Vi er vilde med …
Læsetid: 5 min.

Ugens anbefalinger: ’Fredløs’ på DR3, Kirsten Birgits comeback og en mand med velsmurt stemme og god hukommelse

Selv om Den Korte-universet har en del år på bagen, så fungerer det stadig upåklageligt, og podcasten ’Augen zu’ er godt selskab og svarer på, om Andy Warhol overhovedet kunne male, og om Caravaggio, der også var morder, måtte male sine madonnaer
’Fredløs’ skildrer enkelt og præcist den afstand mellem mennesker, der ellers vil hinanden det godt, som er seriens hovedtema, skriver Lone Nikolajsen og anbefaler den socialrealistiske miniserie fra DR3.

’Fredløs’ skildrer enkelt og præcist den afstand mellem mennesker, der ellers vil hinanden det godt, som er seriens hovedtema, skriver Lone Nikolajsen og anbefaler den socialrealistiske miniserie fra DR3.

Stephanie Stål Axelgård/DR

Kultur
17. september 2021

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

Følg med ind i fremtiden, hvor alle er enige med Kirsten Birgit

SATIREPODCAST. Siri Franceschi

Alle taler om R8dio, men glem ikke Kirsten Birgit. Støn, suk og en cigaret, der bliver tændt, udgør de første par sekunder af Den Korte Podcast – Kirsten Birgit og Rasmus Bruuns radiofoniske comeback, som de selv beskriver som »et fast ugentligt stykke lyd«.

Herefter følger et længere telefonskænderi mellem det umage kollegapar, og snart føles alt som i gode gamle Radio24syv-dage. Det er gået op for Kirsten Birgit, at hun ikke kender Rasmus Bruun. Hun har – trods seks års kollegaskab – ikke den fjerneste idé om, hvem han er, og derfor har hun arrangeret en god gammeldags rystesammentur rundt i Europa for de to og Speaker-Allan.

I ’Den Korte Podcast’ er det gået op for Kirsten Birgit, at hun ikke kender Rasmus Bruun. Hun har – trods seks års kollegaskab – ikke den fjerneste idé om, hvem han er.

Rasmus Linaa

Som del af den trofaste fanskare omkring Den Korte-universet føles det forløsende igen at være i selskab med Kirsten Birgit, der på sin egen rablende facon udstiller diverse samfundspersonligheder og -problematikker.

Selv om formatet har en del år på bagen, og man bestemt kan diskutere, om ikke Frederik Cilius efterhånden har udtjent sin indre kvinde, så fungerer det stadig upåklageligt.

Det er blevet en slags hyggeelement, man trygt kan læne sig tilbage til, fordi karaktererne er så veludviklede, og kombinationen af Kirsten Birgits bizarre personlighed og Rasmus Bruuns’ naive forsøg på at være politisk korrekt bare er eminent satire.

’Den Korte Podcast’ kan høres der, hvor du lytter til podcasts

Roberto benigni kan recitere Dante, så han genopstår fra dødsriget

RECITERINGSSHOW. Rebekka Bundgaard

For 700 år siden døde den italienske forfatter og politiker Dante Alighieri, men det afholder ikke den berømte landsforræder fra at fylde en sal med 4.500 pladser i Firenze aften efter aften. Selv om Dante selv må nøjes med at være åndeligt til stede, så har skuespilleren Roberto Benigni givet komedien nyt liv i showet Tutto Dante siden 2006. 

Benigni reciterer her forskellige vers fra Den Guddommelige Komedie, Dantes absolutte hovedværk. Oftest reciterer han dem ud fra hukommelsen, og han gør det med en overvældende indlevelse, der smitter af på publikum: Alle pladser er udsolgte, og publikum nærmest dirrer, mens Benigni fortolker komediens vers og cementerer dets klassikerstatus. 

Der er intet hokuspokus på scenen – bare en mand med en velsmurt stemme og en ualmindeligt god hukommelse. Og når han når til versets ende, bryder det anselige publikum ud i et bifald, der næsten tilvejebringer associationer til en stadionkoncert.

