Vi er vilde med ...
Læsetid: 5 min.

Ugens anbefalinger: Dokumentarfilm om unges kampe og Ramasjangs sang om en dårlig ninja

Hvordan laver man tv om sårbare unge? Hvad skal du have i din taske, når du flygter fra en voldelig kæreste? Det viser en norsk dokumentarfilm og DR, der også imponerer med sans for barnets sprog og logik
Rullingen Nicklas B står bag tidens børneørehænger med sangen »Dårlig Ninja« fra Ramasjangs Mini MGP 2021.

Rullingen Nicklas B står bag tidens børneørehænger med sangen »Dårlig Ninja« fra Ramasjangs Mini MGP 2021.

Klaus Huuse/DR

Kultur
12. november 2021

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

Månedens sang er lavet af Ramasjang

»Dårlig Ninja«. Sang på MGP Mini 2021. Kan ses igen og igen og igen på dr.dk/drtv og høres igen og igen på alle musikstreamingtjenester

Vers: »Jeg vinder altid over min far
Når vi lægger arm
Selv om han gør sig go’ …
Jeg taler supergodt engelsk
Jeg har lært det af at se
Alle Avengers-film – minus tooo«

Omkvæd: »Jeg vil’ godt ku’ vind’ en kamp mod en lidt dårlig ninja
jeg gider bar’ ik gør’ det lige nu …
Jeg kan få en gris til at flyv’
Jeg kan godt la’ vær’ med at lyv’
Jeg gider bare ik’ gør’ det lige nu …«

Ikke siden overlegent musikalske Emma Pi vandt MGP i 2014 med sin Marie Key-agtige skolegårdssang »Du ser den anden vej«, har jeg crushet så hårdt på en sang for børn som »Dårlig Ninja«. Det er ikke et barn, der synger, men en toiletrulle med pandebånd og skovmandsskjorte (en såkaldt ’rulling’) ved navn Nicklas B. – en deltager i småbørnenes Mini MGP på Ramasjang. Her kan landets unger indsende deres hjemmelavede ’rullinger’ og et par stikord til DR Byen, der så – genialt, nu sagde jeg det! – omformer nogle af dem til fuldfede karakterer med genresikre hitsange, som man så kan stemme på.

»Dårlig Ninja« er topstimulerende for den voksne, der værdsætter en præcis humoristisk sans for barnets sprog og logik, og hjertet aes så dejligt med en fængende singer songwriter-melodi a la The Tallest Man on Earth. Som nye opdagelsesrejsende udi dansk småbørns-public service sender Yde og junior en kage til Ramasjang. Vi gider bare ik’ gør’ det lige nu …

Katrine Hornstrup Yde

 

DR Dokumentar viser must haves til den taske, du bruger, når du flygter fra en voldelig kæreste

Dokumentarserie: ’Sådan overlever du et voldeligt forhold’. Kan ses på dr.dk

Hvilken app er god at downloade, hvis man planlægger at forlade sin voldelige kæreste? Hvad skal man pakke i sin flugttaske? Og hvordan spotter man egentlig en GPS-tracker på sin bil?

Alt det kan du få svar på i DR-dokumentarserien Sådan overlever du et voldeligt forhold. Her møder vi Louise, Mie og Zandra, der på hver sin måde er på vej videre fra psykisk og fysisk vold, der spænder fra stalking til drabsforsøg.

Serien er god, fordi den fortæller en vigtig historie om vold, magt og overlevelse, og fordi den balancerer mestendels vellykket mellem poppet ungdoms-tv og grusom socialrealisme – eksempelvis ved at servere det voldelige forholds realiteter i sort-humoristiske parodier på velkendte formater fra sociale medier som ’Gør dig klar med mig’ og ’Det har jeg i min taske’.

Serien 'Sådan overlever du et voldeligt forhold' er rørende og skrækindjagende tv, som alle bør se.

Serien 'Sådan overlever du et voldeligt forhold' er rørende og skrækindjagende tv, som alle bør se.

