Kina vil forbyde grimme huse og Grønnegårdsteatret er i fare for at blive smidt ud af deres have

Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Bykonge rydder sendefladen på skatteyderbetalt »stats-tv i Ishøj«

I midten af 1970’erne var en gruppe frivillige borgere i Ishøj med i et forsøgsprojekt, der blev til lokalstationen TV-Ishøj. Da forsøgsperioden var udløbet og pengekassen tom, overtog Ishøj Kommune stationen, som i dag hører under kommunens kommunikationsafdeling og kan ses på YouTube. Den er finansieret af borgernes skattekroner og producerer »indslag og programmer om livets gang i Ishøj«. Nu har DR undersøgt, hvad der egentlig bliver vist på kanalen. I perioden fra den 28. februar 2020 til 2. marts 2021 optrådte borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten 53 gange. I samme periode, der kostede Ishøj-borgerne 1,57 millioner kroner, har bare tre andre politikere medvirket sammenlagt syv gange.

DR har talt med samtlige partier i Ishøjs byråd. De er alle utilfredse. En kommunalekspert siger, at det er på kanten af loven og misbrug af offentlige midler. Men det er »noget pjat«, siger Bjørstorp, der har været borgmester i over 20 år, til DR og tilføjer: »Og jeg opfordrer de pågældende til at anlægge sag.«

Rasmus Elmelund

Kina forbyder grimme bygninger

Så skal Kinas grimmeste bygning kåres, og konkurrencen i den byggegale vækstøkonomi er benhård med hele 87 stykker bizarre udtryk for moderne arkitekturs absolut nedre grænse. Blandt de værdige vindere er en kirke formet som en violin, et hotel i det indre Mongoliet formet som en gigant barbusjka-dukke og – welcome to hell – en glasbro mellem to bjergtoppe i Sichuan, hvor to gigantiske statuer klædt i folkedragt tager imod de rædselsslagne turister for enden. Det er websitet archcy.com, der på 11 år udnævner de største øjebæer i Folkerepublikken. I år falder konkurrencen sammen med, at det kinesiske planlægningsministerium (NDRC) har udstedt forbudt »grimme bygninger«, skriver The Guardian. Det sker med en henstilling til de lokale myndigheder om at sikre, at nybyggeri er »bæredygtigt, økonomisk, grønt og behageligt for øjet«.

Anna von Sperling

 

Datingsitet Tinder vil lære Indien samtykke

Den globale datingapp Tinder – den med swipe til højre og til venstre – er gået aktivt ind i seksualundervisningen i Indien med kampagnen #Let’sTalkConsent. Den indeholder blandt andet kortfilmen Closure om det unge par Ved og Rhea, der mødes på Tinder, men går fra hinanden, efter at Ved mistolker Rheas nej for et ja. De mødes et år senere, og Rhea fortæller, at han bare skulle have spurgt hende. Filmen ender med, at man ser Rhea med sin nye kæreste, der spørger om tilladelse, før han kysser hende. »Det er en ekstrem forsimplet fremstilling af et komplekst emne, men måske skal det være så basalt, landets næsten totale seksuelle uvidenhed taget i betragtning « skriver kommentator på The Hindu, Vaishna Roy. »Vi har fremelsket en kulturel analfabetisme, der har givet de fleste mænd grund til at tro, at en kvinde, der er online, er seksuel tilgængelig. Fordi ’gode piger’ ikke er på internettet, men står et sted i et køkken og rister brød.«

Anna von Sperling

 

Ikea satser på skærmen

Den svenske møbelmastodont Ikea satser stort på, at vi trods coronalempelser verden over ikke er færdige med skærmlivet endnu. De lancerer nemlig en serie med gamingudstyr og gamingmøbler, så computerelskende Ikea-kunder også kan få stillet det behov i varehuset. Det erfarer The Guardian. Ifølge Ewa Rychert, der er global business leader of workplaces hos Ikea, er det på høje tid at »demokratisere gamingoplevelsen« ved at tilbyde deres kunder 30 forskellige gamingprodukter, der er til at betale.

Serien er udviklet i samarbejde med spilleentusiaster fra Republic of Gamers, der er et subbrand hos pc-fabrikanten ASUS og kan erhverves i butikkerne fra oktober. Men Ikeas skærmsatsninger stopper ikke der: I sidste uge valgte de at afholde en 24 timer lang onlinefestival, hvor man blandt andet kunne streame en intimkoncert med Mø fra hendes hjem – hvis man nu ikke havde fået nok af den slags musikoplevelser i løbet af det seneste halvandet år.

Rebekka Bundgaard

 

Diskrimination i den danske musikbranche

En forening ved navn Another Life vil fremme ligestilling i den danske musikbranche og lægger ud med en rapport baseret på en spørgeskemaundersøgelse om, hvad folk i branchen oplever af diskrimination på baggrund af kønsidentitet, seksualitet, alder og etnisk baggrund. Det viser sig, at der er noget at komme efter. Af de 1.115 personer, der har besvaret spørgeskemaet, har en femtedel selv oplevet at blive diskrimineret inden for det seneste år. Med diskrimination menes der blandt andet forskelsbehandling, nedsættende sprogbrug, trusler, krænkelser, og at ens kompetencer undervurderes. En tredjedel har overværet diskrimination af andre.

Lone Nikolajsen

 

Grønnegårdsteatret risikerer at blive smidt ud af deres have

Hønsene løb rundt mellem de overraskede tilskuere, dengang i 1980’erne, da GrønnegårdsTeatret bød på Holberg i Grønnegården. At spille udendørs var ellers ikke noget, som seriøse teatre dyrkede dengang. Men teatrets gæve initiativtagere Søren Sætter-Lassen, Christian Steffensen og Lars Liebst charmerede alt og alle med deres komedier og hanegal inde i det gamle Frederiks Hospital fra 1750’erne. Derfor er det synd og skam, at Designmuseum Danmark nu med under et års varsel vil smide teatret ud af Grønnegården i Bredgade. Museet vil selv benytte haven, forlyder det. Kan et teater vinde hævd på en have efter 40 somre? Det vides ikke. Men museet og teatret burde kunne finde ud af at dele. Uden haven har GrønnegårdsTeatret ikke mange chancer som lille storbyteater. Teaterdirektør Steen Stig Lommer står uden spilleplads allerede fra juni 2022. Teatrets nødråb er alvorligt. Kykkeliky!

Anne Middelboe Christensen