COP26
Læsetid: 8 min.

Aktivister klippede håret af i sorg over klimaforandringer. Nu bliver det til kunst 

I en halvcirkel foran Klimaministeriet forsøgte forfattere, studerende, en skuespiller og en gymnasielærer to dage før COP26-mødet at kræve markant handling af Dan Jørgensen og andre danske politikere gennem et sorgritual: I fællesskab klippede de håret af
Agnete Vienberg Hansen er en af de 15, der klippede sit hår af foran Klimaministeriet fredag.

Agnete Vienberg Hansen er en af de 15, der klippede sit hår af foran Klimaministeriet fredag.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Kultur
30. oktober 2021

»Vi stiller os i en halvcirkel, og med store sakse klipper vi håret af, én for én, i sorg over ofrene – mennesker, dyr, planter – for det herskende økonomiske system.«

Sådan lyder ordene, der strømmer ud over de 60 tilhørere foran Klimaministeriet. Det er forfatter Ursula Andkjær Olsen, der læser op. På hendes bryst står der med blå maling: »Her er vores sorg, vores styrke.« Sekunder før har hun klippet sit karakteristiske lange, krøllede hår af. Indtil der ikke var mere end et par centimeter strittende krøller tilbage.

Det er fredag formiddag, og i baggrunden rumler tunge lastbiler forbi. Vi har netop bevæget os i procession fra Christiansborg Slotsplads til Klimaministeriet. I en halvcirkel foran ministeriets marmorfacade står 15 mennesker og udfører, hvad de selv beskriver som et sorgritual. På skift træder de frem og klipper håret af med en lang, glimtende saks, før det bliver stoppet ned i en sort læderkasse. Senere skal det flettes til et kunstværk.

De 15 tæller forfattere, en skuespiller, en gymnasielærer, en omsorgsmedarbejder og studerende. De er her i protest og »desperation over manglende politisk handlekraft«, som det hedder i en pressemeddelelse.

Anledningen er det internationale klimatopmøde, COP26, der løber af stablen søndag i Glasgow i Skotland. Et topmøde, der af mange er blevet beskrevet som endnu en sidste chance for at leve op til Parisaftalens klimamål om at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader. Den forestilling led forleden et knæk, da en FN-rapport konkluderede, at temperaturstigningen vil ende på omkring 2,7 grader ved udgangen af dette århundrede – selv hvis alle verdens lande lever op til deres nuværende klimaløfter.

Virkeligheden

Et par dage før ritualet forklarer Andkjær Olsen, at aktionen handler om meget mere end bare det konkrete topmøde. Den handler blandt andet om at finde nye måder at sørge sammen på og at vende sorgen til noget håbefuldt.

Denne fredag vil de forsøge at skabe billeder af en gruppe mennesker, der sørger i flok. Sørger over de mennesker, dyr og planter, som er ofre for klimaforandringerne. Fortidige, nutidige og fremtidige. Ifølge Andkjær Olsen har vi en tendens til at tænke sorgen som noget privat. »Sorgens politik i det her samfund er, at man skal gå alene hjem og græde,« siger hun.

Ursula Andkjær Olsen, forfatter og rektor på Forfatterskolen, begyndte ritualet med oplæsningen af en kort tekst skrevet til lejligheden.

Ursula Andkjær Olsen, forfatter og rektor på Forfatterskolen, begyndte ritualet med oplæsningen af en kort tekst skrevet til lejligheden.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Selv om den individuelle og lammende sorg kan siges at indebære en modstand i vores moderne produktionssamfund, fordi »den er utroligt uproduktiv«, som Ursula Andkjær Olsen forklarer med et smil, så er meningen med ritualet, som bliver udført denne fredag, en anden.

»Vi samler mod og styrke, som peger i en anden retning. Der er noget andet på spil i en kollektiv eller fælles sorg, som jo netop også bliver til en sorg, der stiller sig frem i det offentlige rum og er dér. Det er vigtigt, at man sørger sammen. Det er måske allerede i sig selv en måde at samle styrke og kræfter på og peger et andet sted hen end både vreden og den ensomme sorg.«

Kort før ritualet begynder, spørger jeg Sophia Møller Straarup, der er studerende, medlem af Extinction Rebellion og deltager i ritualet, hvorfor hun er her.

