Radio Information
Læsetid: 1 min.

Podcast: Rune Lykkeberg om erkendelserne efter Talebans magtovertagelse

I denne uges Radio Information taler chefredaktøren om, hvor de seneste ugers begivenheder efterlader det internationale samfunds muligheder for at handle moralsk. Ulrik Dahlin har set på sagen om tvangshjemsendelserne af afghanske flygtninge. Og Lone Nikolajsen har set ’Ternet Ninja 2’
I denne uges Radio Information taler chefredaktøren om, hvor de seneste ugers begivenheder efterlader det internationale samfunds muligheder for at handle moralsk. Ulrik Dahlin har set på sagen om tvangshjemsendelserne af afghanske flygtninge. Og Lone Nikolajsen har set ’Ternet Ninja 2’

Carsten Snebjerg, Nordisk Film, Anadolu Agency

Kultur
20. august 2021

»Det er let at indse, at Anders Fogh Rasmussens messianske projekt for Afghanistan var forkert. Det er sværere at se, hvad der ville have været – og fremover er – det rigtige.«

Sådan slutter Jørgen Steen Nielsen en leder i torsdagens avis. Og det er lige netop de overvejelser som Talebans sejr i Afghanistan kalder på. Rune Lykkeberg kommer i studiet og forsøger at svare på, hvordan vi erkender, at verden ikke kan reddes af vores moralske missioner, men samtidig undgår at ende i indelukket kynisme.

Og vi bliver i Afghanistan-sporet. For bare ti dage før Kabuls fald forsøgte Danmark, sammen med en række andre europæiske lande, at få EU til at lægge pres på de afghanske myndigheder til at tage imod tvangshjemsendte afghanske flygtninge. Det møder nu hård kritik. Ulrik Dahlin forklarer.

Og så har favorit-Lone, Lone Nikolajsen været i biografen og se Ternet Ninja 2. Den er god. Og endda helt opbyggelig. For ninjaen må står ansigt til ansigt med sin egen toksiske maskulinitet. Og det er som bekendt ret uskønt.

Podcast

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørn Pedersen

Enten har efterretningsnetværket svigtet i svær grad eller også har de vendt det blinde øje til.
Det, der nu er sket i Afghanistan, kan kun lade sig gøre fordi Taleban har været der hele tiden. Det har været i alle områder. De har kunnet skjule sig fordi de ligner alle andre, og mange har støttet dem og skjult dem.
Den afghanske kultur er vidt forskellig fra de fleste vestlige kulturer, der sætter en ære i at holde aftaler. Jeg er bange for, at kulturen i Afghanistan er af en hel anden art. Hvis det bedst kan betale sig ikke at holde en aftale, så gør man det ikke.
Afghanistan er befolket af rigtig mange forskellige kulturer og etniciteter. Der skal enorme kræfter til igennem mange år for at samle Afghanistan som en kultur med fælles identitet.
Afghanistan er et område med klaner, familier og andre grupperinger.

Torben Holleufer

Det er så sandt. En skelsættende historie er den om den såkaldt blinde Mullah Omar, som var en af Al-Qaedas grundlæggere og en af verdens mest eftersøgte. Han døde ganske fredeligt af tuberkulose i 2013 i et lille hus, hvor han havde boet i flere år beskyttet af lokalbefolkningens tavshed og loyalitet. En ydmyg og dybt troende mand, som havde en lille terrasse, hvor han nød solen om eftermiddagen. Og få kilometer fra en større amerikansk militærbase.
Det er da legitimitet, så det batter. Han var søn af den egn. En lokal pashtunsk frihedskæmper der havde arrene fra krigen, noget man værdsætter i et land, hvor man altid har været stolte.
Når det er sagt er Rune Lykkebergs vurdering krystalklar i mælet som i tanken. Tak for overblikket og niveauet af formidling.