Katja K vil lave sine gamle pornofilm til kunst, imens bliver ’K-beauty’ og ’mukbang’ føjet til ordbogen

Pornoskuespilleren Sussi La Cour Dollenz, tidligere kendt som Katja K, vil genskabe karrierens mest ikoniske scener og sælge dem som kryptokunst
»Jeg tænder IKKE på at sælge amatør-masturbationsvideoer,« skriver Sussi la Cour Dollenz, bedre kendt som Katja K i en klumme med reference til platformen OnlyFans. »Derimod tænder jeg på at skabe fed erotisk kunst.«

»Jeg tænder IKKE på at sælge amatør-masturbationsvideoer,« skriver Sussi la Cour Dollenz, bedre kendt som Katja K i en klumme med reference til platformen OnlyFans. »Derimod tænder jeg på at skabe fed erotisk kunst.«

Jan Jørgensen

Kultur
8. oktober 2021

Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Katja K og kryptokunsten

»Selvfølgelig er det kunst,« svarede Sussi la Cour Dollenz, bedre kendt som Katja K, da hun i sidste uge blev spurgt om, hvorvidt man kan definere hendes VHS-pornofilm fra 1990’erne sådan.

Spørgsmålet blev stillet på Kulturen på P1, hvor hun videre argumenterer for, at pornografi sagtens kan være kunst. Nu vil hun lave sine 30 film om til kryptokunst ved at genskabe karrierens mest ikoniske scener. Hun har blandt andet i sinde at fortolke filmen Da Harry mødte Sally, ved at lægge lyden af sin egen orgasme ind over scenen, hvor Meg Ryan imiterer en orgasme midt i en fyldt restaurant.

»Jeg tænder IKKE på at sælge amatør-masturbationsvideoer,« skriver hun i en klumme til Ekstra Bladet med reference til platformen OnlyFans. »Derimod tænder jeg på at skabe fed erotisk kunst.« Krypto away, Katja K, vi glæder os til at se udfaldet!

Rebekka Bundgaard
 

 

Sofie Holm Larsen

Færre fiktive konditorkager i Vejle

Vejle Amts Folkeblad har valgt at nedskalere antallet af kulturhistorier – simpelthen fordi de har for få læsere. Beslutningen har skabt utilfredshed hos lokale læsere, politikere og aktører fra kulturlivet, men i radioprogrammet forklarer chefredaktør Kim Dahl Nielsen, at digitale målinger viser, at læserne ikke klikker på kulturjournalistik.

»Der er for eksempel foromtaler, reportager og anmeldelser, som næsten ingen læsere har‚« siger han og sammenligner aviserne med en dårligt drevet bagerforretning: »I årevis er vi medier blevet ved med at lave konditorkager, selv om de ikke er blevet solgt, og så er vi holdt op med at bage rugbrød, selv om kunderne efterspørger det. Det gør vi nu noget ved.«

Men hvorfor efterspørger læserne slet ikke de fine kager? Det har chefredaktøren også svært ved at forstå, men måske – siger han – er det, fordi meget kultur i Vejle Amts Folkeblad handler om en »fiktiv verden«. »Læserne vil være der, hvor der er noget på spil. Hvis en brosten bliver hevet op af gågaden, hvis en butik har underskud … Det er alt sammen fysisk. Men kulturstof foregår ofte i en fiktiv verden,« siger han. Der er heldigvis ikke noget, der tyder på, at Informations læsere fravælger kulturen – fiktiv eller ej.

Rasmus Elmelund
 

De passer godt på tyvekosterne på British Museum

Det er et ualmindeligt tilbud, som den nigerianske kunstner Osarobo Zeickner-Okoro har præsenteret for British Museum. Tilbuddet går ud på, at han forærer et af sine egne værker, en bronzetavle med graveringer af den nigerianske by Benin Citys historie, hvis museet i bytte for tavlen afleverer deres samling af såkaldte Benin-bronzer, som er historiske bronzefigurer fra selv samme by.

 

Benin-bronzer af oba (konge) mellem to krigere med lanser og skjolde.

Benin-bronzer af oba (konge) mellem to krigere med lanser og skjolde.

Gianni Dagli Orti/Shutterstock/Ritzau Scanpix

 

Siden 1897 har museet rådet over mere end 900 af de uvurderlige Benin-bronzer, som britiske tropper dengang plyndrede fra kongedømmet i Benin City. Nu vil Osarobo Zeickner-Okoro sammen med en forening af kunstnere have bronzefigurerne tilbage til den nigerianske by, men byttehandlen vil British Museum ikke give hånd på, skriver Euronews. Zeickner-Okoros tilbud taler ind i en debat om, hvorvidt vestlige museer skal levere tyvekoster fra kolonitiden tilbage. Tyskland, der også har Benin-bronzer, har sagt, at de vil returnere deres tilbage til Nigeria, hvor de med rette hører til.

Thomas Florin
 

Koreanske ord indtager Oxford English Dictionary

Hallyu er det koreanske ord for den bølge af international interesse for sydkoreansk popkultur, der har rejst sig de sidste godt ti år. Koreansk popkultur fylder så meget, at ordet hallyu sammen med 25 andre ord fra koreansk og den koreanske version af engelsk, der kaldes konglish, er blevet optaget i den autoritative engelske ordbog Oxford English Dictionary.

Populære fænomener som musikgenren K-Pop og den fermenterede kålret kimchi har haft deres plads i ordbogen et stykke tid og får nu selskab af begreberne K-Beauty (sydkoreansk hudpleje) og K-drama (sydkoreanske tv-serier) og mukbang (videoer af folk, der spiser store mængder mad, mens de taler til kameraet). Ordbogen er også blevet beriget med det kongliske ord skinship, som betegner det følelsesmæssige bånd mellem folk, der har tæt kropskontakt.

Lone Nikolajsen
 

Afrikanske eksperimenter

Helt i ånden fra kulturredaktionens amerikanerfri uger viser Cinemateket i oktober en lang række spændende film fra resten af verden. Blandt meget andet er der programserien Ruptures, som byder på »eksperimentalfilm fra Afrika og diasporaen« produceret fra 1964-1994. Serien præsenteres således: »Titlen Ruptures (brud) refererer således både til diasporaens filmmagere og deres hovedpersoner – dem, der fysisk er brudt op fra deres hjemlande – og et opgør med de repræsentationsformer, den klassiske narrative filmfortælling udgør. Vi skal turde tænke uden for rammen. Ud over mulighed for at se filmene kan man også blive klogere på, hvad afrikansk film egentlig går ud på. Hvad kan vi lære af afrikansk film? hedder et af arrangementerne, der bliver afholdt i Cinemateket den 15. oktober på Kulturnatten.

Christian Monggaard
 

Verdens dårligste spil?

»Ord kan ikke beskrive, hvor dårligt det her spil er.« Sådan skriver en bruger ifølge dr.dk på spilplatformen Steam, hvor man kan købe og spille alverdens computer- og konsol-spil. Og spillet, vedkommende hentyder til, er den ellers hæderkronede spilproducent Konamis eFootball 2022, et gratis fodboldspil, som tilsyneladende er et af de værste spil nogensinde. Langt de fleste af de mange tusinde brugeranmeldelser af spillet er negative, og Konami har ligefrem følt sig nødsaget til at undskylde og love udbedringer af spillets mange fejl, som både har med brugeroplevelse, bevægelser og animation at gøre. Spillet ligner da også umiddelbart noget fra forrige århundrede – eller en ondsindet parodi på et rigtigt fodboldspil.

Christian Monggaard

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her