Som jeg husker Per Aage Brandt, står han lettere ludende i skindvest og fløjlsjakke med læderlapper på ærmerne og den evige smøg ved hånden og fylder en tavle med grafer og formler, mens han stille og roligt forelæser med et skælmsk smil i øjet, som om hans selv er lidt forbløffet over, hvad hans (ifølge litteraturprofessor Johan Fjord Jensen) ’terroristisk velbegavede’ hjerne er ved at udklække.
Per Aage Brandt var en ener i dansk åndsliv, og en af de få, der ubesværet har bevæget sig på tværs af fagskellene. Han kunne sample frit og suverænt mellem teoretisk matematik, semiotik, kognitionsforskning, poesi og musik, og han kunne både tænke med sin digtning og digte med sin forskning.
Og tilmed en ganske habil jazz-pianist
/O