Feature
Læsetid: 11 min.

Den store papirkrise kan få betydning for den fysiske bogs fremtid

De fleste fra bog- og papirbranchen, der har penge og forstand, indkøber lige nu store mængder papir, så de ikke står med skægget i postkassen, når den litterære sensation opstår. Der er nemlig papirkrise, men ifølge en forfatter, der selv er ramt, kan den måske også få os til at stoppe op og tænke lidt over klodens ressourcer
Hos trykkeriet Johansen Grafisk taler de »stort set ikke om andet« end manglen på papir

Hos trykkeriet Johansen Grafisk taler de »stort set ikke om andet« end manglen på papir

Tobias Nicolai

Kultur
12. november 2021

På trykkeriet Johansen Grafisk i Holstebro er det hverken coronakrisen, forsyningskrisen eller klimakrisen, de har talt om de seneste måneder. Det er papirkrisen. Der er mangel på papir i det meste af verden, og som en kulmination på flere kriser – en perfect paper storm – er branchen i knæ.

»Om vi mærker det?« spørger Uffe Krarup Jensen, der er daglig leder på Johansen Grafisk, som om spørgsmålet er tåbeligt. »Vi taler stort set ikke om andet. Vi har endda indrettet et slags panic room med papir, hvis det skulle gå helt galt.«

Uffe Krarup Jensen beretter om priser, der er eskaleret voldsomt. Nogle produkter er steget med 40-50 procent i år, og der er udsigt til nye stigninger i både december og januar. Men det er jo ikke anderledes end så mange andre brancher, som han siger, og henviser til forsyningskrisen. Problemet i hans branche er, at der samtidig er global mangel på papir. Der er lange leveringstider på visse produkter, fordi forskellige led i fødekæden har »råkøbt råvarer«, og så er de fleste fabrikker gået ned i kadence på grund af coronakrisen. Og de er stadig ikke kommet op på fuldt blus.

»Vi har så garderet os ved at købe lidt ind i affekt og sørge for, at vores lagre er fyldt grundigt op,« siger han.

Uffe Krarup Jensen har været ansat på trykkeriet siden 1977, og han har aldrig før oplevet noget lignende i branchen.

»Selvfølgelig er det faldet og steget før, men papir er steget radikalt de seneste år. Det betyder, at vi må justere vores priser og på den måde sende regningen videre til vores kunder.«

»Min største frygt er, at papiret bliver så dyrt, at folk vælger det fra. Hvis niveauet ikke stagnerer og falder hen over de første seks måneder til næste år, så tror jeg, mange vil vælge den lille tryksag fra, og at visse forlag vil have svært ved at retfærdiggøre at udgive så mange titler.« 

I USA er det store problem, at papirfabrikkerne lukkede eller begrænsede deres produktionskapacitet, da pandemien sidste år ramte, og nu kan de ikke følge med efterspørgslen, fordi der er stor mangel på arbejdskraft.

I USA er det store problem, at papirfabrikkerne lukkede eller begrænsede deres produktionskapacitet, da pandemien sidste år ramte, og nu kan de ikke følge med efterspørgslen, fordi der er stor mangel på arbejdskraft.

Tobias Nicolai

Alting hænger sammen

Papirkrisen hænger altså først og fremmest sammen med de mange andre kriser, som det virker til, at kloden nærmest falder over for tiden. Pandemi, global forsyningskrise, mangel på ansatte mange forskellige steder i verden.

»​​Alting hænger sammen,« siger Chris Tang, der er professor på UCLA, hvor han forsker i den globale forsyningskæde. I USA er det store problem, at papirfabrikkerne lukkede eller begrænsede deres produktionskapacitet, da pandemien sidste år ramte, og nu kan de ikke følge med efterspørgslen, fordi der er stor mangel på arbejdskraft.

»Det hele er stuck, containere kommer ikke hurtigt nok ud af havnene og om bord på lastbiler og godstog, og samtidig er især mange af de enorme varehuse her i USA fyldt til bristepunktet.«

Men det handler også om, fortæller Tang, at der i mange år har været global overkapacitet i branchen, fordi den stigende digitalisering har svækket efterspørgslen på papir. For at tilpasse sig markedet har mange lukket hele eller dele af deres fabrikker ned, og nu kan de ikke følge med.

