Siden Berlingske Media i sidste uge meldte ud, at koncernen agter at overtage 91 procent af aktierne i selskabet bag Radio Loud og omdøbe den digitale kanals navn til 24syv, har der været en del debat. Især om det upassende – eller ligefrem »merkantil nekrofile«, som tidligere 24syv-programchef Mads Brügger har formuleret det – ved at genbruge det gamle navn. Men flere digitale lydtjenester som Zetland, Podimo og Heatbeats har i løbet af ugen klaget over en anden facet, nemlig den, at et sådant skifte vil påvirke konkurrencen på det frie mediemarked.
Ifølge Zetlands administrerende direktør, Tav Klitgaard, er der tre elementer i sagen: navneskiftet, ejerskabsskiftet og strategiskiftet:
»Og for mig at se er det sidste det afgørende. Pyt med navneskiftet – jeg forstår selvfølgelig godt, det vækker stærke følelser i folk, men det andet er vigtigere. Strategiskiftet kombineret med ejerskiftet får mine alarmklokker til at ringe,« siger han.
Ejerskiftet betyder konkret, at Berlingske Media forøger sin ejerandel fra 40 til 91 procent. Strategiskiftet har den nye programdirektør og chefredaktør Simon Andersen drypvist løftet sløret for i løbende tiltrædelsesinterviews, hvor han har udvidet målgruppen fra 15-32-årige til 15-44-årige og talt om »magtkritisk kulturjournalistik«.
Skævvrider konkurrencen
Berlingske Medias koncernchef og udgiver Anders Krab-Johansen har flere gange udtalt, at lyd er fremtidens medie, og at koncernen har en åbenlys interesse i lydmarkedet. Men hvis de får adgang til en offentlig støtte, der er dobbelt så stor som Zetlands samlede omsætning, er det ifølge Tav Klitgaard et stort problem:
»Med den strategiændring, de har annonceret, bevæger de sig fra at være en primær flowradio – som selvfølgelig skal gøre sine programmer tilgængelige digitalt – til primært at være et podcast-værksted, som skal eksperimentere med formater. Det er radikalt anderledes end det, der stod i udbudsmaterialet. Og det er problematisk, for det vil skævvride konkurrencesituationen på det marked, vi og flere andre medier har bevist findes.«
– Hvordan kan du være sikker på, at yderligere konkurrence dræber det marked, I har været med til at skabe? I sin tid endte Radio24syv jo også med at styrke P1’s lyttertal – og altså ikke ligefrem udkonkurrere dem?
»Fordi det her ikke er yderligere konkurrence; det er en ødelæggelse af konkurrence. Vi skal i forvejen sno os for at konkurrere med DR, Radio4 og andre medier, som får en masse statslige penge ind, som de kan bygge fede studier, rekruttere medarbejdere og lave formeksperimenter med.«
– Berlingske Media havde jo sådan set med 70 procent af Berlingske People aktiemajoriteten i det selskab, der ejede det gamle Radio24syv, og dermed fik koncernen i radioens levetid en masse millioner fra staten til at udvikle lyd. Var det ikke også konkurrenceforvridende?
»Jo, det kan man godt sige. Dengang var situationen dog en helt anden, fordi radioen blev drevet som beskrevet i udbuddet. Det gamle Radio24syv var flowradio, og de skulle primært lave flow på FM-båndet …«
– Men de udviklede sig så undervejs til at blive en kæmpe podcastspiller, og et program som Den Korte Radioavis var den mest populære podcast uge efter uge?
»Ja, men markedet var helt anderledes dengang. Efter Radio24syv lukkede, har vi set flere andre private medier skyde op. Hvis man lader en kæmpe stor offentlig pulje følge de veje, som Podimo, Heartbeats, Third Ear og vi har vist, risikerer man at smadre hele det frie marked. Det synes jeg er problematisk. Jeg er sikker på, at politikerne ønsker et mangfoldigt mediebillede – hvis vi giver Berlingske Media lov til det her, får vi det modsatte.«
Udviklingslaboratrium for podcast
– Både Zetland og Berlingske – og Information for den sags skyld – er jo medier i et frit subsidieret marked, hvor der derudover er en masse private og offentlige midler at søge. Har Berlingske Media og Anders Krab-Johansen ikke bare været dygtige mediekøbmænd, der har købt ind på det rigtige tidspunkt?
»Jo, bestemt. Og jeg har ingen kritik af Berlingske Media. Min kritik går på det politiske makværk, som hele udbudsforløbet har været, og som har båret præg af en fundamentalt manglende forståelse for markedets dynamikker.«
– Skulle I ikke bare have søgt udbuddet og så løbende have ændret gradvist på strategien for til sidst at præsentere ’Zetland på DAB’ eller ’Zetland for unge som podcast’ eller noget tredje og fået adgang til en masse penge?
»Jeg vil sige det på den her måde: Hvis vi havde vidst, at udbuddet var et innovationslaboratorie til podcastformater, kan jeg garantere dig for, at vi havde søgt. Men hvis Berlingske får lov til at omdanne udbuddet til det, så bør det gå om, for det var ikke det, de fik tilladelse til,« siger han.
– Men altså – forestiller I jer på Zetland, at brugerne vil droppe Podimo, Heatbeats og jer til fordel for det nye Loud?
»Det vil jeg ikke spå om. Men det vil alt andet lige gøre konkurrencen sværere. Og det er det principielle: Nogle må råbe vagt i gevær til politikerne og Radio- og tv-nævnet og sige: Det her var ikke, hvad I ønskede, og det er ikke for sent at lave om.«
– Hvis Berlingske Media havde holdt sig til de der 40 procent af aktierne og strategien om ungdomsradio på DAB, var Radio Loud vel fortsat med lave lyttertal og ét stort spild af skønne kræfter – havde det ikke været værre?
»Nej, det mener jeg ikke. Der er ingen tvivl om, at hele balladen om Loud og det politiske forløb er en kæmpe skandale. Og det er klart, at hvis jeg var Berlingske Media, ville jeg gøre det samme. Det er den rigtige strategi. Problemet er bare, at det ikke var det her, politikerne bad om. Og vi må holde fast i, at køber man sig helt ind i ejerkredsen og ændrer strategien, så er situationen en ny.«
– Er det ikke fair nok at ændre løbende på strategien? Det har Zetland også gjort, for ikke mange år siden, troede I slet ikke, I skulle lave lyd …
»Nej, det er ikke fair, når du opererer på et marked, hvor dine indtægter kommer fra staten. Så er du nødt til at overholde det, som har været politikernes ønske. Man kan ikke bare komme og lave det hele om bagefter. Det er man velkommen til som et frit, konkurrerende medie – men det er Radio Loud ikke.«
Radio- og tv-nævnet kommenterer ikke sager, der endnu ikke er blevet afgjort, men oplyser, at spørgsmålet om Radio Louds kommende nye ejerforhold, navn og strategi vil blive drøftet på et møde 4. november. Anders Krab-Johansen oplyser, at han afventer nævnets afgørelse, før han vil udtale sig.