Ud over at melde udsolgt hver eneste aften har showet slået alle salgsrekorder for teaterproduktioner, der er udkommet på dvd i Italien, så der må være noget om snakken: Selv for en dansker, der ikke taler italiensk, har Dante aldrig føltes tættere på. Jeg kan kun anbefale at se Benignis storslåede, rørende og ultrapopulære hyldest til Dante på YouTube og krydre oplevelsen ved samtidig at synkronlæse Ole Meyers fantastiske oversættelse af komedien, hvis man savner underteksterne. 

’Tutto Dante’ med Roberto Benigni kan streames på YouTube

Fremragende socialrealistisk miniserie fra DR3

MINISERIE. Lone Nikolajsen

Én scene fra DR3’s fremragende dramaserie Fredløs er dukket op i mit hoved, hver gang folk omkring mig de seneste uger har diskuteret, hvorvidt der findes en myte om, at arbejde skal være lystbetonet. I den har hovedpersonen Mohammed (Besir Zeciri) efter længere tids pres fra kæresten Ida (Maria Cordsen) inviteret sin mor til middag, så Idas forældre kan møde hende.

»Du arbejder for ISS?« siger den velmenende svigerfar Flemming (Jesper Lohmann) fra den øvre danske middelklasse til Samina (Stran Ezgi Benli), der er kosovoalbansk flygtning. »Ja,« svarer hun og ligner ikke en, der har noget at tilføje. »Spændende,« siger Flemming med forceret interesse. »ISS er en fascinerende organisation,« fortsætter han og fabler videre om, hvor mange ansatte ISS har på verdensplan. Det skulle nødig hedde sig, at Saminas arbejde ikke er et spændende samtaleemne.

Maria Cordsen og Besir Zeciri i ’Fredløs’ som hovedpersonerne Ida og Mohammed

Maria Cordsen og Besir Zeciri i ’Fredløs’ som hovedpersonerne Ida og Mohammed

Stephanie Stål Axelgård/DR

Så enkelt og præcist markerer Fredløs den afstand mellem mennesker, der ellers vil hinanden det godt, som er seriens hovedtema. Fredløs skildrer en ung sekulær muslim med dansk kæreste og godt job, der efter en varetægtsfængsling begynder at føle sig uvelkommen i samfundet og søger mod et religiøst fællesskab. Og det gør den langt mere fintfølende og forstående, end man er vant til i dansk tv-dramatik. Gid holdet bag snart laver en søndagsserie til DR.

’Fredløs’ kan streames på DRTV

Se med ørerne i den perfekte kunstpodcast

KUNSTPODCAST. Peter Nielsen

I grunden er det en selvmodsigelse. At lave en podcast om billedkunst, hvor man ikke samtidig kan vise de værker, der er tale om. De må alene vækkes til live med ordets kraft, så de kan ses for det indre øje.

Det sker i podcasten Augen zu (’Øjnene i’ eller ’Luk øjnene’), hvor chefredaktøren for den tyske ugeavis Die Zeit, Giovanni Di Lorenzo, hver fjortende dag sammen med kunsthistoriker og forfatter Florian Illies diskuterer en af verdenskunstens etablerede eller oversete mestre på et vidunderligt vidensniveau.

’Augen zu’ spænder fra at svare på, om Botticelli virkelig er den største, om Andy Warhol overhovedet kunne male, og om Caravaggio, der også var morder, måtte male sine madonnaer.

Die Zeit

Ingen musikalske effekter ledsager podcasten, der hver gang indledes af di Lorenzos suggestive appel om at lukke øjnene, hvorefter fortællelyst og billedmagi foldes ud, når de to herrer går i gang med at fortælle om konkrete malerier og de livsomstændigheder, værkerne er blevet til i. At lytte til kunst bliver et fantastisk benspænd, som skærper sanserne til det yderste.

Man er i godt selskab hos de to, der spænder fra at svare på, om Botticelli virkelig er den største, om Andy Warhol overhovedet kunne male, og om Caravaggio, der også var morder, måtte male sine madonnaer.

Senest lyttede jeg til afsnit om den ukendte tysk-svenske maler Lotte Laserstein, en glemt mester, jøde og selvstændig kvinde fra Weimarrepublikkens (eller Babylon Berlins) tid, der flygtede til Sverige i slutningen af 1930’erne. Sikke en fantastisk maler, hende er man nødt til bagefter at tjekke ud på nettet.

’Augen zu’ er tilgængelig på zeit.de/serie/augen-zu

Serie

Vi er vilde med ...

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her