Og så har læsere over hele verden de seneste knap to år som bekendt været tvunget til at skulle tilbringe tid i deres stuer og soveværelser i stedet for på farten eller ude i byen sammen med venner og til kulturarrangementer. Det har ganske enkelt medført en ny efterspørgsel på gode, gammeldags bøger.

Krisen har haft konsekvenser for en hel del forlag og forfattere.

En af dem er Maja Elverkilde, hvis nye roman, Når vi rejser til Mars, skulle være udkommet på forlaget Escho i begyndelsen af oktober, men blev lidt forsinket inden trykstart. Derfor ramte den lige travlheden før Bogforum og julesæsonen, og hun blev nervøs for, om den overhovedet ville nå at blive trykt. Så kom nyheden om, at der også var papirmangel. Hendes forlægger fik at vide, at lige præcis den type 100-gram-papir, som de fleste bøger trykkes i, var utilgængelig. Derfor kunne han vælge mellem 80-gram-papir eller tykkere.

»Jeg blev helt vildt ked af det, for der er jo en kæmpe stor forskel på at sidde med en bog trykt på kopipapir og rigtigt, lækkert bogpapir,« siger hun.

Maja Elverkilde har altid tænkt meget over papir og kvalitet og taktilitet. Hun bor i en skov og laver selv håndsyede bøger og er generelt meget optaget af naturens ressourcer. Hun har endda selv prøvet at lave papir og er meget optaget af, hvordan papirproduktion foregår.

»I forhold til de fleste andre forfattere har jeg nok et … meget nært forhold til det fysiske papir,« siger hun.

Mere end de store forlag er det de små, uafhængige forlag, der er i klemme.

Mere end de store forlag er det de små, uafhængige forlag, der er i klemme.

Tobias Nicolai

Det smukke uforudsigelige

På Europas største bogmesse i Frankfurt, der blev afholdt i oktober, var papirmanglen også det store samtaleemne, fortæller det relativt nye forlag Gutkinds direktør Jacob Søndergaard, der deltog.

»Det har forskellig grad af relevans, afhængigt af om man er et stort eller et lille uafhængigt forlag. Personligt kan jeg sige, at selv om Gutkind er nye og relativt små, så er vi ejet af den meget store svenske koncern Bonnier, som meget tidligt tog bestik af situationen med papirmanglen. I kraft af deres stordriftsfordele har de mulighed for at indkøbe store mængder af papir, så vi har kunnet sikre vores nye oplag. Så vi er ramt ligesom alle andre, men mindre ramt end de små uafhængige forlag.«

Når du siger indkøbe store mængder, så lyder det som det, man i andre sammenhænge kalder hamstring?

»Det kan du sige, men det er jo ikke på bekostning af andre. Man tager bestik af situationen. Konkret har vi sagt: Okay, vi forudser, at Sally Rooneys roman bliver en bestseller, så den vil vi kunne genoptrykke i to nye oplag året ud. De oplag har vi bestilt i god tid uden at trykke dem.«

Men én ting er Sally Rooney. Hvad hvis I udgiver en lille bog, der eksploderer, og som I slet ikke har set komme?

»Ja, problemet vil jo være, at der sker det, vi alle håber: At noget bliver en bestseller, uden vi har forudset det. Det er det smukke ved forlagsbranchen; det uforudsigelige. Hvis det sker, vil vi ikke kunne trykke den op. Simpelthen. Det vil være brandærgerligt at stå med en litterær sensation, der eksploderer mellem hænderne på os, og vi ikke har papir nok. Men det er situationen.«

Jacob Søndergaard understreger dog, at Gutkind på grund af ejerforholdene er relativt godt sikret og nok også bedre end noget andet dansk forlag, fordi Bonnier kan tage bestik af situationen på et europæisk koncernniveau og lave aftaler. 

Danmarks største forlag, Gyldendal, er også særligt opmærksom på de bøger, der »kan stikke af«, som direktør Morten Hesseldahl formulerer det.

