybt forkastelige!

Bjarne Bisgaard Jensen, Carl Chr Søndergård, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Martin Rønnow Klarlund, Ebbe Overbye, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Peter Wulff, Per Torbensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Annette Munch

Gratis arbejdskraft - frivilligt (ulønnet) "arbejde" er et kraftigt voksende element i vores samfund, hvor alle større (tidsafgrænsede og kommercielle) arrangementer - festivaller, festuger, udendørs teaterforestillinger (Kgl. teater) og sportsarrangementer mm er dybt afhængige af frivillige og deres gratis indsats.

Det har været bærende fundament og almindeligt accepteret i foreningslivet (sport) og ved velgørenhedsindsamlinger. i mange mange år.
Sundhedssektoren er mere og mere afhængige af de frivillige (og familierne), de seneste 20-25 år, mens der er skåret ned på lønnede medarbejdere

Meyers iværksættergen trækker blot stregerne en anelse længere end andre kommercielle ved at invitere specifikke grupper i stedet for at "visitere" efter frivilliges interesser.

Steffen Gliese, Carl Chr Søndergård, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, Dennis Jørgensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dennis Jørgensen

For videre læsning kan jeg anbefale "Meyer som appetitvækkende gastrokapitalist - en analyse af Claus Meyers placering i det socialt engagerede fødevarekompleks" fra 2015 af Sørensen og Müller.
Abstract:
"This article explores the media representations of Danish food entrepreneur and co-founder of New Nordic Cuisine Claus Meyer. The article argues that media coverage of his rise to celebrity status becomes representative of the Neo-liberal Social Entrepreneur - a figure that comes to embody the marketization of the social and individulization as regulatory technologies".

Christopher Ford, Steffen Gliese, Eric Philipp, Carl Chr Søndergård, ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Ninna Maria Slott Andersen, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jan Damskier - ja, suk!

Men jeg tror, at dit sidste ord har rødder i det latinske.

Jan Brunchmann

Efter et uhyrligt "rip-off" på Saxkøbing Hotel her i sommer, må jeg erklære mig enig i, at denne mand ikke er kok, men forretningsmand. Alt omkring den elendigste middag, jeg længe har fået, udstrålede det: Utilberedt mad, måske lavet af eleverne på den nærliggende madskole som "pralsis"? Til gengæld dyrt. Alle ansatte unge mennesker, man ikke nænner at skælde ud og som i øvrigt bare skøjter af på kritiske bemærkninger. Optimering af indtægt i en grad, så man får kvalme. Man skal betale for det, man køber. Også foredrag. Tilsyneladende har Meyer læst bogen om indtægter og udgifter med meget snævre briller! Han skulle skamme sig!

Dennis Jørgensen, Finn Jakobsen, Tina Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels Tryde Munch, Arne Albatros Olsen, Carl Chr Søndergård og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

Men er det så ikke dejligt, at Forfatterforeningen allerede ved den første artikel om emnet har indkaldt Claus Meyer til et møde, så han kan få forståelse for problematikken og rette op på det?

Og millionærforfatteren Carsten Jensen har vel - i solidaritet med sine forfatterkollegaer - sørget for at rette nogle frådende angreb på sin Facebook-side, så Claus Meyer straks kan få hattedamerne på nakken?

Sarkasme kan forekomme i ovenstående....

Jeppe Bundgaard

@Anette Munch
Jeg er for så vidt enig, men lige med hensyn til festivaller, har jeg arbejdet på Roskilde og Tønder festivaller i en årrække.
Vi blev ikke aflønnet i traditionel forstand, men vi fik billetterne gratis til alle dage, maden betalt, fri teltplads og ølkort. Derudover var der mange andre goder, oplevelser og musik, venner for livet osv.
Jeg har aldrig følt mig snydt.

Carl Chr Søndergård, Erik Fuglsang og Hanne Larsson anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Folkeuniversitetet i København har i efterhånden en del år opereret med ulønnet arbejdskraft. Der annonceredes i begyndelsen herfor i selve programmet. Lokkemidlet var, at vedkommende kunne overvære undervisning/forelæsninger uden at betale. Jeg formoder, at denne arbejdskraft stadig er ulønnet.

Vedkommendes opgaver er at tænde og slukke lyset, fortælle hvor toilettet er og dele papirer ud.

Jeg er ikke imod enhver form for frivillighed og gode gerninger - har da også selv været del af ulønnet foreningsarbejde - men her hos Folkeuniversitetet støder det mig. Senest i slutningen af 2020 så jeg det udfoldet på det gamle Kommunehospital - nu en del af universitetet.