»Det betyder noget for mig at udtrykke følelserne, jeg har omkring klimakrisen. Nogle gange tror jeg, vi tænker den mere, end vi føler den. Jeg tror, det er vigtigt at kunne tale om det på et følelsesmæssigt niveau,« siger hun.

Mens de 15 én for én klipper håret af, begynder tårerne at løbe ned ad deres kinder. Et kor synger folkevisen »Det var en lørdag aften«. De fremmødte tilskuere stemmer i: »Jeg ventede på styrke, jeg opgav mere opgav mer’ og mer’. Jeg ventede på handlekraft; vi har den lige her!« lyder teksten i det sidste vers. Et vers, som arrangørerne selv har føjet til den oprindelige vise. I et af Klimaministeriets vinduer, over de deltagende, kommer en mand i jakkesæt til syne. Han kigger med rynkede bryn ned på foretagendet.

Jessie Seehuusen var inden ritualets begyndelse for berørt til at tale med Informations udsendte.

Jessie Seehuusen var inden ritualets begyndelse for berørt til at tale med Informations udsendte.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Økonomi

»Den virkelige virkelighed« er en af de vendinger, Ursula Andkjær Olsen bruger i sin åbningsreplik. Hun siger, at det for hende er nødvendigt at tale om, at de økonomiske systemer, vi i dag lever med, og som ifølge hende fører til klimaforandringerne, »dybest set er en menneskeskabt del af virkeligheden, som man godt kunne forestille sig at gøre noget andet ved«. Hun siger, at hun og hendes kolleger som forfattere har et blik for, hvordan netop måden, vi taler og skriver om virkeligheden på, kan ændres.

»Der er et arbejde at gøre med at få bragt os alle sammen til at tale om det, der er den virkelige virkelighed og den virkelige økonomi,« siger Andkjær Olsen og henviser til de fysiske kredsløb – planter, dyr og mennesker, inden hun fortsætter:

Da Luna Christine Christensen klippede de første lokker af sit hår, begyndte tårerne at strømme fra hendes øjne.

Da Luna Christine Christensen klippede de første lokker af sit hår, begyndte tårerne at strømme fra hendes øjne.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto
»Hvorfor er man så bekymret for penge? Ingen kan spise penge. Det er bare et kæmpe Matador-spil, som er lagt ud over hele kloden med os alle sammen som spillebrikker og jorden som plade. Det er jo egentlig ret vildt, at det er lykkedes os at bringe os i en situation, hvor vi betragter det spil som virkeligheden.«

En anden deltagende i protesten er Mette Gregersen, i en klapvogn foran sig har hun sit nyfødte barn. Da vi står foran Christiansborg, før ritualet begynder, forklarer hun sin egen motivation:

»Jeg har fået barn for fire måneder siden, og jeg synes, jeg ender med, at være en, der bare poster på sociale medier. Nu synes jeg, at jeg kan gøre noget andet end at komme til en demonstration, jeg kan give noget af mig selv.«

– Hvad kan sådan en symbolsk handling?

»Den kan ramme nogle følelser. For nylig læste jeg en artikel på dr.dk, der handlede om den økonomiske vinding ved at følge Paris-målene, og jeg tænkte bare: er det virkelig der, vi er? Er det økonomien, vi skal tale om? Det her rammer følelserne, og det, tror jeg, kan rykke noget.«

»Jeg har et ansvar for at have bragt et barn ind i den her verden. For at kunne forsvare, at hun er her, må jeg bringe selv bringe et offer,« siger Mette Gregersen.

»Jeg har et ansvar for at have bragt et barn ind i den her verden. For at kunne forsvare, at hun er her, må jeg bringe selv bringe et offer,« siger Mette Gregersen.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

For René Fanø, der til daglig er gymnasielærer og aktivt medlem i Extinction Rebellion, har ritualet en mere performativ karakter end de klimaaktioner, han normalt planlægger og deltager i:

»Vi giver et lille offer for de ofre, der allerede er. For mig er det et udtryk for desperation over, at der ikke sker noget som helst,« siger han.

