Til foredrag med Jes Dorph-Petersen: »#MeToo er en krig mellem dem, der er for og imod. Alle dem imellem holder deres kæft«

»Det er en speciel aften for mig. Jeg har været ude af loopet og er først lige kommet tilbage,« siger Jes Dorph-Petersen. Han står på en lav og kuriøst indrettet scene en regnvåd torsdag aften på Værftets Madmarked i Helsingør.

Den massive vintønde ved hans side når ham til livet. Langs væggen er et kæntret træskib gået til grunde. Aftenen skal handle om to emner, forklarer han: Hans tid som radiovært i Helsingør og »I ved, det andet. Det andet, I ved.« 

Nedenfor scenen strækker rækker af sofaer sig ned gennem den højloftede værftshal. Godt halvtreds mennesker har taget plads og nikker indforstået tilbage til ham. 

Foredraget er blevet annonceret som en aften spækket med anekdoter fra Dorph-Petersens tid som radiovært i Helsingør. »Jes vil fortælle om sundbyen, dengang håndboldholdet var danske mestre, værftet stadig byggede skibe, og hvorfor han sagde nej tak til en billig lejlighed i Helsingørs centrum,« lyder det i Sjællandske Nyheder. Men som foredraget skrider frem, bliver det tydeligt, at det er »det andet«, der er i centrum: gamle sager om seksuelle krænkelser, der i januar 2021 vendte op og ned på hans liv.

Faldet

I efteråret 2020 bestilte TV 2 en ekstern advokatundersøgelse af deres arbejdskultur. Den blev sat i gang i kølvandet på Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Awards, der startede #MeToo’s anden bølge i Danmark, samt på baggrund af den støtteunderskriftsindsamling for Linde, der blev sat i gang af seks kvindelige TV 2-journalister, og som fik 1615 medunderskrivere.

Af undersøgelsen kom det frem, at der var blevet fremsat to anklager mod Jes Dorph-Petersen – sager fra 2001 og 2003. I den første blev han anklaget for at have tiltvunget sig sex med en kvinde i midt-20’erne, der på det tidspunkt var praktikant på TV 2 . I den anden blev han anklaget for, sammen med en mandlig kollega, at have gjort seksuelle tilnærmelser til en anden kvindelig journalistpraktikant.

Den 5. januar valgte Jes Dorph-Petersen selv at fortælle sin historie i et stort anlagt interview i Politiken. Her fortalte han om anklagerne, som han begge benægtede. Ligesom han fortalte om advokatundersøgelsens proces, som han mente var fejlbehæftet, hvilket senere fik ham til at klage til Advokatnævnet og Datatilsynet.

Det ændrede dog ikke på, at TV 2 valgte at afbryde samarbejdet med Dorph-Petersen, der formelt var ansat af produktionsselskabet Nordisk Film TV som vært på Go’ Aften Live. Dermed blev det også afslutningen på den folkekære tv-værts tredive år lange karriere på TV 2. Snart får en dokumentarserie om forholdene på TV 2 premiere. Her vil kvinden, der har anklaget Dorph-Petersen for at have tiltvunget sig sex, for første gang udtale sig offentligt. 

Tid

Inden showet foretager jeg en rundspørge blandt publikum. Mange af dem sidder med verdensmad i alle afskygninger foran sig, fra foodcourten, der befinder sig i hallen ved siden af. På forreste række i en gammel trægyngestol og en lav sofa sidder Hanne Algreen-Ussing og Jan Algreen-Ussing på 76 og 77. Som alle andre, jeg taler med, er det #MeToo-sagen og anklagerne mod Dorph-Petersen, de er kommet for at høre om.

Ægteparrets holdning til sagen virker til at flugte med alle tilstedeværende: »Jeg er primært kommet, fordi det er en gammel sag. At man har taget sager op, som er tyve år gamle, det synes jeg ikke er retfærdigt. Jeg synes heller ikke det, der er sket, er godt. Men sagerne er for gamle,« siger Hanne Algreen-Ussing.

