Analyse
Læsetid: 3 min.

God VM-start for Magnus Carlsen med tre remiser fyldt med skaklige vitaminer

Den norske skakverdensmester har ivrigt søgt initiativet i de tre første VM-partier – uden dog at kunne opnå mere end remis
Magnus Carlsen spiller her andet parti mod Ian Nepomniachtchi. Alle tre første matcher endte i remis.

Magnus Carlsen spiller her andet parti mod Ian Nepomniachtchi. Alle tre første matcher endte i remis.

Giuseppe Cacace

Kultur
30. november 2021

I lighed med de to foregående VM-matcher i 2016 og 2018 er også skakduellen i 2021 blevet indledt med en serie remiser. Tre på stribe er det blevet til – men i denne omgang har det heldigvis været remiser med masser af skaklige vitaminer i og adskillige dynamiske stillinger at regne videre på – også for mindre skarpe analytikere.

I de luksuriøse omgivelser i Dubai Exhibition Center har Magnus Carlsen indtil nu haft rigeligt at se til mod sin jævnaldrende russiske udfordrer Ian Nepomniachtchi, en af de få spillere i denne verden, der ikke frygter nordmanden – ja, inden denne skelsættende duel er han sågar noteret for en positiv score imod Carlsen.

Lodtrækningen havde maget det sådan, at Nepomniachtchi skulle føre de hvide brikker i det første af de stipulerede 14 partier. Det er en overdrivelse at sammenligne ’den hvide fordel’ med serveretten i tennis, men alligevel betyder førstetrækket en hel del, især for spillere, der ofrer utallige timer på at studere åbningsteoriens finesser. Carlsen har ikke ry for at være blandt de allerflittigste i netop denne disciplin, men er selvsagt en formidabel hvidspiller.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Pedersen

Tre gange uafgjort. Men det er pissespændende., lol.

Der er vel næppe et andet sted i sportsverdenen, hvor man synes, at tre gange uafgjort er spændende.

Men hey, SKAK! Vi er intelektuelle. Hører jazz.

Michael Gudnæs

Spændende forestilling. Men behøver vi altid at høre om verden set fra Magnus Carlsen's perspektiv? Ham kender vi jo til hudløshed. Det ville være langt mere interessant at fokusere på udfordreren, Ian Nepomniachtchi. Hvem er han, hvordan ser kampene ud fra hans perspektiv, og hvorfor 'frygter' han ikke Carlsen?

Peter Ravn-Olesen

Tak PD for endnu en medrivende artikel. Jeg hverken spiller eller ser skak, men læser altid dine reportager med stor lyst :-).

Anders Thornvig Sørensen

Michael Gudnæs, 30. november, 2021 - 06:56

Nepo har spillet lige op med Carlsen siden deres første kampe mod hinanden som juniorer.

I det 2. parti viste Nepo tegn på nervøsitet eller overdreven respekt for Carlsen. Nepo stod til at vinde partiet, selv om det ville blive en langtrukken affære, men han blev overforsigtig og mistede fordelen. Men Nepo viste også ved den lejlighed, at selv når han spiller overforsigtigt, laver han stadig snu fælder, som Carlsen dog ikke gik i.