Hårets styrke

Ursula Andkjær Olsen siger, at styrken og modet fra sorgritualet samles i det afklippede hår, som skal flettes til et kunstværk:

»Det er en kendt sorghandling at klippe håret af. Derudover er hår jo også et symbol på styrke og frugtbarhed. Og historisk et udtryk for en form for kvindelighed. Jeg tror mest, jeg har hæftet mig ved styrken i det her tilfælde. Det er ikke, fordi vi fjerner styrken. Vi samler den og bruger den til noget. Håret bliver samlet i et værk, helt konkret bliver det flettet sammen. For mig bliver det en ladet genstand, en styrkeamulet.«

At bruge hår i en kunstnerisk praksis er ikke en ny ting. I 70’erne gik den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovich til angreb på sit hår i performancen Art must be beautiful … Artist must be beautiful … Fra midt 80’erne begyndte den amerikanske kunstner Adrian Piper at udstille sit hår og helt fysisk installere sig selv i klare glasbeholdere på Museum of Modern Art (MoMA) med værket What Will Become of Me. Mens Santiago Sierra i de tidlige 00’ere med performancen 133 Persons Paid To Have Their Hair Dyed Blond – som titlen hentyder til – betalte 133 illegale immigranter for at affarve deres hår i en kritik af deres levevilkår. Så sent som i år var håret som en fællesskabsskabende kraft og et symbol på kollektiv modstand i centrum for Jeanette Ehlers’ værk WE’RE MAGIC. WE’RE REAL #3. Håret »som panafrikansk identitetsmarkør og forbindelsesled til vores forfædres dna«, som Jeannette Ehlers forklarede i forbindelse med værkets fremførelse.

René Fanø er gymnasielærer og aktiv i klimakampen. For ham var ritualet et udtryk for desperation.

René Fanø er gymnasielærer og aktiv i klimakampen. For ham var ritualet et udtryk for desperation.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto
Kunstneren, der skal udforme værket af det afklippede hår, hedder Karin Lorentzen, og hun klipper også sit eget hår af under protesten. Adspurgt, hvad hun lægger i handlingen ud over den symbolske værdi i sorghandlingen, er svaret, at den også har en helt praktisk, ændrende karakter:

»Jeg har været langhåret, siden jeg var ti. Nu er jeg 52. Jeg tænker, at det dagligt vil minde mig om, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud,« siger Karin Lorentzen.

Radikale handlinger

Ifølge Ursula Andkjær Olsen »er det er da en relativt radikal handling at klippe håret af i det offentlige rum«, men for hende er det jo så netop også et billede på at gøre radikale ting:

»Det kan virke radikalt at klippe håret af, men der er jo også brug for radikale handlinger, politisk set,« siger hun.

Hun ser det som et spørgsmål om at vise, at radikale handlinger eller manifestationer ikke nødvendigvis er frygtelige eller nytteløse for den sags skyld.

Da alle 15 har klippet deres hår af, træder Sophia Møller Straarup frem og tager mikrofonen. Hendes hår er knaldrødt og 20 centimeter kortere end fem minutter tidligere.

»Vi har glemt, hvordan de levende systemer er forbundet med os mennesker. Der er blevet skabt en stærk fortælling om menneskeheden som separeret fra naturen. Denne dualisme betyder død. Den økologiske krise er vores krise,« siger hun, mens hun kigger ud over de fremmødte.

Bag os fortsætter trafikken ufortrødent. Vinduerne i Klimaministeriet er tomme.

Serie

COP26 i Glasgow

I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Østergaard

Tjah, hvis det virker har vi jo nok Anders Holch Povlsen og en række andre milliardærer stående på rådhuspladsen ved juletid for at intimbarbere sig for rullende kameraer i sorg over topskatten.