Til spørgsmålet om, om man stadig ville kunne have Dorph-Petersen på skærmen efter anklagerne, er svaret, at det ikke ville genere hende. Det vil kvindernes udlægninger ikke vil ændre på. Sagerne er for gamle. Jan Algreen-Ussing istemmer: »Her kommer der nogen og brokker sig over et tilfældigt samvær, man har haft for over tyve år siden. Jeg synes, det er latterligt og overdrevet. Jeg er enig i, at man skal behandle det modsatte køn på en anstændig måde. Men at hive sådan noget gammelt møg frem, det synes jeg simpelthen er for langt ude.«

Jan Bech på 59, der sidder et par rækker længere tilbage med en større gruppe af mennesker, er enig. »Vi andre har også lavet lort, og det er lang tid at gå tilbage. Jeg synes, han blev straffet ekstremt hårdt.«

Jan Bech mener ikke, at det giver mening at fjerne Dorph fra skærmen. For som han siger: »Jeg tror bare ikke, at han er den eneste.«

– Skulle man så ikke bare fjerne alle, der har opført sig krænkende?

»Så tror jeg ikke, der er så mange tilbage derinde, hvis man går så langt tilbage i tid. Det har nok været en trend.«

#Metoo og Helsingør

»Jeg havde det så godt, og jeg var så priviligeret. Alt gik min vej. Indtil en aften for ti måneder siden,« siger Dorph-Petersen fra scenen.

Han forklarer, at der er tale om en cliffhanger, og at man må blive til det sidste, hvis man vil have historien om det sidste år med. Kort forinden har han i et oprids af de største bedrifter i sin karriere fortalt, at han engang blev kåret til at være Danmarks mest troværdige mand, et faktum, der vækker spredt latter blandt publikum. Ligesom han har forsikret publikum, at Jens Gaardbo, der samtidig med Dorph-Petersen blev afskediget fra TV 2, »er et fantastisk menneske. Lige meget hvad, I læser om ham«.

Herfra går de første godt femogfyrre minutter med anekdoter om Dorph-Petersens unge år som radiovært i Helsingør og vejen til TV 2. Flere historier handler om mængden af alkohol, der var en del af de kreative processer. Leveringen er munter.

Man lærer for eksempel, at Niels Brinch og Dorph-Petersen udtænkte konceptet til seersuccesen Station 2 over to flasker rødvin, frikadeller og en stor mængde kartofler. Brinchs hemmelige trick er at rive citronskal i frikadellefarsen. Flere gange understreger Dorph-Petersen også, hvor stor en kærlighed, han har til Helsingør. Som en amerikansk præsident på valgtur i en afsides by i en svingstat taler han sig selv og publikum varme. Med sjove anekdoter og lokalpatriotisme. De fleste er med, mens en enkelt kvinde har fundet sin telefon frem og sidder dybt begravet. På et tidspunkt citerer Dorph-Petersen i en sidebemærkning Stig Tøfting: »Jeg har aldrig gjort noget, jeg vil fortryde.«

Da foredraget halvvejs igennem skifter gear, pakker kvinden sin telefon væk.

Anklagerne

»Nogen spørgsmål? Det er der ikke. Det er lidt hårdt for mig, men nu vil jeg vende tilbage til november sidste år,« siger Dorph-Petersen.

Herfra går de næste fem kvarter med Dorph-Petersens udlægning af sagen. Han forklarer, hvordan han først et par dage før, han skulle til samtale med TV 2 og advokatfirmaet om anklagerne, fik at vide, hvad de drejede sig om. Hvordan han kun dage inden fik navne og detaljer om sagerne. Og om de mere principielle problemer, som han mener, der er med advokatundersøgelser som den, han selv var en del af. Som han selv siger det, så kæmper han for retfærdighed.

Et stykke inde i foredragets anden halvdel byder Dorph-Petersen en tilskuer op på scenen. Jan Algreen-Ussing melder sig, og over de næste minutter skal han i et rollespil forestille sig, at han bogstaveligt talt er i Jes Dorph-Petersens sko. Han skal forestille sig, at han er blevet anklaget, men ved at han er uskyldig. Jan Algreen-Ussing siger, at anklagerne er forrykte, og at han vil kæmpe for at få sin retfærdighed, før han bliver klappet tilbage på sin plads af publikum.

