Klumme
Læsetid: 5 min.

Filmredaktøren skal holde sig fra ’all things american’ i en måned, og han er stiv af skræk

I de næste fire uger må Informations filmredaktør ikke se amerikanske film eller serier – eller nyde andre former for amerikansk kunst og kultur. Det er et led i en kulturel afgiftning, som er særligt skræmmende for et barn af Star Wars og Indiana Jones

Jesse Jacob

Kultur
17. september 2021

Jeg skal ikke nægte, at jeg blev en smule overrasket, da chefredaktøren en dag for nogle måneder siden storsmilende og meget begejstret foreslog mig, at vi begge snarest skulle forpligte os på ikke at se, høre, læse eller på anden måde beskæftige os med amerikansk kultur. Der var brug for en regulær afgiftning, mente han, en genkalibrering af vores kulturelle og kunstneriske barometer, der i alt for lang tid havde været indstillet efter amerikanske forhold.

Vi lader os i alt for høj grad styre af amerikansk underholdning og nyheder og glemmer resten af verden, og det er usundt, var hans påstand. Og jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret. Amerikanske film, serier og podcasts dominerer mit medieforbrug. Det betyder selvfølgelig, at der er en masse andre ting, der ikke er plads til, og det skævvrider det billede af verden, jeg får serveret gennem netop kunst og kultur.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det bliver en dejlig tur!

Alvin Jensen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Solveig Neubert

Super ide - glæder mig til at se jeres nye vinkler og opdagelserne venter…

Inger Pedersen, Alvin Jensen, Rolf Andersen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

I nødstilfælde kan jeg stærkt anbefale britisk film og britiske serier

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

Jeg ser helst ikke amerikanske serier og ser dem kun, hvis de er helt i top. Jeg er vokset op i et land, hvor en amerikansk base bragte med sig et hav af ligegyldigt bras og banal kultur.

Sprog.

"skulle forpligte os på ikke at se", (fra artiklen).

skulle forpligte os til ikke at se... Man forpligter sig til noget.

Jeg er ikke specialist i dansk, jeg skriver heller ikke fejlfrit dansk og er elendig til at sætte kommaer, men måtte jeg ikke alligevel bede jer journalister om at minimere brugen af præpositionen på. De fleste danske verber fungerer fint, uden at anvende på. Påsygen gør sproget grimt.

Det er nemlig engelsk vi aber efter.

Kommentere på, f.eks. Dette er en engelsk uvane.

Med venlig hilsen

Martin Rønnow Klarlund

Du forklarer det godt, Christian Monggaard, og jeg kan sagtens følge dig pånær lige det ang. Marvel og superhelte. Det er måske en aldersting - jeg blev så træt af den simple, repetitive formel og det evige primitive voldselement og mistede helt interessen. Men det med at gribe lidt for bevidstløst ud efter det velkendte i filmforbruget, når det også skal fungere som afslapning, det kan jeg udmærket genkende.

Derfor er jeg også begejstret for dette initiativ, du og avisen tager her. Jeg vil prøve at følge trop og håber vi får hyppige tips til at hjælpe os i at følge med. Jeg tror det kan vise sig at være mere bevidsthedsudvidende, end I måske umiddelbart lige har forestillet jer. Uanset hvad tusind tak for initiativet! Det kan næsten kun blive en spændende rejse, og måske kan vi endda også få mere liv i debatten/kommentarerne her på den mindst ringe :-)

Klaus Lundahl Engelholt

Netflix behøver skribenten ikke at bekymre sig over: Man skal bare se en enkelt koransk serie før forslagsrækken flyder over med koranske og andre asiatiske film.

Angloamerikansk kultur er så udbredt og sniger sig ind ad så mange dør- og brevsprækker i vores informationsstrømme og kommunikation, at undladelsen af artikler om amerikansk kultur ingen virkning vil have. I virkeligheden er der tale om en kunstpause; et optisk bedrag, et tomt slag i luften - propaganda for en søgt rimelighed/indignation. Informations læsere holdes (atter) for nar, og de triumferer gudhjælpemig imens.

Hér er et ret væsentligt amerikansk perspektiv på egen kultur; når tilsyneladende progressive pynter sig med popart og pæne protester: https://www.youtube.com/watch?v=zOuVhuhXebE