Interview
Læsetid: 15 min.

Litteraturredaktøren: Det er en løbende udfordring at rekruttere kritikere, som ser litteratur på forskellige måder

I sidste kapitel af Katrine Marie Guldagers sommerserie om litteraturens tilstand konfronterer hun Informations litteraturredaktør med de udfordringer hun, og hendes gæster ser i dag. Er litteraturen blevet selvoptaget? Og er danske anmeldere for ens?

»Selvfølgelig skal man som anmelder tilstræbe en form for objektivitet, og selvfølgelig læser man på vegne af andre. Men man skal også huske, at en litterær dom i sidste ende er subjektiv og ikke skal regnes for mere end det,« siger litteraturredaktør Peter Nielsen.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
13. august 2021

Et af de spørgsmål, jeg har stillet i denne sommerinterviewserie om litteraturens og kritikkens tilstand, har handlet om, hvordan den litterære offentlighed har ændret sig. Og selv om udviklingen måske er styret af samfundsbevægelser, der er større end den enkelte, så er der jo også nogle i dette land, der sidder og har direkte indflydelse på, hvordan kritikken udfolder sig.

Derfor har jeg fundet det logisk at afslutte min sommerserie med et interview med tårnhøje Peter Nielsen, Informations mangeårige litteraturredaktør. Som med mine andre interviewofre tilbyder jeg at hente ham ved metroen i min hvide Dacia Duster med sorte tagbærere, og Peter Nielsen ankommer ikke bare til tiden, men ligefrem før.

Så snart han træder ind i mit hjem, går han i gang med at afkode udsmykningen, han siger noget om et maleri af min oldemor, ingen har omtalt sådan før. Men før han kommer for godt i gang, placerer jeg ham ved spisebordet over for mig, og jeg lægger ud med et spørgsmål af de helt store.

– Nu har du været litteraturredaktør på Information siden 2004, hvad har ændret sig i de snart 20 år?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her