Opdatering: På baggrund af Informations afdækning af anklagerne om plagiat i Marianne Stidens bog Køn og identitet, har bedømmelsesudvalget ved hendes disputats fra 2015 nu bedt Københavns Universitet køre afhandlingen gennem deres plagiatsystem, red.
For en måned siden udkom den kontroversielle litteraturhistoriker og debattør Marianne Stidsens bog Køn og identitet – et spadestik dybere på forlaget Hovedland. Værket handler om, hvordan identitetspolitik og såkaldt wokekultur ifølge hende udgør en trussel for det vestlige samfund.
Der diskuteres med referencer til blandt andet Marx, Foucault, den feministiske teoretiker Sarah Ahmed og filosoffen Thomas More. Debatbogen har hurtigt fået en del opmærksomhed og blandede anmeldelser – fra to hjerter i Politiken til fem stjerner i Jyllands-Posten – og nu også anklager om plagiat.
Det er naturligvis ikke pænt ikke at kreditere sine kilder; men har Stidsen en pointe, at identitetspolitik og såkaldt wokekultur udgør en trussel for det vestlige samfund.
Ja det mener, jeg at Forfatteren Marianne Stidsen har en pointe i - og derfor er hendes bog og vigtig i en tid, hvor der ses tendenser til at se ting i sort og hvidt. Artiklen er for mig at se en journalistisk research indenfor lovgivning om ophavsrettigheder og kommer som sådan ikke på nogen måde ind på dette.
Katten om den varme grød!
Naturligvis skal tegnsætning og henvisninger være i orden, som underviseren og professoren fra Syddansk Universitet påpeger. I gamle dage gav det røde streger i teksten. Rebekka Bundgaard er mere moderne og humanistisk. Gule overstregninger, men alligevel tydelig illustreret.
At forlæggeren taler om det substantielle gør ikke synderligt indtryk på artiklens forfatter- ordnung muss sein!
Uden at have læst bogen er jeg på Stidsens side. For som hun siger:
»Hvis de virkelig mener, at jeg er i strid med ophavsretten, så vil jeg opfordre dem til at sagsøge mig. Og hvis de ikke har lyst til det, må de trække deres grove beskyldninger tilbage,«
Sådan!
Denne kunne også omskrives til:
»Hvis hun virkelig mener, at nogle er i strid med (injurie)lovgivningen, så vil jeg opfordre hende til at sagsøge dem. Og hvis hun ikke har lyst til det, må hun trække sine grove beskyldninger tilbage,«
Hun taler som en politiker. Parafrase - LOL. Indrøm dog brøden og kom videre
Det er da efterhånden ved at blive lidt af en trend med anti - # Mee Too ytringsfrihedsfundamentalisters 'parafraseringer'..
Naser Khader må elske Stidsen, nu står han ikke så alene ;-)
"En parafrase er en forståelsesudvidende og tydeliggørende mundtlig, skriftlig eller visuel gengivelse af en anden persons tekst, der er formuleret på en anden måde, end afsenderen selv har gjort det. Man kan lave en parafrase af en tale, en fiktiv eller nonfiktiv skriftlig tekst. Der er også tale om en parafrase, når fx en surrealistisk billedkunster maler sin egen fortolkning af en anden kunstners billedmotiv."
https://antologien.dk/index.php?id=6106
Her er der citeret efter reglerne.
Hvis jeg havde undladt citationstegn og blot udskiftet enkelte ord, var det stadig ikke blevet en parafrase.
Tilbage på skolebænken, Stidsen.
På selv de mindste provins-universiteter i USA har deres biblioteker hjemmesider med råd og vejledning om akademisk skrivemåde.
Om 'paraphrasing' skriver fx University og Texas, at først læser man en tekst i sin helhed. Så forsøger man at gengive den efter hukommelsen. Så tjekker man igen udgangsteksten. Dernæst formulerer man sine pointer med sine egne ord. https://libguides.uta.edu/researchprocess/paraphrasing
Ingen tvivl om at Stidsen i eksemplerne ikke har overholdt denne definitoon af parafrase.
Men spørgsmålet er vel, som forlæggeren også berører, om 'værket' kan siges at være 'akademisk?'
Det er vel bare - et opslagsværk?
Diskussionen var ikke opstået hvis fru Jensen, eller jeg selv, havde skrevet bogen.
Der er vel bare en bog, der ikke skal bedømmes ud fra den slags kriterier.
Det virker som om Information(s journalist) egentlig godt kan lide at nulre hendes ører lidt, vedkommende dækker sig sikkert ind under st det jo ikke er noget høn hsr sagt, men at høn blot refererer
Når man tænker på hvor meget der allerede er skrevet er det svært at finde på noget der ikke allerede er skrevet før - og så er det man må gøre sig umage med at vende og dreje tingene lidt - gøre dem til sine egne, så at sige. Gør man ikke det, så får man pedanter på nakken; det siger næsten sig selv.
@ Søren
Sådan er det sikkert
Men er essencen ikke, at sådan en bog ikke er til peer review hos hverken den sure kollega eller Information
Selvfølgelig er det problemstisk mht til manglende kilder, men det er også interessant, at en forsker læser bogen grundigt for at finde fejl. Sikke dog en kedelig og inspireret måde, at læse en bog på. Derudover er der er klart tendens til, at underminere enhver der kommer lidt på tværs den woke-moral, som sjældent besidder et gran selvkritik.
Det har intet med parafrase at gøre - men hvad værre er, så er det jo reelt et udtryk for højreekstrem hetz imod tidens progressive bølge af frigørelse.
Det er mærkeligt, at det skal være så svært at forstå, at de store ikke må genere de små, og at det nu for tiden hævner sig at gøre det. Det er der ingen fascisme i, tværtimod er det opgør med den fascisme i det borgerlige samfund, som har været en grå eminence siden det første system, forskningen betragter som fascistisk, nemlig Napoleon IIIs politistat, der var tidlig til at forsøge at udradere 'uønskede elementer' fra 'samfundslegemet'. Woke betyder ikke andet, end at man ikke vil finde sig i at være uønsket og blive udgrænset - og man kan blot henvise til det kendte popperske begreb 'tolerancens paradoks', efter hvilket tolerance ikke kan udstrækkes til den intolerante.
Lektor Stidsen har begået en lille hurtig ('parafraserende') bog på et forlags opfordring. Det spændende er nu, om hun opfører den som sin 'forskning.' eller institutbestyreren må indkalde hende til ekstra MUS-samtale.
@ christen thomsen
Lige præcis, indtil bogen ønskes bedømt som forskning, er den blot en bog.
Det er imponerende mængder ordflom, der udgydes her på stedet, på baggrund af sådan en (stakkels lille) bog.
Jeg er ikke enig med forfatteren, men det har jo ikke med essencen at gøre.
Er indholdet af Stidsens bog blevet anmeldt i Information?