Interview
Læsetid: 6 min.

Filminstruktør Eskil Vogt undersøger det onde i børn: »De er født som en slags sociopatiske narcissister«

Børn skal gøre ting, de fortryder, for at kunne udvikle sig som mennesker. Det siger den norske filminstruktør Eskil Vogt, der er biografaktuel med gyserdramaet ’De uskyldige’. Information har mødt Vogt
Børnene skal have lov til at være sig selv og udvikle sig uafhængigt af evigt bekymrede, overvågende forældre, siger den norske filminstruktør Eskil Vogt, der er aktuel med et gyserdrama om fire børn med overnaturlige kræfter

Børnene skal have lov til at være sig selv og udvikle sig uafhængigt af evigt bekymrede, overvågende forældre, siger den norske filminstruktør Eskil Vogt, der er aktuel med et gyserdrama om fire børn med overnaturlige kræfter

Tor Birk Trads

Kultur
18. november 2021

»Jeg vil ikke sige, at børn er født onde,« siger Eskil Vogt.

Den norske filminstruktør og manuskriptforfatter er i København for at tale om sin nye film, De uskyldige, et afdæmpet og alligevel intenst gyserdrama om fire børn, der har overnaturlige kræfter, og som ender med at skade hinanden og andre. Det skyldes ikke, at de som sådan er onde, men fordi de ikke ved bedre.

»De er ikke små, uskyldsrene engle, som siden bliver korrumperet af verden. Jeg tror nærmere, det er omvendt,« fortsætter Eskil Vogt, der ud over at instruere egne film også skriver manuskripter til landsmanden Joachim Triers film, ikke mindst Reprise, Oslo, 31. august og den kommende Verdens værste menneske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Banalt snik-snak. Lyder som en eller anden slags washing af en af de tidstypiske horror-voldsfilm. Nu med børn som hovedpersoner.

Søren Kristensen

Jeg arbejder i en børnehave og jeg har aldrig mødt et ondt barn. Men jeg har jeg mødt et forkvaklet, et forvirret og et ulykkeligt barn.

Børn kan til tider være både meget dumme, meget egoistiske og meget kloge, forstået på den måde at udsvingene mellem det ene og det andet lune er langt større end hos os voksne. Det ene øjeblik er de nærmest filosofisk kloge, det næste er de utrolig dumme. Det ene øjeblik græder de, for at juble i det næste; fordi deres lod er at leve i nuet og deres nu kalder vi barndom.

Børns arbejder hver dag og deres arbejde er at lege, dels for at lære og dels for at få styr på disse humørudsving, så de bliver i stand til at omgås andre og for den sags skyld også dem selv. Det meste falder typisk på plads i 6-7 års-alderen, når de skal til at begynde i skolen. Men det bliver aldrig helt perfekt og det gælder jo også for os voksne. Perfektion er ikke menneskets fremmeste egenskab.

Så altså, hvis ikke en dysfunktionel barndom i form af fx en dysfunktionel familie-relation eller skole ditto, har gjort barnet ondt, så er der stor sandsynlighed for at barnet bliver godt. Når det kommer til det gode og det onde, tyder alt hvad jeg har set på legepladsen på at børn, i udgangspunktet, er neutrale kar, der venter på at blive fyldt op.

Onde eller gode er noget børn enten bliver eller slipper for at blive i varierende omfang, som følge af hvad de udsættes for.

Det kan selvfølgelig også være jeg tager fejl, således at kapaciteten for ondskab såvel som for det gode, er indlejret i børnenes DNA. Det er bare ikke mit indtryk, at det forholder sig sådan.