Godt nyt til unge, ældre og boomere: Vi er forskellige, men vi er ikke i generationskrig

Generationer fylder meget i den offentlige samtale, men hvad kan man egentlig bruge begrebet til, og er vi i gang med at misbruge det? I dette tema sætter vi fokus på de store, globale demografier, vi hver især tilhører
Generationer fylder meget i den offentlige samtale, men hvad kan man egentlig bruge begrebet til, og er vi i gang med at misbruge det? I dette tema sætter vi fokus på de store, globale demografier, vi hver især tilhører

Mia Mottelson

Kultur
15. oktober 2021

For et par uger siden blev det endelig Generation X’ tur til en omgang i møllen, da skribent (og Y’er) Matthias Dressler-Bredsdorff i en kronik i Politiken omtalte dem født mellem 1965-1980 som generationen, »for hvem Casper Christensen er et idol og ikke et problem«, og leverede en fyndig farvelhyldest: »Venner, storebrødre, chefer!,« skrev han. »Vi har ikke længere råd til stadig at fægte mod jeres barndoms monstre. Verden brænder, og jeres redningsforsøg er ren pyromani.« 

Den lille glemte generation havde ellers med succes holdt sig flyverskjul og ladet deres forældre, boomerne – dem, vi herhjemme plejer at kalde 68’erne – tage slagene fra de yngre generationer. Men vi – ja, jeg er som så mange andre mellemledertyper en af X’erne – har nok haft på fornemmelsen i et stykke tid, at det snart var os, der stod for skud.

For sådan er det, og sådan har det altid været. Som I kan læse i dette tema i efterårsferiens store kulturtillæg, mente selv Sokrates, at hans elever var den ladeste generation nogensinde, mens de sandsynligvis hang ud i aulaen og spiste druer og hviskede om, at han var et gammelt røvhul.

Velkommen til det store genrationsclash!

Nej, hov, vent et øjeblik!

Det er sådan, vi altid gør det, os i medierne. Når vi beskæftiger os med generationer, er det enten som helt løse kulturelle kategorier, hvor vi egentlig bare mener ’de gamle’ eller ’de unge’, som hurtigt clickbate, hvor en kæmpe global demografi reduceres til et forbrugersegment – »Breaking: Millennals er ved at kløjes i avocado« – eller også går vi i konfliktmodus og udråber enhver uenighed mellem unge og gamle til en generationskrig.

Det er polariserende i en tid, hvor der er et akut behov for, at vi trækker i den samme retning. Og så er det simpelthen ikke sandt. Det understregede den enorme solidaritet under den globale nedlukning mere end noget andet. Som generationsforsker Bobby Duffy siger i et interview, har der nærmest aldrig været stærkere bånd på tværs af generationer, for »man går ikke i krig mod bedstemor.«

Derfor vil vi i dette tema undersøge, hvad vi faktisk kan bruge studiet af genrationer til. For nok kan man rette al mulig kritik af generationer som sociale kategorier: At køn, klasse og race for eksempel er langt mere bestemmende for et menneskes placering i samfundet. At adskillelsen mellem generationerne er for vilkårlig. Du vil for eksempel i dette tema støde på flere forskellige start- og slutpunkter for diverse generationer, og måske vil du i Den Store Generationstest opdage, at du burde være født i et helt andet årti, end du er. Og – ikke mindst – at sociale og økonomiske forhold varierer så meget på tværs af lande, at der er mere, der adskiller end samler os.

Alligevel er begrebet en fast del af vores hverdagssprog og fylder stadigt mere i den offentlige debat, så hvad betyder det egentlig, og hvad kan man bruge kategorien til? Det vil vi undersøge i dette tema.

Vi vil udforske, hvad vi har til fælles inden for generationerne, og hvordan det er knyttet til det kulturforbrug, vi havde i vores formative år. Derfor har vi delt kulturredaktionen op i boomere, X’ere, Y’ere og Z’ere og sat dem til at finde fælles kulturelt fodslag gennem små navlepillende mailkorrespondancer. Og så har vi sendt en ung kvinde i byen for at invitere en granvoksen forfatterinde, der har skrevet om sine mødre, til en snak om kvindeliv på tværs af tre generationer.

Og mangler vi ikke en generation? Jo, dem vi så småt var begyndt at kende som Generation Alpha – dem, der er født efter 2010. De er desværre ikke gamle nok til endnu at have fået adgang til trykpressen, men på en måde er det faktisk dem, det hele handler om.

For når det er vigtigt at blive ved med at undersøge, hvad studiet af generationer kan bruges til – og ikke mindst vigtigt at pege på de mange tilfælde, hvor vi forfalder til hurtige stereotyper og falske konflikter – er det, fordi generationer fødes i trauma, og sådan et har vi netop alle sammen været igennem. Og en dyb forståelse af, hvad det gør for dem, der er børn og unge lige nu, gør det i en vis forstand muligt for os at se ud i fremtiden. For det er dem, der skulle have heddet Alpha, men nu nok skal have et nyt navn, der kommer til at tegne vores fremtid. Så fra alle os i alle de andre generationer: Velkommen til Generation Covid. Vi kommer med fred.

Og velkommen til dig!

Kulturredaktionen får med jævne mellemrum kritik for at være for ungdomsfikseret – og i ny og næ høvl for at være for lidt oppe på beatet, men for en gangs skyld vil vi garantere, at uanset fødselsår vil du føle dig repræsenteret i dette tema.

Vi er generationerne

Hvem er boomerne? Og Generation X og Generation Y og Generation Z? Og Alpha? Generationer er defineret af de kriser og den kultur, der har formet dem, og generationsforskelle er derfor lige så vigtige som klasseforskelle, mener sociologien. Derfor kaster  kulturredaktionen sig ud i den helt store generationsgranskning og ser på, hvordan vi er præget af den tid, vi er opvokset i, og af de kulturprodukter, vi har lænet os op ad og lært af i de formative år.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her