Kurt Nielsen, Vibeke Olsen, Lillian Larsen, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Daniel Joelsen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, jens christian jacobsen, Hans Larsen, erik pedersen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Uanset hvad man kan synes om aktionen, bør man nok se den som er skridt mod den radikalisering, Andreas Malm taler om i bogtillægget. I fremtiden vil det ikke være nok for alle at klippe håret af. Jeg kan ikke se, hvordan vi undgår modvold over for systemet, der opleves som voldeligt. Den dag mange unge virkelig indser, at deres fremtid er slået i stykker, får de også lyst til at slå noget andet i stykker. Det modsatte kan også ramme samfundet, depressionen. I vores tilfælde bliver det måske mere det. Man skal se aktionen som et advarselstegn.

Kurt Nielsen, Carsten Munk, John Jørgensen, David Zennaro, Tommy Rasmussen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, nanna Brendstrup, jens christian jacobsen, Tenna Schwartzbach, erik pedersen og Niels Johan Juhl-Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Ja. På et tidspunkt bliver civil ulydighed fuldstændig det samme som sund fornuft, fordi det handler om at kæmpe for sit hjem. Ganske enkelt.

David Zennaro, Palle Bendsen, Steen Obel, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Som optakt til alle COP-møder har happenings som denne fundet sted.
Historien gentager sig. Nu hver gang som farcer...

Daniel Joelsen

En protest vil aldrig være en farce, med mindre medierne udstiller den som det. Men medierne kan også tage en farce og gøre den til en protest for at afspore denne. Der er mange instrumenter at spille på.

David Zennaro, Klaus Lundahl Engelholt og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Der er en form for flimren, flakken, imellem ironisk distance som en slags værn imod at blive for overvældet, og så en ærlighed, der handler om selv at føle sig under angreb som en del af naturen, fordi man som et sensitivt, altså ubedøvet, menneske ved, at vi lever i en tid, der kan betegnes som den sidste tid, inden noget nyt blomstrer op. Med eller uden mennesker.

Når nogen taler om at have en "velfungerende hverdag" eller lignende, så lyder det, uudgåeligt, som eskapisme i et alt for lille, umuligt, rum.

Vibeke Olsen, David Zennaro, Palle Bendsen, erik pedersen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Daniel Joelsen
Ja medierne manipulerer, og det gør de bl.a. ved at overdrive og overfokusere og derved give begivenheder en betydning, de ikke fortjener. At klippe sit hår i protest (?) mod klimaødelæggelser er latterligt. Det er det bl.a. fordi den slags happenings har fundet sted ved alle COP-begivenheder. Og selvfremstillinger redder ikke klimaet.
Skal vi alle klippe vores hår, før faren er drevet over?

Martin Sørensen

Corna et contaniner skib på tværs i sues. har sammen med den generelle status for økonomeien med peak oil som et nu reelt senarie vi alle lever midt i,

Gjort mere for klimaet end nok så mange tomme venstreorienterede intellektuelle, happenings

Faktum er vi er midt i en gigantisk stakflaktion og de forhøjede priser rammer os på et tidspunkt hvor bolig spekulatonen ikke historsk set har været større nogensinde. med ultra lave renter ja negative renter. som dagens uorden. og det vil helt enkelt føre til et økonomisk blodbad der vil ændre hele verden i et tempo verden ikke har set før.
Og demografien bliver nu hurtigt det alle vil snakke om i fremtiden.

NB forandringer sker i øvrigt altid hurtigt og ikke gradvist som mange neo klassiske økonomisk tænkende tror at de gør.

Vi vil se en verden gå væk fra globaliseringen hurtigere end vi nogensinde kunne tro at det ville ske. ja en verden omstiller sig i et tempo som vi ikke trode muligt. men det vil ske og det kommer til at ske. hvorfor, jo vi har ikke andre alternativer. verden har ikke energien til at kunne forsætte globaliseringen ja tankerne om at vi kan med en faktor 1:1 drive status q videre plus vækst, drevet med power to x, er fuldstændigt ja totalitært neo klassisk økonomisk vandvid. og derfor vil vi se en produktion der igen bliver lokaliseret og en produktion der bliver cirkulær da vi i vesten først vil se demografien. ramme os. med mange ældre der forbruger meget mindre end unge, som der er de få. hvilket betyder at vi vil få behov for mindre af ja ALT.

