Radio Information
Læsetid: 1 min.

Podcast: Forsyningskrisen, tidens bedste tv-serie og optur over en togtur

I denne uges Radio Information fortæller Jørgen Steen Nielsen om den kædereaktion af tilfældige begivenheder, der har ramt de globale verdensmarkeder. Lone Nikolajsen forklarer, hvorfor tv-serien ’Succession’ er en af tidens absolut bedste, og Rune Lykkeberg har optur over at rejse med tog
I denne uges Radio Information fortæller Jørgen Steen Nielsen om den kædereaktion af tilfældige begivenheder, der har ramt de globale verdensmarkeder. Lone Nikolajsen forklarer, hvorfor tv-serien ’Succession’ er en af tidens absolut bedste, og Rune Lykkeberg har optur over at rejse med tog

Lars Laursen, HBO, Carsten Koall

Kultur
22. oktober 2021

Det kan være svært at holde styr på alle de kriser, verden har rodet sig ud i de senere år – og nu skal vi gudhjælpemig til at lære navnet at kende på endnu én: forsyningskrisen.

Bedst som verden er på vej ud af corona-lammelsen, har et kaotisk sammenfald af mere eller mindre tilfældige hændelser ramt den globale økonomi og skabt kaos, priseksplosioner, forstoppelse og mangelsituationer på kryds og tværs. Jørgen Steen Nielsen gæster programmet for at udlægge krisens årsager og virkninger – herunder hvad den kan betyde for den grønne omstilling.

Og så kigger vores allesammens åndelige tv-serie-vejleder Lone Nikolajsen forbi. Hun har netop udstået kulturredaktionens månedlange selvpålagte karantæne fra amerikansk kultur, og har den seneste uge dulmet sine abstinenser med at pløje sig igennem tredje sæson af den populære amerikanske tv-serie Succession.

I ved dén, hvor arvingerne til en rig mediemogul kæmper om at overtage farmands tv-imperium OG titlen som seriens absolut største røvhul. Men hvorfor er det egentlig så fascinerende at følge med i den økonomiske elites personlige og moralske fallit? Det taler jeg med Lone Nikolajsen om.

Og endelig har jeg chefredaktør Rune Lykkeberg igennem fra Paris med en ... ja, transportbaseret optur, kan man vel kalde det. Han har nemlig taget toget derned – og det har han ikke fortrudt. For når man triller stille gennem Europa i tog, ser man faktisk den afstand, man tilbagelægger, og får dermed en fornemmelse af livet, som det leves i mellemrummene mellem de store metropoler. I den virkelighed, vi plejer at flyve hastigt henover.

At det så også pynter på ens personlige CO2-regnskab, er bare en ekstra grund til at indløse billet.

På det gamle bumletog, vi kalder Radio Information, holder jeres faste lokomotivfører Anna von Sperling en velfortjent ferie, og i stedet har jeg, Rasmus Bo, sat mig til rette i styrehuset. Fut, fut – og velkommen til.

Podcast

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: Det er hverken nemt at være George Harrison eller socialdemokrat

    26. november 2021
    I denne udgave af Radio Information anmelder Christian Monggaard den nye dokumentarfilm ’The Beatles: Get Back’, Lars Trier Mogensen udlægger ugen for både de danske og de svenske socialdemokrater, og Rune Lykkeberg har en optur over international kvindetennis, der siger fra over for Kina
  • Podcast: Atomkraftens europæiske renæssance

    20. november 2021
    Denne udgave af Radio Information handler om de franske planer om en massiv udbygning af A-kraften og det stemningsskifte, der er ved at ske på EU-niveau. Og om den nye film ’Ghostbusters: Afterlife’, der sendte vores filmredaktør på en følelsesmæssig tidsrejse
  • Podcast: Det er rød mod rød i København til kommunalvalget. Men hvordan passer By & Havn ind i det?

    12. november 2021
    I denne uges Radio Information ser vi på en række af de temaer, der har præget valgkampen i hovedstanden og på konstruktionen i midten: By & Havn. COP26 synger på sidste vers, men hvordan er de nået frem til det. Og hvorfor har litteraturredaktør Peter Nielsen slugt Georg Brandes?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

Manglen på mikrochips har så vidt vides også fundament i pandemien. Der findes dybest set to producenter af de mikrochips som bruges i f.eks. biler og computere. En i Taiwan og Samsung.

Da pandemien startede tænkte mange bilproducenter at det nok ville komme til at betyde et fald i salget af biler. Derfor skyndte de sig at annullere nogle af de ordrer på chips de havde lagt in hos producenterne. Samtidig skulle mange arbejde hjemme, og derfor steg efterspørgslen på computere, når folk indså at den gamle beige PC fra 1992 ikke længere var optimal at arbejde på. I første kvartal af pandemien i 2020 faldt produktionen af chips svagt, men siden har produktionen ligget over det niveau den havde nået før pandemien.

Pandemien medførte også, "mod forventning", at efterspørgslen på biler steg. Noget ala at man ikke længere havde lyst til at stå i metroen med de potentielt smittede medmennesker. Da bilproducenterne ville skrue produktionen op igen, indså de at produktionskapaciteten fra de chips de havde annulleret ordrer på, nu i stedet blev brugt på at fremstille f.eks. grafikkort til computere.

Der er nu planlagt to nye mikrochip fabrikker, begge i USA. De kommer tidligst i gang i 2022-2023. Indtal da regner man med at udbudet ikke kan tilfredsstille den forøgede efterspørgsel.

Som værende en der, ofte lettere skingert, prøver at råbe jer allesammen op, er der nogle ting, som i denne situation, måske kan få jer til at forstå:

Vi kommer til at mangle energi. Vi har brugt halvdelen af olien, og vi er nødt til at omstille til alternativ energi pga. klimaet. Det er ikke en omstilling man bare knipser med fingrene og dermed gør. Det vil bla. kræve enorme mængder ressourcer, herunder energi. Bemærk! Energi som vi helst ikke vil bruge fordi den er sparsom (f.eks. olie), og fordi den skaber endnu flere problemer af den slags vi prøver at løse (CO2 udledning mm.).

Hvis vi ikke kommer i gang med at bygge afsindigt mange vindmøller mm. i en hulens fart, så kommer vi til at løbe tør for f.eks. olie før vi er færdige med at omstille, og så skal resten af omstillingen foretages med manuelt arbejde.

Samtidig er der et langt større problemer som lurer fælt. Vi bruger meget energi i dag, og 1/3 af al den energi vi bruger globalt bruges på at sikre føde til 8 milliarder mennesker. Det kan vi pt. kun fordi vi bruger enorme mængder energi (og andre begrænsede ressourcer såsom fosfor). Hvis vi ikke længere har energi (exergi) til rådighed kan vi ikke brødføde 8 milliarder, og resultatet vil være en global hungersnød uden nogen fortilfælde. Global! Det vil absolut også ramme Danmark.

Det er seriøst på tide at vågne op. Tidshorisonten på "dommedagsprofetierne" er 20-30 år fra i går.

Kenneth Krabat, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar