Nekrolog
Læsetid: 5 min.

Et farvel til kunsthistoriker Troels Andersen: Hans lille røde tog vi under armen

Som museumsleder var Troels Andersen konservativt opsat på at bevare det af det forsvindende, som er vigtigt. Ud med resten. Peter Laugesen mindes den danske kunsthistoriker, forfatter og medstifter af Den Eksperimenterende Kunstskole i København
Kultur
22. september 2021
Rusland var Troels Andersens lidenskab. Sine studier i kunsthistorie fik han aldrig afsluttet. I stedet studerede han russisk, og det blev han heller aldrig færdig med, men han tog sin eksamen.

Rusland var Troels Andersens lidenskab. Sine studier i kunsthistorie fik han aldrig afsluttet. I stedet studerede han russisk, og det blev han heller aldrig færdig med, men han tog sin eksamen.

Casper Dalhoff

»K. MALEVIC: OM NYE SYSTEMER I KUNSTEN

SKRIFTER 1915-1922«

stod der uden på den kvadratiske, røde bog fra Forlaget Kunst og Kultur, 1963. På forsiden et hvidt kvadrat med en sort linje trukket rundt som en ramme langs kanten og en sort cirkel svævende øverst til højre, tættest mod højrekanten, næsttættest mod overkanten.

Den bog var Troels Andersens ankomst til den danske kunstscene, ikke bare den billedkunstneriske, og egentlig slet ikke den officielle del af den scene, selv om udgivelsen var støttet af Ny Carlsbergfondet.

Bogen kom som en bombe af håb til især de unge, endnu ikke på nogen måde etablerede, hvoraf en del på det tidspunkt egentlig ikke drømte om at etablere sig på noget sted, der allerede fandtes. Som Malevic, som den russiske suprematisme, som alle de øvrige klassiske avantgardebevægelser fra årene lige før, under og lige efter den første verdenskrig, var det drømmen om fremtiden, det handlede om. Utopien. Stedet, der (endnu) ikke er.

»Kvadratet er et levende, herskende barn. Den rene skabens første skridt i kunsten. Indtil det kopierede og deformerede man blot naivt naturen.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lars Oxfeldt Mortensen

Troels Andersen er død. Af Lars Oxfeldt Mortensen, journalist og filminstruktør

Det gør mig uendelig trist, at dette fine menneske ikke længere er blandt os. Troels hjalp mig med produktionen af min film “Jorn” for 5-6 år siden. Jeg interviewede Pierre Alechinsky i hans studio uden for Paris. Og Troels var med og oversatte undervejs. Vi spiste en fransk frokost orkestret af fru Alechinsky. Senere samme aften fejrede vi det gode resultat med en fremragende flaske vin hos vores fælles ven Christian i Atelier Clot i Rue Vielle Du Temple. Troels medvirkede selv i filmen med sin fuldstændig sindsyge præcise hukommelse omkring Asger Jorn. Har aldrig mødt et menneske som ham. En dag jeg havde den gamle gubbe på middag, overraskede han mig ved helt naturligt at køre en interessant samtale med min 14 årige datter Esther. Hun elskede hans selskab ligesom jeg. Et vidende og charmerende menneske, som jeg har haft privilegiet at arbejde med og
tilbringe fantastiske dage sammen med.
Øv! De store gamle med visdom og kløgt burde aldrig dø.
Tak Troels. Du berigede mit liv og verden med dine bøger, din indsigt i især russisk kunst. Din viden og lyst til at formidle var enorm og værdsat.
God rejse og Æret være dit minde LaRs