Fortrolige advokatundersøgelser regnes indtil videre som det bedste middel til at håndtere anklager om krænkelser som dem, der blev rettet mod Naser Khader i en DR-artikel i sommer. Anklagerne handlede om seksuelt grænseoverskridende adfærd og fik De Konservative til at iværksætte en advokatundersøgelse. På baggrund af den rapport, der kom ud af det, blev Naser Khader ekskluderet fra partiet (hvis ikke han selv nåede at melde sig ud først, den sag er vist stadig uafklaret).
Rapporten indeholdt udsagn fra syv kvinder, der havde udtalt sig under løfte om fortrolighed. Den blev lækket til Weekendavisen, som 2. september bragte en artikel med den æggende overskrift »Den hemmelige rapport«. I artiklen endevendes adskillige af rapportens udsagn og deres svage punkter. Tre af de kvinder, der har udtalt sig til advokatundersøgelsen, nævnes ved navn med den begrundelse, at de også udtalte sig med navn i DR’s artikel.
De tre kvinder har nu klaget til Pressenævnet over Weekendavisens artikel. Hvad klagen præcis går på, venter de med at udtale sig om, til nævnet har truffet en afgørelse, siger en af kvinderne til Fagbladet Journalisten. Den afgørelse skal blive spændende at se, for Weekendavisens behandling af advokatundersøgelsen af krænkelsesanklagerne mod Naser Khader er speget på flere måder.
For det første har kvinderne ikke givet samtykke til, at deres fortrolige udsagn bliver offentliggjort. Det problematiserede advokat med speciale i medieret og presseetik Vibeke Borberg, allerede da artiklen blev bragt. »Det helt klare udgangspunkt er, at man skal have samtykke til at bringe informationer af den her private, personlige, følsomme og intime karakter,« sagde hun blandt andet til Berlingske. Spørgsmålet er også, hvad det vil betyde for fremtidige advokatundersøgelser af alvorlige krænkelsesanklager, at man risikerer, at det, man har sagt i fortrolighed, ender på forsiden.
For det andet er det påfaldende, at de kvinder, hvis udsagn artiklen refererer til og sætter spørgsmålstegn ved, ikke er blevet forelagt Naser Khaders kommentarer til udsagnene og givet mulighed for genmæle, som det ellers er presseskik at gøre, når der rettes en anklage mod en. Ifølge chefredaktør Martin Krasnik var det ikke nødvendigt, eftersom de ifølge Krasnik havde haft mulighed for det i forbindelse med advokatundersøgelsen.
Sådan gik det dog ikke for sig, udtalte de tre navngivne kvinder til nyhedsmediet Frihedsbrevet i september. Her fik de slet ikke alle Khaders forklaringer til gennemlæsning.
Alt i alt er der lagt op til en spændende afgørelse i Pressenævnet med potentiel principiel betydning for, hvordan krænkelsessager fremover dækkes.
Artiklen var grænseoverskridende og burde ikke være skrevet, så kan Kraznik sige, hvad han vil, det indhold har offentligheden intet behov for at vide. De omtalte kvinder, som siges at være anonyme, er jo ikke så anonyme igen, nogle kender dem , og nu kender de også den mindste detailje i de forhold med Khader. Jeg oplevede den artikel som klam.
Begrebet: "Fortrolighed" er åbenbart et 'gummi-elastikum' -begreb for både advokater (og deres ansatte) og redaktører og journalister.
Trist :(
Jeg mener, at selv om man af omveje får kendskab til fortrolige oplysninger, skal man som journalist blive ved med at støtte op om denne fortrolighed, som den oprindelige kilde har fået lovet - også selvom fortroligheden er blevet brudt af andre.
Man kan altså ikke bare sige: "Jamen ham der ovre har også brudt fortroligheden, og så må jeg også!" .. kan I høre børnehaven ?
I afgørende grad handler dette om kvindernes retssikkerhed, som Weekend-avisen med åbne øjne har krænket. Hvem kan fremover forventes at udtale sig med løfte om fortrolighed i en advokatundersøgelse? Åbenbart ingen, hvis det står til Weekend-avisen.
Det er alt godt med den teoretiske diskussion. Men den bør ikke drukne, at Khader er et dumt svin, hvilket vel er den største lærdom, man bør tage med.
Jeg havde indtil denne sag stor respekt for Martin Krasnik. Den er mildt sagt forduftet. Der er INGEN - som i INGEN - formildende omstændigheder for Weekendavisen.
Når det er sagt - hvem MON er kilden til Weekendavisens historie. Altså det er jo meget få som har haft adgang til denne skriftlige rapport. Jeg ved godt HVEM jeg vil gætte på er kilden.
"Man kan altså ikke bare sige: "Jamen ham der ovre har også brudt fortroligheden, og så må jeg også!" .. kan I høre børnehaven ?"
Eller på præmissen om at skaden allerede er sket. Men igen; profitdrevet presse. Profitdrevne politikere. Klassesamfund og symptomer. I en vis forstand gentager Weekendavisens Khaders hensynsløsheder - og understreger at vi har med et strukturelt problem at gøre.
Man bringer jo heller ikke billeder fra en trafikulykke uden at tildække ofrenes ansigter.