Interview
Læsetid: 13 min.

Trine Dyrholm: Jeg vil have lov til at portrættere usympatiske eller liderlige kvinder, uden at det er underligt

Trine Dyrholm er den mest prisvindende danske skuespillerinde nogensinde og har givet krop til utallige roller på film og tv. Torsdag er hun aktuel i en ny storfilm om Danmarks første kvindelige regent. For hende er kunstens opgave at »bevidstgøre vores blik«

Trine Dyrholm arbejder som skuespiller med en ambition om at bevidstgøre blikket: »Som nu i Margrete den Første-filmen: En dronning har magt, og en mand kommer ind og påstår at være hendes søn. Det ser vi bare anderledes på, end hvis det var en konge.«

Sigrid Nygaard

Kultur
10. september 2021

I en scene i Charlotte Sielings nye film, Margrete den Første, møder titelfiguren en pirat, Roar, som netop er hjemvendt fra togt. Vi er i 1402, og dronningen er i færd med at samle den Kalmarunion, der skulle forene de nordiske lande, og som endte med at skabe langvarig fred i en ellers stridsom tid. Det er også fred og sammenhold, hun vil tale med piraten om, og foran hans skib drøfter de unionens potentiale.

Ud over skatte og værdier har sørøverne en ung kvinde med sig hjem. Hun er blevet voldtaget.

»Og Roar,« siger dronningen, da de tager afsked, »prøv at se, om du kan finde en kvinde, der vil af egen fri vilje. Det skulle være vældig ophidsende, har jeg ladet mig fortælle.«

Senere i filmen til en stor fest sidder hun og forhandler med den engelske ridder William Bourchier. På et tidspunkt i samtalen foreslår han at følge hende til hendes værelse. Men hvis han gør det – siger dronningen – »vil alle udskamme mig som en hore«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Trine er ikke mange omgange efter Boddhisattwa'en, ville salig Dan Turéll nok ha' konstateret hér.

Michael Slotsted

Al respekt for Trine Dyrholm, men jeg vil altid huske hende som dansende i måneskin.

Lige DER lukkede hun natten ind. Som hun stod på scenen til melodigrandprix, var det ægte. Men det gider man ikke snakke om, hey, det var dengang. Og melodigrandprix er i modsætning til film ikke ægte.

Og så begyndte hun at få priser for film. Og fortsatte med at spille film og få priser.

Hun vandt ikke melodigrandprix. Måske fordi det var sværere, og hun valgte den lette løsning.

Malene Wiinblad

Hej Rasmus, når du spørger Trine Dyrhold om man kunne lave den slags film for 20 år siden er det så fordi du tænker at der var særlige omstændigheder for 20 år siden ift for 40 år siden eller er det bare fordi du synes det er mange år siden? Jeg er samme generation som Trine Dyrholm og jeg synes det er interessant hvad man kunne i 70erne og 80erne som var meget mere eksperimenterende ift til kønsroller end for 20 år siden. Vi er ikke i en lineær udvikling mod mere frihed men i bølger.

Jens Thaarup Nyberg

Fandeme et fedt interview.

Men jeg forstår ikke helt skellet mellem kunst og tale/litteratur, når der fortælles “ Altså simpelthen forestille mig alt det, der ikke står i manus.”.

Steen Oluf Karlsen

Jeg synes at jeg mindes at optagelserne til Margrethe I var i svære vanskeligheder pga. corona restriktioner. Man kan jo ikke bære maske på et filmset - ihvertfald ikke skuespillerne. Jeg synes at pandemien er "elefanten i lokalet" i interview'et - man må jo være blevet enige om at udelade den - godt nok voldsomt eksponerede - pandemi. Der er noget med at 1400 årene er "blege" i nordisk historie fordi det vigtigste, der udspillede sig, netop var - en ødelæggende pandemi.
Men det er fint nok at man siger- det er en underliggende præmis - nu vil vi tale om kvinden og frigørelsen- dengang og nu. Jeg vil glæde mig til at opleve Trine Dyrholm i rollen som Margrethe I.

Pesten hærgede Europa i midten af 1300 - tallet hvor den udryddede ca. 40% af befolkningen. I 1400-tallet var den overstået, bortset fra mere isolerede udbrud, hvor de ramte ofte klarede sig bedre end før. Dog ikke Margrethe selv, som døde under et udbrud i Flensborg 1412.