Erik Fuglsang

Jeg skal ikke tage Hr. Meyer i forsvar, det klarer han sikkert fint selv, men jeg vil sige, at der intet som helst odiøst er i, at han både tænker som forretningsmand og kok. Han er selvstændig og skal tjene både sin egen og de ansattes løn.

- Til de kunder, som ikke finder, at maden og arrangementet er pengene værd: Bliv dog væk.

- Til de forfattere, som ikke finder, at" nul honoraret" men muligheden for promovering gennem arrangementet, er attraktiv, må jeg igen sige: Bliv dog væk.

Christopher Ford, Jens Christian Jensen, Morten Damborg, kjeld hougaard, Gert Friis Christiansen, Henning Kjær og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

@Erik Fuglsang:

Jeg er ikke uenig i dine betragtninger, men:

" Til de kunder, som ikke finder, at maden og arrangementet er pengene værd: Bliv dog væk."
Ofte - når produktet ikke kan testes inden man køber det - og sådan er det jo med mad & vin-arrangementer - så må man løbe risikoen. Og jeg er selv blevet skuffet nogle gange andre steder.
Konsekvensen er, at jeg (og måske også andre, der har prøvet det) bliver væk og ikke kommer igen.

Vedr. forfatterne - der synes jeg, at man skal spørge de forfattere, der er blevet tilbudt det, hvorfor de har sagt ja eller nej og om de har fortrudt.

Men derfor kan man jo stadig godt finde fremgangsmåden uacceptabel som forbruger - men jeg er enig i, at det er forfatterne, der selv skal finde en løsning sammen eller uden CM. Og her mener jeg så, at det er deres indbyrdes solidaritet, som skal gøre en forskel - og den savner jeg at se udtrykt i artiklerne.

Nicolaj Ottsen

@Martin Sommer, solidariteten er som jeg har forstået det ikke en mulighed, da de er selvstændige erhversdrivende og en aftale som forhindre den fri prisdannelse derfor ville være et kartel. Men de kunne gøre som komikerne og starter deres eget sted, ala comedy central. Så ville de hurtigt finde ud af hvem der gør hvem en tjeneste.

Annette Munch

Jeppe Bundgaard.
Jeg taler ikke om snyd - og som frivillig kan man sagtens føle sig anerkendt og belønnet.
Min pointe er blot at Meyer sådan set ikke snyder nogen, de kan blot sig fra.
Han trækker så stregen mellem lønnet/ulønnet et andet sted end de fleste ved at gå efter en specifik gruppe.
Jeg er selv frivillig i flere sammenhænge og er blot opmærksom på, hvornår min indsats erstatter lønnet arbejdskraft og de kommercielle overskud min indsats genererer.

Steffen Gliese

Det hele kan koges ned til: hvad nogle synes, at andre skal gøre gratis.
Det er ikke blot i disse sammenhænge, det forekommer, det begynder at brede sig på arbejdspladserne, hvor man uden videre mener, at man kan forvente fleksibilitet i opgaverne hos folk udover, hvad de er ansat som/til.
Det er at trække den kapitalistiske udbytning endnu længere end det almindeligvis forkastelige. Ideen med at stille op i en sammenhæng, hvor man deltager i kraft af sin faglighed, må som udgangspunkt honoreres. Det ville de også kunne, hvis man ikke var underlagt denne evige jagt på at bemægtige sig så meget som muligt af samfundskagen fra visse sider.
Ét er, at samfundet vælger at honorere kunstnere og forfattere for at stille op til foredrag o.lign., noget andet er, at kommercielle interessenter regner med, at andre stiller sig til rådighed for deres pleje af deres egen lille Hassan.

Dennis Jørgensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Martin Hansen

Jeg synes at vi allesammen skal gå ned i en af Claus Meyers bagerier og bede om noget af hans udmærkede brød, og når vi så konfronteres med et krav om betaling. stiller vi os fuldstændig uforstående og går smilende og tålmodigt i gang med at forklare at det går til et godt formål.
Hvis der bare kommer en 5-6 stykker dagligt af den slags kunder i hver af hans butikker, skal hr. Meyer nok høre om det :)

olivier goulin og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Sig nej.

Louise Hansen

Hvis nu alle kendisforfattere siger nej, så står Claus Meyer med et problem. Så skal han finde på noget andet. Så kan han ikke få kendisforfattere længere.

Og så står næste led i fødekæden parat. Og hvis de siger nej, står næste led parat, samtidig med at de i første (ge)led ikke rigtig forstår, at alt, der er kunst, også er underlagt markedsstruktur og -mekanismer.

Det er sjovt, som kunstnertyperne intet fatter om det, de er underlagt, samtidig med at de kritiserer det.

