Berlingske Media har vundet en klokkeklar sejr efter afgørelsen om, at Radio Loud fremover må kaldes 24syv

I de forløbne uger og måneder har følelser mere end kendsgerninger haft frit spil i medierne, fordi Berlingske Media ønsker at købe 91,1 procent af aktierne i selskabet Kulturradio Danmark A/S.

Selskabet driver det politisk konstruerede misfoster af en digital radiokanal, der for tiden hedder Radio Loud. Mange har glemt, at Berlingske ejede 70 procent af den hedengangne Radio24syv og fortsat ejer navnet, som i øvrigt ikke er nævnt i sendetilladelsen. »Gravskænderi« kaldte den gamle Radio24syv-garde planen, om at radioen skulle skifte navn til 24syv i en debat præget af følelser, overdrevne egoer og ønsketænkning.

Og så har nye, frie og ikkestatsstøttede podcastmedier som for eksempel Heartbeats udtrykt dyb bekymring for, at Berlingske Media ville få en konkurrencemæssig fordel af at kunne udvikle nye podcastformater med statslige penge. Men den fordel har Berlingske allerede draget fordel af med tre stærke podcasts fra sin Radio24syv-portefølje: Millionærklubben, Cordua & Steno og Hitlers Æselører.

Altid konkurrenceforvridende

Statsstøtte giver altid en fordel, og hele ideen med public service-indhold er i bund og grund konkurrenceforvridende. Det er nærmest formålet. Den borgerlige kulturminister Mette Bocks medieaftale i 2018/19 blev markedsført som en forbedring af balancen mellem private og statslige medier. Hvis man pumper mange statsmillioner ind i oprettelse og drift af på papiret private medier, udvides statens rolle på mediemarkedet betragteligt. De 65 millioner kroner årligt for den statsfinansierede DAB-kanal kommer oven i de omkring 50 millioner, som koncernens aviser i forvejen modtager i mediestøtte. I hele forløbet har Berlingske ikke lagt skjul på, at der er tale om ren forretning. Koncernens 91,1 procent af aktierne har ifølge nævnet en værdi af 1,47 millioner kroner. Småpenge.

Berlingske Media har vundet en klokkeklar pointsejr. Af Berlingskes seks forslag til ændringer, godkendte Radio og tv-nævnet de fem: Nævnet tog navneskiftet per 1. januar 2022 fra LOUD til 24syv til efterretning. Berlingske Medias aktiekøb, forslag til andelen af livesendinger (en nedskæring til det absolutte minimum), forslag til en anden fortolkning af »interaktion med lytterne« (blandt andet gennem en app) samt forslag til at dække hele landet blev alt sammen godkendt. 5-1 til Berlingske.

Kun på det sidste punkt vandt Berlingske en halv sejr. Radioens nye ledelse under den ildsprudlende direktør Simon Andersen ønskede at udvide målgruppen fra de 15- til 32-årige til en meget større gruppe op til 44 år. Nævnet fastslår, at »den primære målgruppe« er de 15- til 32-årige, men tilføjer, at »målgruppen kan dog ikke betragtes som eksklusiv, hvorfor det forudsættes, at kanalens indhold også kan målrettes øvrige målgrupper«. Det ligner en kattelem. 5,5-0,5 til Berlingske.

Hykleri

Bag afgørelsen ligger et af de mest kaotiske og politisk betændte mediepolitiske forløb nogensinde. Først Dansk Folkepartis mord på Radio24syv. Derefter samme partis forsøg på at redde stationen ved at ændre udbudsbetingelser og finansiering for en DAB-kulturkanal. Det lykkedes som bekendt ikke.

Mediepolitikerne forkortede i 2018-19 armslængden voldsomt ved at stille talrige og detaljerede krav til geografi, indhold, struktur og ledelse i de statsligt finansierede privatejede radiokanaler. Derefter fik juristerne den utaknemlige opgave at omforme kravene til de udbudsbetingelser og sendetilladelser, som Radio og tv-nævnet skulle håndhæve.

Hvorefter politikerne kritiserer udbud, nævn og sendetilladelser, som om de ikke selv bærer ansvaret. Hele sagen udstiller et hykleri af dimensioner og farerne ved, at politikerne stikker arme og fingre alt for langt ned i medierne.