man forstår ikke økonomi når man tror, at afrika og indien er klar til at overtage vores plads i økonomien som forbrugere, som der er mange der tror. der vil ske over en nat. ja man forstår ikke demografien når man tror at kina vil forsætte sin vækst i et land med nu en overvægt af personer over 50, og snart er landet så gammelt at det vil hæmme væksten i kina totalt. kina blev gammelt før kina blev rigt, da kina ikke er voldsomt mere velhavende end mexiico. måt i bnp pr capita.

ja indien er som økonomi ikke større end UK og hele det afrikanske kontinet er på størelse med tyskland. dette er bare kolde klare økonomiske fakta, og ser man økonomien i et vækst perspektiv. ja så vil det med en 10% vækst pro ano, kræve 7 år for at indien fordobler sin økonomi, der pr capita, er på nivue med ghana, for hver inder betyder det en verden til forskel og gå, fra Ghana til Indonesien, i BNP pr capita. men i co2 udledning har det faktisk ikke den store forskel.

det er et økonomisk faktum, at målt i kroner pr, kw så er vind og sol idag den billigste energiform overhoved og denne inflasions sikre energi vil ja vinde frem i et senarie hvor den inflasions skabende energi, den forsile energi bliver stadigt dyre, og dyre, vi er nemlig i bunden med den nemme olie. og har nu kun den trælse olie tilbage. og hive op af undergrunden.

jeg tror ikke mange aktivister på venstrefløjen forstår hvor bøvlet fracking olie faktisk er. eller hvad tjæresand faktisk er, og hvor bøvlet og vandvidig den process faktisk er.

lad mig forklare,... fracking oile er når man bore 3-4 km ned i undergrunden og vandret ca det samme nu laver man små rifter i den bastante, skiffer sten der indeholder olien og med højt tryk skaber man med en kemikale suppe af "spændende" ting man ikke vil ha i sit drikkevand, et kunstigt jordsskælv i undergrunden. for at suge olien op efterfølgendel den olie er nu sammen med tjæresand der sker ved åbne miner, hvor man vakser omkring 10 kubikmeter sand indenholende olie, ved og bruge omkring. 10000 litter vand pr tønde olie ( omkring 160 litter)

ja ville man gøre dette hvis der var enorme mægter af den nemme olie tilbage..... næppe er og bliver det indlysende og logiske svar. og som de store olie kilder bliver trætte ja så krævers det at der er mere og mere af den nye bølvende olie i marked for at kunne forsætte status que. og det er ja UMULIGT.....

så af rene økonomiske agumenter, vil den grønne omstilling lokaliseringen af økononimien være det mest logiske, genbrug af resurser være det mest rentable. da der vil blive overskud af ja resuser der nemt kan genbruges som vores teknologi forbedres, og vi er kommet meget langt af den vej.

Humlen i det jeg siger er at kapitalismen er ved og blive bæredygtig. ikke fordi en flok kunstere klipper håret af i en woke kommunistisk maxistisk happening. men fordi at tøre økonomisk fakta gør det mere rentablet end og forsætte status que.

og derfor kommer den grønne omstilling ikke til at gå langsomt men lyn hurtigt. og vil samtidigt bestå af en markant genlokalisering af økonomien fordi det er ja mere relevvant og billigere end og få det produceret i et såkaldt billigt land, der så kun var billigt fordi fragtraterne var så latterligt og urealistisk lave.

Det at kippe håret af ændre ikke en skid på status que. politik flytter faktisk ufatteligt lidt i denne her debat. alle bilfrabikaner har læst skriften på vægen og omstiller sig til elbiler. fødevare producenter er ved og omstille sig. til at bruge færre resurser og hermed også mindre kød, og det sker HELT af sig selv......

om kort tid kommer der en enorm økonomisk krise,, som vil vælte, boligpriserne, i hele verden. og sende os ud i en finanskrise, der er større end den vi så sidst. der er ganske enekelt ikke mere vej vi kan sparke dåsen ned ad, med kunstigt lave renter og stimulering. af økonomien med QE. og med det vil omstillingen blive støttet massivt af regeringerne, da det vil være det eneste der kan løfte os ud af den krise.