Feature
Læsetid: 15 min.

Karen Blixen dæmoniseres i filmen om hende og Thorkild Bjørnvigs pagt, mener Blixen-kender

Ifølge to af de involveredes efterkommere rummer filmen ’Pagten’ om Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig elementer af sandhed, mens den ifølge en Blixen-forfatter snarere promoverer en løgn. »I fiktionen har man kun et ansvar for at lyve i overensstemmelse med sandheden,« siger manuskriptforfatter Christian Torpe

Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig. I baggrunden kan man ane den lille Bo Bjørnvig.

Polfoto

Kultur
20. august 2021

To danske mænd så for nylig deres forældre genoplivet på det store lærred. Den ene anmelder og litteraturskribent ved Weekendavisen Bo Bjørnvig – søn af Thorkild Bjørnvig – og den anden journalist på Politiken, Cavling-vinderen Olav Hergel – søn af Benedicte Hergel. I Bille August og Christian Torpes nye storfilm, Pagten, er den store digter og forfatter Thorkild Bjørnvig (legemliggjort af skuespilleren Simon Bennebjerg) nemlig den ene af to bærende hovedroller, mens Benedicte Hergel (Asta August) spiller en væsentlig birolle. Filmen tager sit udgangspunkt i historien om den unge digter Thorkild Bjørnvig og hans møde med den 30 år ældre verdensstjerne Karen Blixen. Bekendtskabet resulterer i en pagt, som kræver ufravigelig troskab fra Bjørnvigs side, mod at geniet Karen Blixen til gengæld tager ham under sine vinger.

Filmen fik fremragende anmeldelser, men efter premieren begyndte også kritik at rejse sig. For var portrættet af Blixen nu tro mod virkeligheden? Og hvad med de andre hovedpersoner? 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Virkelig interessant - for mig dog mest dette, at man tilsyneladende mener, at folk gerne vil høre det, de ved i forvejen, altså at teatret og filmen som rum for oplysning og omtanke synes at ligge død, til fordel for mere primitiv følelsesmanipulation.

Eva Schwanenflügel

Tak for at korrigere nogle af unøjagtighederne i "Pagten".

Filmen var nok ikke blevet nær så dramatisk, Blixen så dæmonisk og Bjørnvig så dårende uskyldig, såfremt den havde ligget tættere på sandheden.

Men nu tror enhver filmgænger, at Blixen var en femme fatale udgave af Faust og Bjørnvig inkarnationen af den kroniske uskyld.
På den anden side; hvem mon havde været mest tilfreds med deres (fiktive) portrættering i filmen?

Jeg tror Blixen.

Mikkel Møldrup-Lakjer og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar
Karen Nygård

Jeg har set filmen - og den er intens.
Nu fandt jeg så filmen "Bag Blixens maske" på Filmstriben.dk
Aage Henriksen bliver her interviewet af sin søn.
Så det bliver vist bekræftet, at Blixen søgte at fastholde unge talenter.
Se den!

Henriette Bøhne

Karen Nygård,

Jeg har set den - og allerede dengang fik jeg fornemmelsen af at være vidne til en hekseproces eller i det mindste et karakterdrab, iscenesat af en yngre mand med "driftsforstyrrelser" og rod i seksualiteten.

At Karen Blixen skulle stå i ledtog med djævelen og installere kundalinirejsninger ved, med sin kloagtige hånd at klemme hårdt om den yngre mands nakkehvirvel, lyder som noget fra en middelalderlig hekseproces og ihvertfald lidt for fantasifuldt til min smag. Og komplet uforståeligt, at Aage Henriksen har fundet det nødvendigt, at dele dette med sin 10 årige søn, istedet for at bære kvalerne ved relationen med Blixen selv, som jo desværre er forhindret i selv at tage til genmæle mod dæmoniseringen af hendes eftermæle.

Uanset, jeg har tænkt mig at se "Pagten", men mest pga Birthe Neumanns skuespil.

Ete Forchhammer

Er Chr. Braad Thomsens film med en række intense interviews med personer omkring Blixen, er den gået i glemmebogen?

Bjarne Toft Sørensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Jeg har læst over 90% af de litterære værker, som Blixen har skrevet, og tilsvarende for Bjørnvigs vedkommende, fra tiden før 1969. Desuden har jeg læst en række værker om deres liv og forfatterskaber.

I betragtning af Bjørnvigs digtning har det altid undret mig, hvordan den kunne forenes med et privatliv, der i den grad var præget af konformitet, småborgerlighed og en tilpas velpolstet økonomisk baggrund. En livsstil, han delte med flere af sine venner, der også indbefattede forfatterkollegaer.

Den livsstil, han senere dyrkede med sin nye kone på Samsø, svarede i højere grad til hans digtning også før 1969.

Det havde dog nok været bedre for ham, hvis det havde været muligt (hvad det selvfølgelig af mange grunde ikke var) at indgå en pagt med den yngre forfatter Leif Panduro, der gik i psykoanalyse store dele af sit liv, og som brugte den indhøstede viden i sin dramatik og sit forfatterskab.

Som der står i præsentationen af Panduro i Forfatterweb: "Hvad enten vi taler om hans prosa, tv-teater eller radiohørespil, var hans produktion kendetegnet ved, at det trygge og normale blev vendt på vrangen, og den iboende galskab blev frigivet som en positiv kraft".

Jeg kan forestille mig Bjørnvig på en køretur med Panduro, svarende til den i "Tur i natten", hvor en person i den "fantastiske" novelle af Panduro bliver konfronteret af sin fandenivoldske skyggeside, der har gennemskuet alt det borgerlige hykleri med såvel en masse pænhed som en hemmelig utroskab.