Litteraturkritik
Læsetid: 5 min.

Fem anmeldelser af Lone Hørslevs nye roman, fem vidt forskellige domme

Er ens uddannelsesbaggrund også lig med ensrettede anmeldelser? Trods ens udgangspunkt i uddannelse er der langt fra enighed hos anmelderne, om hvorvidt Lone Hørslevs nye roman ’Halvt i himlen’ er en vellykket historisk skildring eller kunstnerisk uambitiøs
Er ens uddannelsesbaggrund også lig med ensrettede anmeldelser? Trods ens udgangspunkt i uddannelse er der langt fra enighed hos anmelderne, om hvorvidt Lone Hørslevs nye roman ’Halvt i himlen’ er en vellykket historisk skildring eller kunstnerisk uambitiøs

Torben Huss

Kultur
20. august 2021

I sin nye historiske roman Halvt i himlen skildrer Lone Hørslev 1920’ernes København gennem sin egen slægtshistorie. I romanen følger man to søstre, Ellen og Dagmar, i en krydsfortælling om kærlighed, kvindevilkår og arbejderklassen.

Fem aviser har anmeldt bogen, der udkom for godt en uge siden. De fem anmeldere, tre mænd og to kvinder, er alle akademikere fra enten litteraturstudiet eller nordisk sprog. Trods ens udgangspunkt i uddannelse er der store forskelle i vurderingen og i vægtningen af forholdet mellem romanens indhold og sprog.

Berlingske giver fire stjerner

I Berlingske er anmelder Anne Sophia Hermansen især optaget af romanens skildring af datidens kvindevilkår og uddeler fire stjerner. Hermansen roser bogen for dens gribende fremstilling af den historiske periode: »Er man lidt nørdet anlagt, er her viden at hente om København for 100 år siden, og er man til en velfortalt historie, er det en roman, man inhalerer.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Interessante læsninger og sammenligninger af anmeldelser fra artiklens forfatter.

Når der står: "---store forskelle i vurderingen og i vægtningen af forholdet mellem romanens indhold og sprog", må det også være vigtigt at inddrage hvilken type roman, der er tale om, hvor det vel ved en roman som denne, til en vis grad, vil være mere centralt at prioritere det indholdsmæssige højt.

Med hensyn til det sproglige må det også være væsentligt at skelne mellem, hvad det er, der prioriteres højt ved vurderingen. Når Lars Bukdahl savner en skrift, domineret af noget "godt og sjovt og sært og vildt og karakterfuldt", så er det næppe en impressionisme som Josefine Klougarts, han savner.

Kritikeres tilgang i anmeldelser kan såvel være præget af deres: 1) litteratursyn 2) særlige præferencer og holdninger i retning af graden af brug af sådanne præferencer 3) mere generelt nogle idealer med henblik på, hvad der kendetegner den gode anmeldelse 4) de muligheder og grænser, der gives på det enkelte dagblad, når det drejer sig om litteraturanmeldelser.

Som ved de olympiske ringe er der tale om forhold, der i praksis ikke klart kan adskilles, og som i den givne anmeldelse spiller sammen på forskellige måder.

Jørgen Mathiasen

Det er en gevaldig interesse for anmelderi. Man fristes til at gøre opmærksom på, at der findes et udvalg af tekster om reception, receptionsteoriers udviklere og andre tekster om litteraturvidenskabelige metoder. Hvis man interesserer sig for den slags, er der rigeligt at gå i gang med.

Det (meget) læsende menneske står over for en syndflod af tekster. For mit eget vedkommende satser jeg stærkt på intertekstualitet i en bred forstand, som også omfatter personnetværk. Det er klart, at anmelderes vurderinger dermed rykker lidt i baggrunden.

Som et aktuelt eksempel havde Die Zeit i sidste uge en anmeldelse af en 720 siders fremstilling af intertekstualiteten mellem Marx, Richard Wagner og Nietzsche. Det var en nyttig anmeldelse, som rykkede bogen en klasse ned i prioritet. Fuldstændig uden indvirkning fra anmeldere var til gengæld anskaffelsen af en ret ny Hitler-biografi af Brendan Simms. Gennem præsentationen af bogens grundtese på omslaget så den ud til at være uundværlig. Det har vist sig at være sandt.