Interview
Læsetid: 13 min.

Vi skal udvikle en socialisme som kan realisere og radikalisere den liberale drøm om frihed, siger Lea Ypi

Forfatter og filosof Lea Ypi fortæller i denne langsomme samtale om barndommen under den autoritære socialisme i Albanien, ungdommen med en ødelæggende liberalisme og om hendes egen socialisme

Jesse Jacob

Kultur
29. oktober 2021

Vi kender kapitalisten som den tykke mand med stor cigar og høj hat, det er i hvert fald den klassiske karikatur af kapitalisten. Sådan så han ud i gamle dage.

Men den albanskfødte forfatter og politiske filosof Lea Ypi giver os i sin nye bog Fri – At blive voksen ved historiens afslutning en skikkelse, som fortjener at blive billedet på kapitalisten for vores tid:

»Han blev kaldt for ’krokodillen’, fordi han gik med kortærmede trøjer i forskellige farver, som altid havde et krokodillelogo på,« fortæller Lea Ypi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Godt nok interesant og lidt specielt. Jeg var selv i Albanien i 1976. Det var et vildt underligt land. Set udefra havde det nogle værdier og fælleskaber., som vi dengang var imponeret af. Oppe i bjergene byggede f.eks unge. pionerer fra hele verden veje og broer. Jeg foragter krokodillen, der kom med en pose penge og ødelagde menneskers moral.

Det er indlysende, at man skal udvikle en socialistisk grundholdning, me som kan realisere og radikalisere den liberale drøm om frihed. Problemet er at definere en bred og realistisk bæredygtig socialisme, - samt i øvrigt hvor man skal starte.

Jeg syntes, at der snarest skal etableres et socialistisk platform og ikke et egentligt politisk parti. Denne platform skal først og fremmest fungere på tværs af alle EU-lande i EU-parlamentet.

Her skal den udvikle sine politiske ambitioner og fastlægge sine mål og sine metoder. Og først derefter skal den danne et inter-europæisk politisk parti.

Gjort på den rigtige måde, kan dette parti blive et afgørende politisk parti i både de nationale lande og i EU.

Martin Sørensen

Shit hvor er jeg træt af at høre om at socialismen er det eneste svar, at liberalismen er skadelig og farlig. at maxismen er åå så fantastisk.

Faktum er at intet land der har leget med karl marx ideer ikke er endt ud i et autoitært styre. ja faktum er at det vi kender som "liberalisme" er reelt korserventisme. og har intet med en liberal måde og se verden på . ja meget få forstår faktisk hvad liberalismen er. og forveksler den ofte det vi har nu med koncervertisme, som der så kaldes liberalisme.

det er på INGEN måder liberalt at vi har banker der er forstore til at falde. at vi har statsstøtte til forsil industrien. som der med sin forurening ødelægger verden. det er på alle måder en koncervertiv degenereret måde og se og forstå verden på. hvor monopolisme, og diletant tilværelsen beskyttes, i det konservative vandvid.

nej liberalismen står mellem socialismen som der er alt for ekstremistisk kollektivisme. og hermandens logik i konservertismen, neo liberalismen er hverken særlig ny eller liberal.

Den liberale stat, er den lille stat med det store hjerte og faste hånd til at knuse monopoler og sikre at marked er frit og lige for alle. kendetegnet ved liberalismen er decentralisering. man stoler ikke på store centralt styrende statsorganer. i andet end det som der sikre og styre marked så marked er frit og lige for alle.

Fri konkurance betyder FRI konkurance hvilket er et samfund uden monopolisering, uden retten til at misbruge naturen og med markdshæmende ekstranaliteter og ødelægge markeds frihed, Arbedskraften har fri ret til at organisere sig, og forhandle som en enhed i et ægte liberalt samfund.

hvad er den lille stat med det store hjerte. samfundet skal finanser sig selv, ved sine naturlige indkomst kilder. som er jordrenten, og skatter og afgifter på eksternaliteter og brugerbetaling på de områder det er naturligt. der er intet unaturligt i ikke og betale for at bruge en vej eksembelvis. du fylder på vejen, med din bil og herved belaster du samfundet og dit behov for at bruge vejen er ja basalt set dit problem, hvorfor det er din udgift og drive vejen. mens der er et universelt behov for sundhed. og et universelt behov for at bekæmpe fattigdomen i samfundet ja en borgerløn er faktisk del af en liberal ide. da den sikre at vi alle har en frihed, i et frit marked.

hvad er det frie marked ? det frie marked er et sted der bekæmper eksternaliteter og monopoler ja naturlige monopoler bør være fælles eje, eller mødes med en skat der afspejler posisionen i marked. om nødventigt tvangsopdeles monopoler. ingen bank kan være for stor til at falde er den det i et liberalt samfund ja så er den ganske enkelt for stor til at være til og må tvangsopløses. i mindre enheder.

lokal direkte demokrati vil sikre et stærkt og frit marked. og ligehed, i samfundet.

jeg har som liberal ikke et problem med at sætte en maximums indkomst i et samfund. og en minimums eksistens, med en borgerløn.

bogen Gulag Øhavet af Aleksandr Solsjenitsyn definere og beviser, at maxismen altid vil ende ud i et diktatur. at en autoitær autokratisk verden er ja produkt af de tanker, ja det ægte frie liberale marked er menneskes natur tilstand i balance mellem kollitiv og individ. maxismen vil opløse invidides ret til indivudalismen. og derfor er den totalitær. i sit udtryk.

meget interessant, men jeg tror, at der bag alle disse forestillinger om, hvad mennesker gerne vil, er en stræben efter en kunnen, som på den ene side giver til fællesskabet, og på den anden modtager anerkendelse i bytte.
Denne yderst respektable drivkraft udbyttes af det kapitalistiske samfund og markedet, der som med alt andet nivellerer værdierne, især de menneskelige, og gør dem til massekonsum. Anerkendelsen bliver nogle fattige poletter til at skaffe sig forbrugsydelser; men vendes systemet om, så det er anerkendelsen, der vægtes, vil det, der i dag sker med stokkemetoder og tvang, ske frivilligt og af lyst.

Jens Thaarup Nyberg

“ Faktum er at intet land der har leget med karl marx ideer ikke er endt ud i et autoitært styre “
Well, Martin Sørensen, såvidt vi er orienterede, er Socialdemokratiet, det danske, dannet på grundlag af Marx’ ideer. Men et autoritært styre, sådan et rigtigt et, har vi vel kun oplevet fra 1940 - 45.