I foråret annoncerede Jes Dorph-Petersen et samarbejde med foredragsbureauet Athenas. Her skrev man i annonceringen, at Dorph-Petersen »fortæller åbent om det, han selv kalder en ’hekseproces’ og et ’justitsmord’«.

Foredragene blev aldrig til noget, da Athenas trak sig, hvilket fik Dorph-Petersen til at sende en skriftlig erklæring til pressen, hvori der stod, at firmaet var »rettet ind efter et krav om censur«.

Promoveringen af foredraget i Helsingør har været mere nedtonet, men Dorph-Petersen ser stadig, fremgår det af foredraget, sagen mod ham som et justitsmord. Han nævner dog flere gange, at hans sag ikke direkte kan sammenlignes med en straffesag, fordi den omhandler forholdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. Men han understreger også, at han mener, at der er gået noget fundamentalt galt i #MeToo-bevægelsen. Den er endt som en fløjkrig, det modsatte af den dialog, som ifølge ham ville kunne føre til reelle fremskridt.

Som han på et tidspunkt siger det: »#MeToo er en krig mellem dem, der er for og imod. Alle dem imellem holder deres kæft.« Og videre: »Vi har afskaffet nuancer, og vi har afskaffet dialog. Der er ikke noget tilbage. På den lange bane har jeg svært ved at se, hvad #MeToo skal med hele tiden at finde nye kendte mænd at klynge op. Skal det ikke stoppe på et tidspunkt? Skulle vi ikke se at komme videre, med at komme i dialog med hinanden?«

»Orv, hvor jeg snakker«

Efter fyrre minutter er det tid til spørgsmål. Publikum stiller ingen kritiske af slagsen, men kommer med støtteerklæringer og vil vide, om Dorph-Petersen agter at lægge sag an. En enkelt spørger til Dorph-Petersens udlægning af mediebilledet, som hun mener er blevet fragmenteret. 

21.15, lidt over to timer efter foredraget begyndte, slutter han med et »orv, hvor jeg snakker«, inden publikum højlydt applauderer ham og så hurtigt begynder at sive mod udgangen. Da jeg spørger Jan Bech, om han har ændret holdning til sagen, efter at have hørt oplægget, er svaret nej. Om noget er han blevet mere sikker på, at forløbet har været forkert.

Den førnævnte dokumentarserie om #MeToo-sagerne på TV 2 vises på Discovery+ og er ifølge ejer af Impact TV, Thomas Heurlin, der overtog produktionen af dokumentaren fra TV 2, lige på trapperne. »Det skulle undre mig, om det ikke blev i løbet af oktober,« udtalte han i podcasten Det, vi taler om.

Efter foredraget får jeg Jes Dorph-Petersen på tomandshånd og spørger, om det er tilfældigt, at foredraget ligger blot få uger, før offentligheden kan se dokumentarserien. Svaret er, at det er fuldstændig tilfældigt.

– Så at du har fået lyst til at holde foredrag nu, og reklamere for det, lige op til dokumentaren, det er også bare tilfældigt?

»Ja, modargumentet skulle være, at jeg nu bare lagde mig i fosterstilling og ventede på, at dokumentaren kommer og lod være med at tjene penge og lod være med at arbejde og lod være med at have mit firma kørende. Men nej, jeg skal videre, jeg er videre, og jeg laver noget andet. Jeg er blevet selvstændig, og det har jeg været i flere måneder. At lave et link til, at det er fordi dokumentaren kommer – nej, det kan man ikke. Jeg gør det, fordi jeg skal leve.«

Kort før vi siver ud med de sidste fra publikum, kommer Jan Bech op for at sige tak for foredraget til Jes Dorph-Petersen: 

»Du tager kampen.«

RETTELSE: I den første version af denne artikel havde vi skrevet, at foredraget foregik på Kulturværftet i Helsingør, men det foregik på Værftets Madmarked, der deler samme adresse. Det er nu rettet.