Golden Island Festival har været i gang i præcis 32 minutter. Men ud over to vagter under en parasol er der ikke nogen mennesker at se ved festivalens indgang. Til højre for vagterne står en meget dyrt udseende sportsvogn af mærket Jaguar. Solen står højt og varmt på himlen, og lyset er støvet.
Herude fra Porcelænsvej, i udkanten af Rønne, ligger festivalen gemt bag en høj græsbakke på DGI-Stadion, som blev grundlagt engang i 90’erne, og som ikke rigtig har været brugt de seneste 15 år, som flere af festivalens deltagere fortæller mig i løbet af dagen. Hvorfor finder jeg aldrig ud af.
Selv om man ikke kan se festivalen, så kan musikken allerede høres. Den slår højt og inciterende op over de svedent grønne græsbakker. Bassen markerer alle slag fra ét til fire. I løbet af dagen beskriver festivalgæsterne musikken som EDM (electronic dance music), techno, tramp og dakkedak.
En ting er sikkert. Det er dansemusik, som det føles næsten naturstridigt at sidde stille til. En måned før festivalen skriver festivaldirektøren Melvin Benn på Facebook, at » Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019«.
