Interview
Læsetid: 9 min.

Ja, identitetspolitik fylder så meget på USA’s universiteter som i ’The Chair’, og måske er det okay

Tidens mest roste tv-serie er en satirisk komedie om institutledelse – og om at håndtere alle de identitetspolitiske diskussioner og generationskonflikter, der finder sted på et amerikansk universitet. Information har bedt tre, der kender miljøet, vurdere, hvor skarp ’The Chair’ er
Sandra Oh spiller hovedrollen som institutlederen Ji-Yoon Kim i Netflix’s ’The Chair’

Sandra Oh spiller hovedrollen som institutlederen Ji-Yoon Kim i Netflix’s ’The Chair’

Eliza Morse/ Netflix

Kultur
3. september 2021

En af tidens mest roste tv-serier handler om at lede et institut for engelsk på et mindre amerikansk universitet. Det amerikanske tidsskrift The Atlantic kalder den Netflix' bedste serie i årevis og ligefrem for »en enhjørning: en næsten-perfekt serie.«

Man skulle måske ikke tro, at lærermødedynamik, sammensætning af pensum, drøftelse af undervisningsmetoder og ansættelsesstrategier var det stof, successerier er gjort af. Men i The Chair bruger manuskriptforfatter Amanda Peet det humanistiske universitetsmiljø som et spejl for alle tidens store identitetspolitiske dramaer.

Det er en romantisk arbejdspladskomedie om den såkaldte cancel culture, hvor nogle mener, at andres adfærd eller ytringer er så uacceptable, at de bør fyres eller tages af plakaten. Den handler om sammenstødet mellem traditionsrige universiteter og en ung generation, der vil gøre op med ulighed og undertrykkelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Så alle er frustrerede, og det er typisk os generation X’ere, der sidder på de administrative poster og prøver at gøre alle tilfredse. Og det kan man ikke, fordi universiteterne ikke længere primært handler om at uddanne, men om at tjene penge.«"

Monetarismen har ikke levet forgæves.

"»Ja, jeg genkender diskussionerne og den måde, konflikter opstår på. Klasseværelserne og fakultetsmøderne i USA kan være en slagmark, hvor der udkæmpes en daglig kamp om de her spørgsmål om race, køn og generationer."

Del og hersk; aflysningen af klassekampen sikres af kreativ klasses identitære egotrip og de besiddelsesløse selvdestruktive resignation.

Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Erik Winberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar