Baggrund
Læsetid: 5 min.

Baldwins vådeskud sætter fokus på arbejdsforhold i den amerikanske og danske film- og tv-branche

En tragisk vådeskudsulykke på en filmoptagelse i USA kan ende med at sætte et endnu skarpere fokus på en igangværende kamp for bedre arbejdsforhold i den amerikanske underholdningsindustri – og i den danske film- og tv-branche
Et skilt efterspørger en sikker arbejdsplads ved en mindehøjtidelighed for filmfotograf Halyna Hutchins, som døde efter en vådeskudsulykke under optagelserne til filmen ’Rust’.

Et skilt efterspørger en sikker arbejdsplads ved en mindehøjtidelighed for filmfotograf Halyna Hutchins, som døde efter en vådeskudsulykke under optagelserne til filmen ’Rust’.

Kevin Mohatt/Reuters/Ritzau Scanpix

Kultur
29. oktober 2021

Det var over middag torsdag den 21. oktober, at det gik galt. Skuespiller Alec Baldwin sad på en bænk i en gammel, faldefærdig kirke i filmkulissebyen Bonanza Creek Ranch i nærheden af Santa Fe i New Mexico. Han var i færd med at øve sig på at trække den seksløber, han var blevet udstyret med til sin rolle i westernfilmen Rust. Der lød et højt bang, Baldwins våben affyrede et skud, og filmens instruktør, Joel Souza, der stod bag kameraet sammen med fotograf Halyna Hutchins, kunne mærke, at han blev ramt af et eller andet i skulderen.

Foran ham bukkede Hutchins sig sammen og klagede over smerter i maven. Hun blødte voldsomt, og filmproduktionens læger og sygeplejersker ilede til. Hjælp blev tilkaldt, og mens Souza blev kørt til et hospital i nærheden, blev Hutchins fløjet med helikopter til et andet, større hospital. Det var dog for sent. Hun overlevede ikke.

Tilbage i kulissebyen havde politiet påbegyndt en efterforskning af den tragiske hændelse, der er en af den slags, som bare ikke må ske. Der må ikke være skarpladte våben på filmoptagelser, og selv våben med løse skud skal behandles, som var de skarpladte: med overordentlig stor respekt og forsigtighed. Sætter noget sig fast i et pistolløb, kan selv en pistol med løse skud blive livsfarlig.

Det var Alec Baldwin selv, der havde taget seksløberen med ind i kirken, men han havde fået den overrakt af instruktørassistenten Dave Halls, som samtidig højt erklærede, at den var cold, det vil sige ufarlig, så alle i nærheden kunne høre det. Filmens våbenansvarlige, Hannah Gutierrez-Reed, havde af coronahensyn lagt våbenet klar på et bord uden for kirken, og det var her, Halls tog den og gav den til Baldwin – ifølge eget udsagn i The Los Angeles Times uden at tjekke den først, hvilket ellers er hans opgave.

Hollywoods sikkerhedsproblem

Det vides endnu ikke, hvordan det kunne gå så galt – efterforskerne er stadig i gang og har, skriver Santa Fe New Mexican, fundet rigtig ammunition på settet. Men ud over at ulykken har fremkaldt stærke reaktioner i den amerikanske filmindustri, sætter den også yderligere fokus på en verserende konflikt i Hollywood om dårlige arbejdsforhold, for lange arbejdsdage og for dårlig løn. Så sent som morgenen inden ulykken udvandrede en del af filmholdet, blandt andre en håndfuld af Halyna Hutchins’ kamerafolk, fra filmen, fordi de følte sig dårligt behandlet af producenten.

De havde bedt om at blive indkvarteret på et hotel i nærheden, så de kunne få en ordentlig nats søvn inden dagens optagelser. Det blev der sagt nej til – Rust er en lavbudgetfilm – og de var i stedet tvunget til at pendle flere timer hver morgen og aften og var derfor begyndt at frygte for deres sikkerhed.

The Los Angeles Times har rapporteret, at filmarbejderne ikke blev betalt til tiden, og at der tidligere havde været problemer med våbensikkerheden. Alec Baldwins stand-in havde affyret en revolver to gange, selv om også den skulle have været cold, altså uden løse skud eller andre muligheder for at blive affyret. Det fik ikke konsekvenser og blev ikke undersøgt nærmere. Men efter dødsulykken har produktionsselskabet bag filmen dog udtalt, at det har igangsat en undersøgelse – og at det samarbejder med myndighederne.

