Nekrolog
Læsetid: 4 min.

Kurt Thyboe var selve billedet på 70’ernes machokult med cigaretter, whisky og nøgne piger

Med Kurt Thyboes død, 81 år gammel, har dansk presse mistet en i sandhed unik stemme

Bax Lindhardt

Kultur
4. november 2021

Kurt Thyboe blev 81 år, og med hans død efter kort tid sygdom har en ener forladt det offentlige rum. Og i særlig grad dansk presse, der aldrig vil se en type som Thyboe igen: En mand, der var unik i sin selvfremstilling, der bedst kan beskrives som kitschet kliché.

Med et drævende miks af sidegadekøbenhavnsk og B-film-amerikansk skabte han en figur, der var helt hans egen, og som fik Morten Sabroe til at kalde ham ’sportens eneste lyriker’. Sabroe havde som redaktør af Moderne Tider i begyndelsen af 90’erne sans for Thyboe og hyrede ham til at skrive om Muhammad Ali og den argentinske bokser Carlos Monzon. Sabroe fik en ven for livet.

Kurt Thyboe var uddannet på Aalborg Stiftstidende og arbejdede som ung sportsjournalist på B.T. og Politiken, indtil han fik job i Aller-koncernen og blev kendt i mediekredse som chefredaktør for Ugens Rapport.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her