Ophavsret
Læsetid: 5 min.

Nye plagiatanklager mod Marianne Stidsen, der ændrer genrebetegnelse på bog fra forskning til formidling

Lektor, forfatter og debattør Marianne Stidsen, der er anklaget for plagiat i to bøger, anklages nu for at have afskrevet yderligere to artikler i bog, som i sidste uge var kategoriseret som forskning på KU. Nu har hun selv ændret kategoriseringen til ’formidling’
Den markerede passage er fra Marianne Stidsens bog ’Den Nordiske MeToo-revolution 2018 - og dens omkostninger’, der udkom på forlaget U Press i 2019. Her har hun nærmest ordret gengivet et interview med New York Times-redaktøren Rebecca Corbett fra fagbladet Journalisten. 

Den markerede passage er fra Marianne Stidsens bog ’Den Nordiske MeToo-revolution 2018 - og dens omkostninger’, der udkom på forlaget U Press i 2019. Her har hun nærmest ordret gengivet et interview med New York Times-redaktøren Rebecca Corbett fra fagbladet Journalisten

Kultur
2. november 2021

Forsker og debattør Marianne Stidsen anklages nu for yderligere plagiat af to artikler i bogen Den nordiske metoo-revolution 2018, der er fra 2019.

Det drejer sig om et interview med New York Times-redaktøren Rebecca Corbett i fagbladet Journalisten og en artikel om sombrerosagen i Uniavisen. I begge tilfælde henviser Stidsen til de relevante artikler, men angiver ikke, at hun nærmest ordret gengiver disse artikler.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller har set eksemplerne og vurderer, at der – som i tidligere plagiateksempler mod Marianne Stidsen – er tale om tvivlsom forskningspraksis, og at Stidsen er i strid med ophavsretten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jagten 02. Ekstrabladet på højt niveau.

@Torben Nielsen: Vil du uddybe din kommentar?

Umiddelbart virker det journalistisk relevant at fortælle at en markant offentlig debattør og videnskabsmand er under mistanke for plagiat. Hvis denne artikel serie er Jagten 02, var Penkova-sagen så version 01?

Eva Schwanenflügel, Sonja Rosdahl, Per Klüver, Inge ambrosius, Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Josephine Kaldan, Christian Bruun, Troels Tofte Jørgensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Det måtte jo komme før eller siden fra en generation, der er vokset op med uendelige mængder af elektronisk og letkopierbar tekst om snart sagt hvad som helst.

Næste niveau bliver, når statistiske sprogmodeller, der allerede findes i dag, skriver hele afsnit af sig selv. Det er syntetiseret viden, men reformuleret så tilpas meget, at det ikke kan findes ordret andetsteds.

Følgende tekst har jeg fået genereret af modellen GPT3 udelukkende på baggrund af den første sætning (resten har modellen skrevet på 10 sekunder):

"The #MeToo revolution has been problematic in some ways. It has had the effect of putting the onus on women to avoid being victimized, rather than on men to not victimize. This means that everyone is responsible for the abuse that they experience, by having failed to avoid it. That's why it's not enough to just avoid being around people who are known harassers. The #MeToo movement has made you responsible for the behavior of people who have no relationship to you. And of course, the #MeToo movement has its own structural problems. It's run by wealthy people who have access to the media, which means that it focuses on the crimes of rich people, who are way more likely to be able to get away with crimes than poor people are. "

christen thomsen, Jan August, Rolf Andersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Noget af det er avanceret sort snak, men det er så heller ikke første gang, det er gået under radaren:

"One of the steps that the #MeToo movement is taking towards becoming a real revolution is to expand the definition of "harassment" to include crimes that are more than just "unwanted sexual attention." Now that the revolution is over, they're starting to admit that the revolution was only partially successful. The next step is to admit that it failed completely. And the next step after that is to admit that it was never really intended to succeed in the first place. Because it's not enough to just avoid being around people who are known abusers. We also need to be able to identify people who are likely to abuse us, before they abuse us. And this is where the #MeToo movement is failing. Their new definition of "harassment" doesn't include all the warning signs that abusive people display, because they're too busy focusing on the "gendered power dynamics in the workplace" to notice the warning signs of abuse in your neighborhood. So in order to make the #MeToo movement more effective, they need to broaden their focus to include warning signs in the community. But they don't want to do that, because they're afraid of offending "the little guy." So they're making excuses."