Elendige arbejdsforhold

For ganske nylig var Hollywood truet af strejke. I The Atlantic skrev journalist Shirley Li i begyndelsen af oktober om den utilfredshed og vrede, der er i den amerikanske underholdningsbranche: »18-timers arbejdsdage uden frokostpauser. Bilulykker forårsaget af søvnunderskud. En filmarbejder, der vendte tilbage til optagelserne dagen efter en spontan abort.«

Og det er blot nogle få af de historier, som de mere end 150.000 medlemmer af fagforeningen International Alliance of Theatrical Stage Employees, IATSE, gennem de seneste måneder har delt på sociale medier. Det er ikke noget nyt, at folk arbejder for meget og får for lidt i løn i underholdningsbranchen – og at deres fagforeninger i årevis har kæmpet for at forbedre de forhold – men ifølge Shirley Li har branchens vandbærere fået nok. Det skyldes både, at der skal løbes stærkere end nogensinde før for at opretholde det enorme produktionsniveau – streamingtjenesterne skriger på indhold – og at coronapandemien har sat en tyk streg under de elendige arbejdsforhold og samtidig givet filmarbejderne tid til at tænke over det og begynde at sige fra.

IATSE-medlemmerne stemte tidligt i oktober om, hvorvidt de skulle strejke, og vedtog det næsten enstemmigt, hvilket kun understreger vigtigheden af fagforeninger til at organisere folk i udsatte stillinger og hjælpe til med, at de ikke bliver udnyttet. Frygten for, at Hollywood skulle gå helt i stå, fik modparten, der er organiseret i Alliance of Motion Picture and Television Producers, til forhandlingsbordet, hvilket om ikke afblæste strejken så i hvert fald udskød den.

Uorganiseret arbejdskraft

Og det er ikke kun i USA, at film- og tv-industrien er under pres. I august kom det frem, at arbejdsforholdene i Danmark heller ikke er noget at råbe hurra for. Flere hundrede danske filmarbejdere, instruktører og skuespillere skrev under på et åbent brev til de danske producenter, hvor der blandt andet stod, at den store efterspørgsel på ikke mindst serier ikke må føre til lavere budgetter og dårligere arbejdsforhold.

»Her vil vi godt gøre opmærksom på, at man ikke får et bedre produkt af at underbudgettere eller planlægge sin produktion dårligt. Tværtimod bliver det dyrere i sidste ende, når der skal betales overtid og hyres folk ind i weekender og aftener for at få tingene til at gå op,« stod der blandt andet i brevet.

»Der må heller ikke – ligesom det gælder for alle andre arbejdspladser – forekomme chikane eller trusler om sagsanlæg mod dygtige, ansvarlige medarbejdere, der siger fra, når en situation er farlig for en filmarbejder eller kan føre til ulykker, stress og psykisk skade.«

Det lyder næsten som et ekko af problemerne på Rust. Angiveligt var de filmarbejdere, der kom til, da andre forlod optagelserne, ikke medlem af en fagforening. De er derfor billigere, kan ikke stille lige så høje krav, og producenten sparer penge.

Der er endnu ikke påvist nogen sammenhæng mellem ikkeorganiseret arbejdskraft og ulykken på Rust. Men ulykken understreger vigtigheden af omhyggelighed og ordentlige, sikre arbejdsforhold, hvilket ikke mindst fagforeninger er med til at sørge for. Angiveligt er heller ikke den våbenansvarlige, Hannah Gutierrez-Reed, i forvejen ung og uerfaren, medlem af en fagforening.

Kilder brugt i tilblivelsen af denne artikel: The Atlantic, Vanity Fair, The Los Angeles Times, The New York Times, The Hollywood Reporter, Variety, Deadline, The Daily Beast, Santa Fe New Mexican.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Slotsted

Tja. Man kan altid bruge en tragisk vådeskudsulykke til at spekulere over dette og hint og arbejdsforhold i filmbranchen. Måske var det bare et uheld. Måske var det ikke. Der ligger lige i slipstrømmen af utallige clickbaits en sand krimi, som kommer på Netflix næste sommer.

Gad vide, om sagen havde fået så megen omtale, hvis ikke offeret havde været så fotogent?

Og selvføgelig - så kan vi synkront juble over at fodboldlandsholdet deltager i en slutrunde, hvor det ikke var et uheld, at folk døde. Og forarges derover.