Nekrolog
Læsetid: 6 min.

Norske Kjell Askildsen var novellens nordiske mester

Novellens norske mester Kjell Askildsen, som døde i sidste uge, efterlader sig et forfatterskab af episk verdensklasse
Den norske forfatter Kjell Askildsen døde forleden, en uge før han ville være fyldt 92.

Den norske forfatter Kjell Askildsen døde forleden, en uge før han ville være fyldt 92.

Jakob Dall

Kultur
1. oktober 2021

»Der findes alt for mange ord i omløb i verden, den, der siger for meget, har ikke sine ord i behold,« skrev Kjell Askildsen, født 1929 i Mandal i det sydlige Norge og død forleden, en uge før han ville være fyldt 92 år, i en af de ordknappe, dødsens præcise tekster, som gav ham status som Novellens Nordiske Mester og skaffede ham etiketten ’minimalist’.

Selv hadede han denne betegnelse, og med rette, for hans sublime fortællekunst tilhørte ingen bestemt tidsbunden moderetning, men var tværtimod i slægt med det bedste hos indsigtsfulde sværvægtere som Anton Tjekhov, Ernest Hemingway samt nok ikke mindst irsk-franske Samuel Beckett. Med sidstnævnte delte han en intens interesse for det elementært menneskelige, den rå og nøgne livsvilje, og en instinktiv, nærmest destruktiv skepsis over for idealer, ideologier og alle de sølle, små illusioner, med hvilke folk holder sig i live og stedse holder sig selv (og andre) i skak.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her