Interview
Læsetid: 13 min.

Niels Lyhne Løkkegaard laver kunst af NemID: »Vores fantasi er blevet snusfornuftig«

Lydkunstner Niels Lyhne Løkkegaard omsætter engangskoderne fra NemID’s nøglekort til musik og laver mindesmærker for en snart forældet teknologi

Niels Lyhne Løkkegaard har en æstetisk forkærlighed for tal og mønstre. I sin lejlighed på Frederiksberg har han flere nøglekort hængende i glas og ramme

Peter Nygaard Christensen

Kultur
27. august 2021

Et par minutter inde i seancen begynder to tilskuere på forreste række at fnise. Det er en af de helt hede sommeraftener, og kunstner og komponist Niels Lyhne Løkkegaard er på plakaten til en performancefestival på udstillingsstedet Overgaden, der ligger ned til Christianshavns Kanal i København. I et ellers mørklagt rum står han sammen med sine makkere Claus Haxholm og Maxe Lund Johansen badet i scenelys. Iført hvide skjorter fører de an i den fælles oplæsning af et NemID-nøglekort.

Specifikt er der tale om nøglekortet Y453-199-562. Det er blevet kopieret og lagt ud på klapstolene og indgår nu i Niels Lyhne Løkkegaards årelange praksis med at omsætte det her ellers lidt undselige analoge log-in-redskab til kunst. Han har en baggrund som musiker, men er med tiden blevet mere interesseret i at lave værker, der udfordrer ens forestillingsevne, end i almindelig musik. Her har NemID’s nøglekort vist sig at være et fænomen, der kastede mange ideer og tanker af sig. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her