Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.
Vi kalder det Ugen på kulturgangen.
Bykonge rydder sendefladen på skatteyderbetalt »stats-tv i Ishøj«
I midten af 1970’erne var en gruppe frivillige borgere i Ishøj med i et forsøgsprojekt, der blev til lokalstationen TV-Ishøj. Da forsøgsperioden var udløbet og pengekassen tom, overtog Ishøj Kommune stationen, som i dag hører under kommunens kommunikationsafdeling og kan ses på YouTube. Den er finansieret af borgernes skattekroner og producerer »indslag og programmer om livets gang i Ishøj«. Nu har DR undersøgt, hvad der egentlig bliver vist på kanalen. I perioden fra den 28. februar 2020 til 2. marts 2021 optrådte borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten 53 gange. I samme periode, der kostede Ishøj-borgerne 1,57 millioner kroner, har bare tre andre politikere medvirket sammenlagt syv gange.

DR har talt med samtlige partier i Ishøjs byråd. De er alle utilfredse. En kommunalekspert siger, at det er på kanten af loven og misbrug af offentlige midler. Men det er »noget pjat«, siger Bjørstorp, der har været borgmester i over 20 år, til DR og tilføjer: »Og jeg opfordrer de pågældende til at anlægge sag.«
Rasmus Elmelund
Kina forbyder grimme bygninger
Så skal Kinas grimmeste bygning kåres, og konkurrencen i den byggegale vækstøkonomi er benhård med hele 87 stykker bizarre udtryk for moderne arkitekturs absolut nedre grænse. Blandt de værdige vindere er en kirke formet som en violin, et hotel i det indre Mongoliet formet som en gigant barbusjka-dukke og – welcome to hell – en glasbro mellem to bjergtoppe i Sichuan, hvor to gigantiske statuer klædt i folkedragt tager imod de rædselsslagne turister for enden. Det er websitet archcy.com, der på 11 år udnævner de største øjebæer i Folkerepublikken. I år falder konkurrencen sammen med, at det kinesiske planlægningsministerium (NDRC) har udstedt forbudt »grimme bygninger«, skriver The Guardian. Det sker med en henstilling til de lokale myndigheder om at sikre, at nybyggeri er »bæredygtigt, økonomisk, grønt og behageligt for øjet«.
Anna von Sperling
Datingsitet Tinder vil lære Indien samtykke
Den globale datingapp Tinder – den med swipe til højre og til venstre – er gået aktivt ind i seksualundervisningen i Indien med kampagnen #Let’sTalkConsent. Den indeholder blandt andet kortfilmen Closure om det unge par Ved og Rhea, der mødes på Tinder, men går fra hinanden, efter at Ved mistolker Rheas nej for et ja. De mødes et år senere, og Rhea fortæller, at han bare skulle have spurgt hende. Filmen ender med, at man ser Rhea med sin nye kæreste, der spørger om tilladelse, før han kysser hende. »Det er en ekstrem forsimplet fremstilling af et komplekst emne, men måske skal det være så basalt, landets næsten totale seksuelle uvidenhed taget i betragtning « skriver kommentator på The Hindu, Vaishna Roy. »Vi har fremelsket en kulturel analfabetisme, der har givet de fleste mænd grund til at tro, at en kvinde, der er online, er seksuel tilgængelig. Fordi ’gode piger’ ikke er på internettet, men står et sted i et køkken og rister brød.«
Anna von Sperling
Ikea satser på skærmen

Serien er udviklet i samarbejde med spilleentusiaster fra Republic of Gamers, der er et subbrand hos pc-fabrikanten ASUS og kan erhverves i butikkerne fra oktober. Men Ikeas skærmsatsninger stopper ikke der: I sidste uge valgte de at afholde en 24 timer lang onlinefestival, hvor man blandt andet kunne streame en intimkoncert med Mø fra hendes hjem – hvis man nu ikke havde fået nok af den slags musikoplevelser i løbet af det seneste halvandet år.
Rebekka Bundgaard
Diskrimination i den danske musikbranche
En forening ved navn Another Life vil fremme ligestilling i den danske musikbranche og lægger ud med en rapport baseret på en spørgeskemaundersøgelse om, hvad folk i branchen oplever af diskrimination på baggrund af kønsidentitet, seksualitet, alder og etnisk baggrund. Det viser sig, at der er noget at komme efter. Af de 1.115 personer, der har besvaret spørgeskemaet, har en femtedel selv oplevet at blive diskrimineret inden for det seneste år. Med diskrimination menes der blandt andet forskelsbehandling, nedsættende sprogbrug, trusler, krænkelser, og at ens kompetencer undervurderes. En tredjedel har overværet diskrimination af andre.
Lone Nikolajsen
Grønnegårdsteatret risikerer at blive smidt ud af deres have

Anne Middelboe Christensen
Ugen på kulturgangen
Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.
Seneste artikler
Swifties med koncert-hukommelsestab, ’Barbie’ skabte pinkmangel og farvel til bossa-stemmen
9. juni 2023Kvinden, der gjorde bossanovaen verdensberømt, er død, Barbie-filmen brugte så meget pink maling, at det skabte mangel på verdensplan, og British Museum dropper BP-samarbejde efter klimaprotestGuldalderøl, en konservativ Nick Cave og kulturministeren overraskede os i denne uge
2. juni 2023Guldaldermalerne viser sig at have været endnu danskere, end vi havde forestillet os, og det medieforlig, vi var begyndt at forestille os aldrig ville komme, er på vejModeraterne får ny pressechef kendt fra tv, og klimaaktivister farver kendt fontæne sort
26. maj 2023I denne uge er kulturgangen bekymret for et russisk mesterværk, der bliver brugt i krigspropaganda, for at amerikanerne ikke længere har fri kunst og for staters mulighed for at beskytte deres borgere mod overvågning