Kommentar
Læsetid: 2 min.

Kulturministeren behøver ikke være glødende engageret i kunsten – bare hun er en dygtig minister

At vores nye kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen ikke tidligere har haft kulturen som politisk kæphest er helt okay
Ane Halsboe-Jørgensen tiltrådte som kulturminister 16. august.

Ane Halsboe-Jørgensen tiltrådte som kulturminister 16. august.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
20. august 2021

Det var næppe Ane Halsboe-Jørgensens intention at gøre sig bemærket som ivrig gæst i Den Kongelige Opera, da hun i september i selskab med ministerkollegaen Peter Hummelgaard Thomsen og deres ægtefæller fjernede coronaafspærringen fra nogle sæder, så de kunne sidde sammen, og udløste en mindre shitstorm. Dengang var Ane Halsboe-Jørgensen uddannelses- og forskningsminister, og den danske offentlighed var ret uinteresseret i hendes kulturvaner.

Efter mandagens ministerrokade forholder det sig anderledes. I de interview, hun som ny kultur- og kirkeminister har givet, er hun blevet spurgt om sit eget kulturforbrug. Velsagtens for at få en fornemmelse af, hvad hun synes er vigtigt og skønt, og hvad hun vil prioritere. Det er svært at gisne om, fordi Ane Halsboe-Jørgensen ikke tidligere har beskæftiget sig det store med kulturpolitik. Hun har hverken været medlem af Kulturudvalget eller ordfører på området.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

Hvor jeg ØNSKER mig en kulturminister, der forstår kunstskabelse og kunstens ubetingede nødvendighed for et sundt samfund (ikke opgave- og udsmykningsstillet kunst og problemløsningskreativitet) og kunsteres livsbetingelser ("de kan jo bare få et lønjob, hvis de ikke tjener nok til at lægge til side til pensionen").

Kenneth Krabat

Ministre burde være specialister på deres eget forvaltningsområde.