»Det er der, vi går rundt og trykker trykkerierne på maverne og sørger for at have lidt ekstra papir liggende rundt omkring,« siger han og afviser også analogien til pandemiens indledende toiletpapirshamstring.

»Nej, det er ikke hamstring, det er jo bare at tage højde for forventninger og produktioner og sørge for at have papir nok.«

Han siger, at der ikke er mange problemer med rene tekstbøger, det handler mere om såkaldt firfarve-bøger med guld og lak på omslagene, som har mere komplicerede trykgange.

Hverken Gyldendal eller Gutkind regner med, at papirkrisen direkte kommer til at skubbe på i forhold til den digitale udvikling.

Hverken Gyldendal eller Gutkind regner med, at papirkrisen direkte kommer til at skubbe på i forhold til den digitale udvikling.

Tobias Nicolai

Hvem skal æde tabet?

Mere end de store forlag er det de små, uafhængige forlag, der er i klemme. Som for eksempel Escho, hvor Maja Elverkildes bog udkom. Hendes redaktør på Escho, Anders Jørgen Mogensen, siger, at det tyndere papir har været en stor udfordring for det lille forlag, fordi det har betydet, at al grafisk arbejde i forbindelse med bøgerne skulle laves om.

»Tyndere papir giver tyndere rygge, og vi har jo ikke en grafiker, der bare sidder klar til at arbejde, så den slags har virkelig forsinket os.«

På længere sigt er Escho nervøs for prisstigninger, og Anders Jørgen Mogensen mener ikke, der er nogen tvivl om, at forlaget næste år kommer til at betale andre priser for at få trykt bøger.

»Det er selvfølgelig altid svært at være lille i en krisetid, og de trykkerier, der har penge, har jo sikkert købt alt det papir ind i, de har kunnet komme i nærheden af, men den mulighed har vi slet ikke.«

Han mener dog ikke, at konsekvensen for Escho vil blive at udgive færre bøger.

»Vi skal tage en diskussion om, hvorvidt vi har lyst til at lade vores bøger stige i pris, eller om vi selv vil æde tabet. Det vil være en diskussion, vi tager i situationen – hvis den opstår,« siger Escho-redaktøren.

Skønt med mange bøger

Efter Maja Elverkilde var kommet sig over nyheden om, at den skulle trykkes på dårligere papir, kom hun til at tænke lidt mere over krisen. Og egentlig kan hun også godt se positive ting i den.

»Vi tager så mange ting for givet, og vi tror, at de materialer, vi er vant til at bruge, bare er der. Selvfølgelig er det slemt for de forfattere, hvis bøger slet ikke kan nå at blive udgivet, men i et større perspektiv er det godt at blive tvunget til at tænke lidt mere over vores forhold til ressourcer og masseproduktion. Jeg synes, der bliver trykt for mange bøger i for store oplag, og hele den stadiondyrkelse af kunsten og kulturen synes jeg godt, man kunne tage op til overvejelse. Hvorfor er mange solgte bøger altid et succeskriterium?« spørger hun og tilføjer, at hun synes, der trykkes alt for mange bøger i alt for store oplag. »Og mange af dem ender jo med at blive brændt.«

Morten Hesseldahl synes som udgangspunkt, det er »skønt«, at der udgives mange bøger.

»Det er udtryk for en diversitet i samfundet. Men det kan for forlæggere være en dårlig ting at have for mange titler. Vi har skåret voldsomt ned, for det har givet større fokus på de titler, vi trods alt har beholdt. I og med det er blevet så let at udgive bøger, er der kommet mange flere titler, men kampen om opmærksomheden er jo også blevet skærpet,« siger han.

Til gengæld køber han ikke Maja Elverkildes frygt for store oplag og restoplag, for i dag kan man trykke i meget mindre oplag end tidligere. Og samtidig kan digitale udgivelser – såfremt serverparkerne drives frem af grøn energi – trække miljøbelastningen på bogmarkedet ned, som han siger.

Der er mangel på papir i det meste af verden.

Der er mangel på papir i det meste af verden.

