Interview
Læsetid: 11 min.

Andrea Hejlskov har lært, at det spirituelle er langt mere tabuiseret end psykiske lidelser

Forfatter Andrea Hejlskov vækker en affortryllet verden op fra dvale i ’Vølve’. Information satte hende stævne blandt birketræerne i Pinseskoven for at finde ud af, hvad hun har lært om sprog og virkelighed, efter at hendes autofiktive roman udkom i år

I sin nye bog ’Vølve’ skriver Andrea Hejlskov om at flytte ud i vildmarken med sin familie – og om  frustreret skulle flytte væk fra vildmarken igen.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
3. december 2021

Andrea Hejlskovs seneste roman hedder Vølve. Romanen er på den ene side en gendigtning af Vølvens spådom, et digt fra Ældre Edda, og på den anden side et autofiktivt helteepos, der strækker sig over omtrent 40 års levet liv.

Bogen handler om smerte, om sammenbrud og sorg, og den handler om genrejsning og kamp. Det er ingen solstrålehistorie, men lyser alligevel med sin tro på sprogets kraft og fortællingens mellemliggende med virkeligheden.

»Denne bog er en magisk handling,« står der på den mørkerøde bogs bagside, og det er noget af det første, jeg spørger ind til, da jeg møder forfatteren på en shelterplads i Pinseskoven for at tale om hendes tredje bog.

Men først skal jeg lige ankomme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her