Essay
Læsetid: 16 min.

Litteraturen er den erindring, Europa forsøger at undslippe

Fra Imre Kertész til Christa Wolf og Marguerite Duras, fra Thorkild Hansen til W.G. Sebald. Litteraturens korrektion af den førte politik af glemsel og fortrængning efter Anden Verdenskrig og en voldelig fortid udgør den fjerde af fem hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur

Sofie Holm Larsen

Kultur
3. december 2021

Tilbageerobring af det fortrængte og traumebearbejdelse. Det er nogle af de nøgleord, man kunne sætte på den europæiske litteratur fra 1960’erne frem til i dag. Et afgørende aspekt af den moderne europæiske identitet er at kunne se sig selv i øjnene som kultur og konfrontere sig med egne skyggesider. Opgaven at skildre en europæisk erindringslitteratur i sammenhæng er vanskelig. Dette stof er for det første overvældende stort, dernæst mangfoldigt og forløber langs meget forskellige traditionslinjer i hver enkel nation. Det overordnede blik i denne undersøgelse – den fjerde af fem hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur – er litteraturens korrektion af den førte politik af glemsel og fortrængning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Henrik Wegener

Mon ikke større dele af "Europa" i højere grad end at flygte fra litteraturen desværre bare er ligeglad med denne og den erindring den indeholder?
Kan vi i øvrigt være så sikre på at der er en europæisk "identitet" eller "det europæiske menneske"? Når jeg ser på et kort er jeg endda tvivlende overfor om der er noget "kontinent" snarere end en udvækst på fastlandet længere mod øst. Men ok, et eller andet slags fællesskab er der vel mellem et mere eller mindre vagt afgrænset område, og det bliver vel ikke bedre af at kalde dette "vesten" i stedet.
Endvidere: Anden Verdenskrig virker bestemt ikke fortrængt. Så må det være fra andet end boghandlernes og bibliotekernes reoler, udbuddet af film og tv, hvor den fylder mere end næsten alle andre historiske emner og perioder.
Snarere er den måske efterhånden lidt ensidigt fremstillet. Som Tyskland mod resten. "Demokratierne", hvilket mange i øvrigt overhovedet ikke var. I visse tilfælde slet ikke er. Selvom dette land er naboland til Tyskland og kraftigt påvirket af Frankrig er der vel ikke god nok grund til at overse alle andre dele af "halvøen"

Det er forstemmende,at den fremtraedende polske forfatter Olga Tokarczuk ikke naevnes met et ord. Interesserede henvises til Anna Raaby Ravns artikel “Det nye Europa skal droemmes frem i litteraturen”,bragt i Information 22/11-16.