Tobias Nicolai

Og mere og mere af bogsalget er digitalt. I Slots- og Kulturstyrelsens rapport »Bogpanelets Årsrapport 2021«, som blev offentliggjort i denne uge, svarede 22,6 procent af respondenterne, at de abonnerer på en tjeneste, hvor man kan streame e-bøger eller lydbøger. Samtidig viser rapporten, at det digitale salg af bøger er i markant stigning, mens det fysiske salg falder.

Hverken Gyldendal eller Gutkind regner med, at papirkrisen direkte kommer til at skubbe på i forhold til den digitale udvikling. 

»Et forlag kan ikke som konsekvens af papirmanglen sige: Nu publicerer vi endnu mere digitalt. Det vil i øvrigt også være imod mit forlags natur og interesser, da vi sætter stor pris på den fysiske bog,« siger Gutkinds Jacob Søndergaard.

– Men vil det ikke ud fra et bæredygtigheds perspektiv være en god idé?

»Alt, der har med bæredygtighed at gøre, er en gamechanger. Også for forlagsbranchen. Vi skal hele tiden tage bestik af, hvordan vi kan gøre vores virksomhed mere bæredygtig. Men man skal huske på, at også digitale produkter belaster betragteligt CO2. Som en del af Bonnier-koncernens bæredygtighedsstrategi registrerer vi CO2-aftryk på produktion af for eksempel lyd. Det tænker man måske ikke over, men det belaster også miljøet at producere og forbruge elektroniske bøger.«

Billigt papir afdramatiseret

Maja Elverkilde endte med at få sin bog trykt i det billige papir, og den endte med at udkomme nogle uger senere end planlagt. I dag sætter hun pris på forløbet.

»Jeg tror, det var rigtig godt for mig at få det afdramatiseret. Forskellen var slet ikke så mærkbar, som jeg havde forestillet mig.«

Betyder det, at du næste gang du skal udgive en bog frivilligt vil vælge det billige papir?

»Det tror jeg faktisk. Jeg havde jo frygtet, at det ville være lige så glat som kopipapir og sådan hvidt-hvidt i farven. Det var derfor, jeg blev så ked af det. Men det er jo stadig bogpapir, og man kan ikke se forskel. Når jeg tager bogen op og bladrer i den, kan jeg godt mærke forskel, men det er nok kun, fordi jeg ved det – og fordi jeg er en papirnørd. Så af principielle årsager kunne jeg godt finde på at vælge det fine papir fra,« siger hun.

»Papirkrisen er jo ikke den eneste ressourcekrise, og alle ressourcekriser er gode muligheder for at vågne lidt op og reflektere over det kredsløb, vi har lavet – og på hvor meget der bliver produceret og kasseret uden nogensinde at have været i menneskehænder.«

– Kunne du forestille dig at udkomme rent digitalt?

»Nej,« svarer hun prompte, »der er et kæmpe forbrug af ressourcer forbundet med alt digitalt, som ikke er synligt, men som er mindst lige så problematisk. Serverhallerne findes, og bare den mængde energi, det kræver at holde dem nedkølede, er enormt. Jeg vil hellere gå den modsatte vej; udgive færre bøger i mindre oplag, lave mere håndlavet, opfordre til, at bøgerne cirkulerer mellem mennesker, i stedet for at få så mange som muligt til at købe bøger, som så står og støver til på en hylde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Det er så herligt at betragte overgangen fra papirbog til e-bog. De stridslystne fortalere for, at papir skulle gøre læseoplevelsen større. Jeg forestiller mig, at da man i gamle dage gik fra hulemalerier til at male på kanvas, var stridslysten den samme. Fordi alle vidste, at rigtige malerier blev malet på hulevæg.

HVAD? Vil det så sige at vi ikke bare kan skrive og læse/analysere/anmelde f.eks. klimaproblemerne væk?!? Dét er da nedern-2000, eller hva? Kan vi ikke bare konstruere en ny virkelighed i vores tanker, så den rigtige virkelighed går væk?

Anders Sørensen

Åh nej, e-bog!!

Sagde hulemennesket.

William Mannicke

Så brænder det snart på lokummet!

Papir mangel!
Oh, shit! her dur e-bogen ikke!

I en hel del bøger er der efterhånden mange overflødige ord. Det må kunne spare en del papir, hvis der blev luget flittigere.