(alt sammen skrevet en maskine ...)

Hmm. Wonder why sciencewars suddenly springs to mind.

Gert Friis Christiansen

Det kan godt være at Information er uafhængig af partipolitik, men det gælder bestemt ikke kønspolitik. Jeg ved ikke helt, hvordan Marianne Stridsen argumenterer sin modstand mod #meeto, men jeg har på fornemmelsen, at jeg heller ikke skal forvente det her i avisen.

morten andersen, Lone Gravgård, Torben Skov og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Jeg synes, at Marianne Stidsens citatteknik er problematisk, men hvad der især springer i øjnene, er den nidkærhed, visse personer er gået til denne sag med. Den var nok ikke blevet enhver til del.

morten andersen, Bolette Bruno Hansen, Gert Friis Christiansen, Torben Nielsen, Lone Gravgård, Jan August, Torben Skov og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvor meget har #MeToo medierne, inkl. de sociale, at takke for?
Det kræver sin kvinde at tale #MeToo midt imod!
Ærgerligt, hvis en af de modige viser sig at ha’ urent trav med på agendaen. Nb, viser sig… Det er det vi har juridiske domstole til at afgøre. Ikke folkedomstole.

At nogle MeToo-anklager ikke holder i byretten (hvis de kommer så langt), gør ikke alle MeToo-anklager urimelige. Det samme gælder modsat, når det er #MeToo der angribes.

Pietro Cini, Gert Friis Christiansen, Jan August og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ind imellem dukker der viden op som mennesker finder ubehagelig. Da Darwin præsenterede hans evolutionsteori, nævnte han med med vilje ikke noget om at mennesker nedstammede fra "aber", og endnu mindre at aberne nedstammede fra en gnaver som i mistænkelig grad lignede en rotte. Det var modstanderne af hans videnskab, som lavede de satiriske tegninger af Darwin som en abe.

Hvordan var det nu det var med ham Helmuth Nyborg? Ham der bla. sagde noget ala at mænd var mere intelligente end kvinder? Dér kan man tale om "ubehagelig viden", hvis det viste sig at være sandt.

Nyborg var igennem hele UVVU møllen, gentagne gange, og hvad endte det med? At man ikke kunne påvise hverken at hans forskning var uredelig, eller, som man senere forsøgte, at han ikke kunne anklages for plagiat. Nyborg tog den i retten, og det endt med at han vandt, og at modparten blev tvunget til at betale sagens omkostninger.

https://en.wikipedia.org/wiki/Helmuth_Nyborg

Nyborg sagen minder i mistænkelig grad om noget jeg har læst for nylig.

(For en god ordens skyld: Jeg er ikke enig med Nyborg i hans konklusioner, men hvis man er uenig i hans forskning, så må man argumentere videnskabeligt og ikke prøve at lukke munden på nogen der siger noget, der potentielt er "ubehagelig viden", med akademisk børnehave fnidder.)

Torben Nielsen og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar

@Michael Gyes. Artiklen handlet tilsyneladende om fortolkning af citatregler i forbindelse med videnskabeligt arbejde. Men under overfladen virker den mere som et forsøg på at miskreditere en specifik og navngiven person. Det er ikke op til journalister end sige debattører at konkludere noget som helst ud fra simpel optælling af ord og fin grafik med gule understregninger.
Jeg antager at citatreglerne udspringer af loven om ophavsret. En lov som overfladisk virker enkel og forholdsvis let at tolke, men som i konkrete sager kan byde på mange faldgruber.
Jeg husker et foredrag om ophavsret af Morten Rosenmeier professor i netop ophavsret, hvori han gav eksempler på undtagelser fra lovens hovedregler, forhold der kan vende den umiddelbare fortolkning på hovedet -undtagelser fra hovedreglen. Der findes altså undtagelser fra de grundlæggende regler og faktisk også undtagelser fra undtagelserne, fortalte han. Så er det pludselig vanskeligt at afgøre hvad der er ret og hvad man må og ikke må. Lad fagfolk afgøre det!
Men det er naturligvis lettere at kritisere form end indhold. Stidsens argument bliver jo ikke nødvendigvis dårligere af, at andre har samme argumenter, måske tvært imod.
Våg pelsen og tag også debatten om indholdet.

@Rune Stilling

Vi er allesammen "maskiner" :)