Anders Hüttel

Når vi nu har indrettet vores samfund på henved 20% af arbejdsstyrken ved underbetaling og absolut ingen værnsmidler. En hel lille slavehær som holder vores velfærdsstat kørende. Så kan jeg åbent forestille mig, trangen til at gå denne vej og skampule endnu et menneske.
Jeg er indkaldt til møde den 12/8 om min forestående arbejdspraktik efter et 1/2 års sygemelding. Som den optimist jeg er tror jeg på det bedste på trods af at jeg virkelig er træt af alle de forslag som jeg skal æde: "bliv frivillig", "hjælp nogen som er endnu længere nede i sumpen end dig selv", "find optimismen igen", "udvid dit røvhul for fremtiden lover intet godt"!

Hvorfor er vores politikere virkelig tavse og apatiske og så gennemsmurt ind i kapitalen klamme vagina.

Mikael Velschow-Rasmussen

Et alternativt 'view' på sagen:
Måske skulle man kigge på hvor problemet i virkeligheden ligger, og ikke blot isoleret se på Claus Meyers måske / måske ikke usmagelige forretningsmetoder.

*****

I løbet af den sidste generations neo-liberale regime har der kørt en til stadighed løbende kamp for at markedsliggøre så meget som muligt, forstået som at alting skal kunne gøres op som en 'monetiseret markedstransaktion'.

Claus Meyer gør her blot som alle andre; presser prisen i bund på det produkt / den service han gerne vil benytte sig af til sine arrangementer, eg. frivillige forfattere, etc.

Den praksis ser vi da overalt på det hellige arbejdsmarked ...
Eg: trainee-pladser som indgang til erhvervslivet, frivilligt arbejde for at opnå erfaring, det prekære samfund med dets projekt- og nultime-ansættelser samt socialkontorernes salg af arbejdsløse som billig slavearbejdskraft til erhvervslivet, igen uden at den enkelte arbejder bliver aflønnet for sin indsats.

Faktisk har vores samfund jo ydermere sagt, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, hvilket jo blot yderligere er manipulerende propaganda fra kapitalens side for at undgå at betale den rette pris for services. (Hvis man da ellers tager teorien om pris i forhold til udbud og efterspørgsel alvorligt).

*****

Måske ligger problemet i, at vi har accepteret at alt skal kunne 'aflønnes' som en 'monetiseret markedstransaktion', hvor arbejdsmarkedet så kun udelader at betragte hjemmet og familien som bestående af markedstransaktiner, selvom disse institutioner vel reelt set skulle markedsliggøres også, hvis man skal tage markedsfundamentalisterne ideologi for alvor.
Men fx sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren har de da fået bragt i knæ med deres stadige angreb på velfærdssamfundet.

Måske skulle vi i stedet for prøve at opbygge et samfund baseret på anerkendelse, frivillighed, tillid og fællesskab, som viser sig at være menneskelige egenskaber der overtrumfer egoisme og grådighed, (hvis man da ellers lytter til, hvad de sidste 50 års sociale videnskaber siger).

Den første hurdle på vejen vil være at indføre en borgerløn man kan leve af, så markedet ikke er i stand til at presse folk til at arbejde gratis, og de udbudte jobfunktioner rent faktisk vil blive aflønnet efter deres reelle udbud/efterspørgsel, (eg. rengøring af latriner vil formodentlig tabe i efterspørgsel, da det jo er ubehageligt og slidsomt arbejde, indtil lønniveauet er steget nok til at nogen gider at gøre det).

Faktisk vil vi med borgerløn for alvor opleve, hvad værdien af de enkelte services og det enkelte arbejde, set fra et samfundsperspektiv er; rengøring, ældrepleje, børnearbejde, sundhed og uddannelse vil være eksempler på arbejde der er langt mere værd end det, de bliver aflønnet med i dag, og diverse djøfferi, projektarbejde, kommunikation osv. vil rent faktisk herefter kunne opleve at leve op til udtalelsen; "Arbejdet bærer lønnen i sig selv" :-)

I forhold til incitamenterne set fra menneskets side kunne det jo ligefrem være, at vi kunne nå frem til at opfylde disse: ie. En mening og et formål med livet, tilhørsforhold til gruppen, ønsket om at mestre noget for at opnå anerkendelse og status i gruppen samt autonomi og medbestemmelse over vores aktiviteter.

Borgerlønnen vil også stoppe markedsliggørelsen, idet foreninger, festivaler, frivillighed, etc. jo netop er karakteriseret ved, at man gør noget der er værd at gøre i forhold til de ovennævnte menneskelige incitamentstrukturer.

Maj-Britt Kent Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar