Analyse
Læsetid: 8 min.

Musikstreaming genner os ind i ubevidste filterbobler

På de store amerikanskdominerede musikstreamingtjenester forsøger algoritmerne at finde den mindst udfordrende musik, så vi bliver hængende, uden at tænke over at musikken spiller. Det er det mest økonomisk rentable – men det er kulturelt skadeligt
Pink Floyds »Shine On You Crazy Diamond« (først efter 4:17 kommer guitartemaet), The Temptations’ »Papa Was A Rolling Stone« (1:54, før der overhovedet kommer vokal på) eller »The Glorious Land« (vokal først 1:11) af PJ Harvey (billedet) er alle numre, der ikke passer til Spotifys algoritme.

Pink Floyds »Shine On You Crazy Diamond« (først efter 4:17 kommer guitartemaet), The Temptations’ »Papa Was A Rolling Stone« (1:54, før der overhovedet kommer vokal på) eller »The Glorious Land« (vokal først 1:11) af PJ Harvey (billedet) er alle numre, der ikke passer til Spotifys algoritme.

Thomas Lekfeldt

Kultur
15. oktober 2021

Musikken er blevet en allestedsnærværende og ubegrænset ressource. Men det er ikke – som vandet ud af vandhanen – en ressource, der ankommer forskelsløst til vores ører. Bag de forskellige store streamingtjenester gemmer sig komplekse algoritmer, som tjener en række interesser og forretningsmodeller.

Vildest er Spotify. Ikke en amerikansk streamingtjeneste, den er svensk, men med tre meget store amerikanske interessenter som magtfulde spillere.

Der er tale om de to multinationale giganter Universal Music Group og Sony Music Entertainment, som ejer henholdsvis cirka 3,5 og 2,35 procent af aktierne i streamingtjenesten. Mens kinesiske Tencent Holding ejer 9,1 (og er delvist ejet af Sony og den tredje og sidste amerikanske musikgigant Warner Music Group). Dermed har alle tre major labels en dobbeltrolle, når der skal forhandles aflønning pr. stream til deres kunstnere. Lavere satser betyder lavere indtjening for dem og deres kunstnere, men det styrker til gengæld deres aktieportefølje.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det kræver vel, at man ikke tilgår streamingtjenesterne med nogle bestemte præferencer og mål på forhånd.

Thomas Mortensen

Jeg kan anbefale franske Qobuz til dem der vil have både lyd i Hifi kvalitet og ikke vil høre på en tilfældig strøm af anden musik når man har hørt en plade/ cd. De skulle også betale kunstnerne mere end fx. Tidal hifi som jeg ellers har brugt i nogle år. I mine ører er de både bedre og endda billigere end Tidal. Jeg opdagede denne musiktjeneste fordi Neil Young trak sin musik ud af Tidal hifi fordi han mener de ikke leverer den originale lyd med deres Master kvalitet. Han anbefalede bl.a. Qobuz.