Nekrolog
Læsetid: 5 min.

Hun forsøgte at finde ind til sprogets skelet: Forfatter Charlotte Strandgaard er pludselig død

Sex, kærester og banale ungdomsoplevelser hører bedst hjemme i lyrisk form. Det mente den tidligere rødstrømpe, socialist og kristne Charlotte Strandgaard, der døde lørdag morgen. Kort forinden havde Informations Karen Syberg været på besøg
Charlotte Strandgaard var både socialist og kristen, men det var ikke alt, hvad der står i Bibelen, hun tog for gode varer, såsom at Maria Magdalene skulle være skøge, eksempelvis.

Charlotte Strandgaard var både socialist og kristen, men det var ikke alt, hvad der står i Bibelen, hun tog for gode varer, såsom at Maria Magdalene skulle være skøge, eksempelvis.

Sigrid Nygaard

Kultur
15. oktober 2021

Sidst i september besøgte jeg Charlotte Strandgaard for at interviewe hende til avisen. Nu er hun død. Tidligt om morgenen den 9. oktober døde hun på Glostrup Hospital, omgivet af sine nærmeste.

Min anledning til at besøge hende var udgivelsen af hendes Udvalgte Digte 1965-2021, der opsamler et helt livs erfaringer, indtryk, refleksioner og begivenheder, de kvindelige og de sørgelige og skæbnetunge ikke mindst. Sytten samlinger, suppleret med digte, som har stået i tidsskrifter, antologier og andre udgivelser. Det hele indbundet i kunstneren Ursula Reuter Christiansens flammende røde valmuer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

Tak for din indsats. Fred.

Viggo Okholm, Henriette Lund og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Charlotte var medlem af SF-Indre By 1966-67, da jeg var afdelingsformand. Såvidt jeg erindrer, konverterede hun også til VS.
Det med religiøsitet og socialisme/materialisme har jeg aldrig forstået. En af samtidens kunstnere - teaterdirektør Arne Skovhus - var også konstrueret på den måde.

Hun var nu længe medlem af SF-Amager, og var det indtil sin død.

Poul Simonsen:
Jeg ser ingen modsætning mellem socialisme og kristendom, uanset jeg nu er buddhist. Tro og menneskesyn også politisk kan sagtens fungere, men der er nogen eller mange der ikke tror religiøst/spirituelt hvilket så er ok.
Jeg har været aktivistisk i en ikke volds bevægelse engang (Forsoningsforbundet) og her var en af ideologerne studenterpræsten Jens Brøndum og i hans fortolkning kunne man ikke undgå at være socialist, hvis man er kristen