Ny serie
Læsetid: 12 min.

Vi er ikke i en generationskamp, selv om vi måske burde være det

Generationer fylder meget i den offentlige debat, og det er ikke så mærkeligt. Store omvæltninger har nemlig altid fået mennesket til at se på sig selv og de andre som en del af generationer – ofte i indbyrdes konflikt
Begrebet ’generation’ har sin oprindelse i biologien. Her er en generation udtryk for det tidsmæssige skifte fra forældre til afkom – også kaldet slægtsled.

Begrebet ’generation’ har sin oprindelse i biologien. Her er en generation udtryk for det tidsmæssige skifte fra forældre til afkom – også kaldet slægtsled.

Mia Mottelson

Kultur
15. oktober 2021

Generation Alpha skulle de hedde, den næste generation – dem, der er født efter 2010. Det havde der egentlig etableret sig en behagelig konsensus om inden for den akademiske disciplin generationsforskning, efter at den den australske fremtidsforsker Mark McCrindle fandt på navnet, endnu før generationens første repræsentant var født. Det var gået så fint med det latinske alfabet, der begyndte med Generation X og siden blev fulgt af Y og Z, så da vi løb tør for bogstaver, var det oplagt at starte forfra med det græske alfabet.

Vi kunne ikke udskyde idéudviklingen særlig meget længere. En generation skal nemlig allerhøjst vare 20 år, hvis den skal give mening som en analytisk kategori, og Generation Z gik fra 1997-2010.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det handler meget simpelt om hegemoni under opvæksten. Derfor er de børn, der er født omkring 1989, håbløst reaktionære i hovedet, ligesom de generationer, der er født omkring 1973. Det kan man f.eks. gøre sig bekendt med ved at se Deadline og lytte til de journalister, som man har en instinktiv tro på vil åbenbare sig som progressive og frihedsorienterede.
Men prøv bare at lytte til Lotte Folke Kaarsholm i debatten om netop '89erne, hvor det netop bliver tydeligt, at vi har mennesker, der ganske nøje deler en anden prominent '89ers, nemlig statsministerens, morakkervision for fremtiden.

Per Dørup, Jan Fritsbøger, erik pedersen og Franz Nitschke anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan blive voldsomt forskrækket over det bratte omsving ved årsskiftet 64-65, der angiver skellet mellem babyboomerne og generation X. Jeg tror, at man skal helt op i ungdomsårene, før man forstår, at det i hvert fald i Danmark i praksis kommer til at betyde et politisk paradigmeskifte, hvor vi kom til at vokse op med den bedste skolelov fra midt i 70erne og et tilsvarende gymnasium, der stadig leverer en unikt god struktur med det klassiske grengymnasium - og så de ændringer, som betyder, at Xerne kommer til at vokse op med det borgerlige supermarkedsgymnasium, senere med et foranstillet discount.
Senere i livet understøttes denne massive borgerlige påvirkning af den indflydelse, som computeren og senere nettet foranlediger fra USA og UK.
Hvis man vil have yderligere syn for sagn, kan man læse Charlotte Sidenius Kehlers borgerlige jeremiader over årene - hun er født i 1965.

Per Dørup, Peter Knap og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Jeg syntes godt, man kunne trænge til en generationskamp. Men det gør det ikke alene. man har i høj grad brug for en solid klassekamp, og den burde tillige rumme en generationskamp.

Steffen Gliese

Det er vel heller ikke enighed, der gør generationen, udover enighed om det, der er afgørende at beskæftige sig med, hvoraf nogle så tilkæmper sig hegemoni og definitionsret.

Steffen Gliese: "Det handler meget simpelt om hegemoni under opvæksten. Derfor er de børn, der er født omkring 1989, håbløst reaktionære i hovedet, ligesom de generationer, der er født omkring 1973."

- Er vi ikke ude i noget fordomsfuldhed nu? For hvad understøtter dine påstande?
Kvantitative undersøgelser er meget fine i denne sammenhæng. I nedenstående artikel ses det således, at den største variation blandt fordelingen af valgstemmer på de forskellige partier i 2019 var hos de yngre generationer. Statistikken viser faktisk, at det er de ældre generationer, som tilsyneladende vil bevare en eller anden form for hegemoni, og som stemmer med mindst variation.

https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-magtpartierne-saadan-stemte-d...

Steffen Gliese

Det er jo ikke så mærkeligt, Anna Lyse, for de unge generationer er jo vokset op under et liberalistisk styre, der systematisk har undergravet de bærende værdier og strukturer fra de foregående 50 år.
Alligevel handler det stadig om, hvor snittet ligger - er det de determinerede, for hvem det handler om at bevare status quo, eller er det dem, der forstår, at et håb om en fremtid kræver radikale forandringer? Det er jo trods alt interessant, at de yngste vælgerårgange ud af den blå luft har trukket dette ønske om radikal forandring, selvom de ikke har haft muligheden for at opleve velfærdssamfundet og den demokratiske aktivisme.