Interview
Læsetid: 16 min.

Judith Hermann: ’Nu går Angela Merkel og efterlader os tyskere til vores egen skæbne’

For den tyske forfatter Judith Hermann er det ikke længere muligt at skrive om uskyldige emner. Ikke i denne verden. Derfor har hun skrevet en dystopisk roman, hvor klimakatastrofen, de uddøde arter og en sommer med hedebølge har sin nødvendige plads

»Melankoli kan man tillade sig i ikkedystopiske tider, før Angela Merkel – eller med hende var der plads til melankoli. Nu kan man det ikke længere, det er en luksus at være melankolsk«, fortæller Judith Hermann.

Sofie Amalie Klougart

Kultur
10. september 2021

Det altoverskyggende tema i Judith Hermanns nye roman Daheim er forsøget på at skabe sig et hjem og føle, at man hører hjemme midt i en verden, der truer med at gå under. Dengang hun i 1998 debuterede som forfatter, var det med novellesamlingen Sommerhus, senere, en bog der med ét gjorde hende til den måske vigtigste repræsentant for 1990’er-generationen i tysk litteratur. I novellerne lever unge berlinere et rastløst og uforpligtende liv med længsel og jagt efter lykken, skiftende sexpartnere, rejser og en generel modstand mod at træffe beslutninger. Det kan komme senere, indtil da hersker sorgløsheden.

Det særlige ved den tyske 90’er-generation var, at forfatterne for første gang for alvor brød ud af fortidens skygge og insisterede på at skrive om emner, der ikke handlede om den nazistiske fortid og det evige spørgsmål om skyld, generationerne forinden ikke kunne komme udenom. Nu var det nuet og skildringen af en ny tysk virkelighed, der gjalt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her