Jacob Latocha/DR

Men frem for alt er den god, fordi den lykkes der, hvor DR’s seneste programmer om sårbare kvinder har fejlet eklatant: den udstiller ikke sine hovedpersoner. Tværtimod fremstår de tre kvinder både velreflekterede og afklarede, når de blotter deres ar med det tydelige formål at skabe opmærksomhed om, at der er ting, intet menneske burde leve med, og at der findes en vej ud af volden. Men at den vej samtidig kan være urimeligt svær.

Det er rørende og skrækindjagende tv, som alle bør se.

Mikka Tecza

 

 

Kunstnerdrevne steder i smadrede garager, kolde kældre og nedlagte stationsbygninger

Find Ebeltoft Kunsthal i ja, Ebeltoft, Galleri NU i Næstved, POLY- i Vordingborg, Johannes Sivertsen i Odense, Bizarro i København

Jeg er vild med alle de nye kunstnerdrevne udstillingssteder, der stadig popper op de mest overraskende steder, og som skaber liv og nerve i en ellers lidt forudsigelig kunstverden. Her viser kunstnerne ofte en mere eksperimenterende og mindre poleret (læs salgbar) side af deres virke. De placerer sig for det meste i byens periferi og i nedlagte industrikvarterer som nu det nye Ebeltoft Kunsthal, der ligger i et gammelt værksted og viser et ambitiøst program af både etablerede og nye spirer, eller Galleri NU i Næstved, der ligger ved havnemiljøet i gammel industri og kræver lidt tålmod at finde. Begge steder holder vinterlukket, fordi der ikke er varme på i lokalerne. Avantgarden fryser stadig!

Det tog mig også noget tid at finde præcis den rigtige kolde kælder i en baggård i indre København i weekenden, da jeg ville besøge stedet Bizarro og se udstillingen med tre sprøde malerier af en ung maler fra Städelschule. I weekenden åbnede en anden maler, Johannes Sivertsen, med sine både sarte og politiske malerier på m100 i Odense, og senere denne måned åbner der simpelthen et nyt spritnyt sted, POLY-, på den nedlagte stationsbygning i Vordingborg. De åbner med Oscar Yran og har skabt et lovende program for det næste år. Med andre ord er de kunstnerdrevne steder for alvor også kommet til provinsen.

Maria Kjær Themsen

 

Så ømt kan de unges kampe portrætteres

Dokumentarfilm: ’Nattebarn’ Instruktion: Sverre Kvamme og Petter Aaberg. Kan streames på TV 2 Play

Petter og Sverre, et par norske gutter midt i 20’erne, som har mødt hinanden på en filmskole, beslutter sig for at køre ud i natten, finde en fest og filme det imens. De vil nemlig forhindre, at Petter begår selvmord. Det forsøgte han i 2017 og lever nu med hyppige, dybe depressioner, angst og skam over sin biseksualitet. Hans ven Sverre foreslår, at han taler med andre unge, der kæmper med livet, mens han filmer. Det er der kommet dokumentfilmen Nattebarn ud af, og for den skal de have et kæmpemæssigt tak. Jeg har før på disse sider harceleret mod det stadigt mere kyniske og grænseoverskridende tv, der laves om sårbare unge – helt konkret DR3’s underlødige doku-serie Våde veninder. Men næst efter klimakrisen er de unges mistrivsel nok vores største samfundsudfordring, og jeg sprang lidt let hen over at pege på, hvordan man så kan behandle emnet med omsorg og respekt. Det viser Petter og Sverre.

De har kameraet med, når den unge stofbruger Cornelia skyder heroin. Fordi Petter er ved hendes side og foreslår, at de en dag kan hænge ud, uden at hun er skæv. De kan læse op af en sms, hvor den transkønnede Emma fortæller, at hun har forsøgt at kastrere sig selv. Fordi kameraet bliver, når Sverre bryder sammen i gråd over, at det hele bliver for tungt. Og de kan have kameraet med inde i soveværelset, hvor Petter har sex med kæresten Miriam, og hun tager en strap on-dildo på, og scenen bliver smuk og øm. For i Nattebarn har alle noget på spil, alle vil hinanden det godt. De kæmper hver for sig i Oslo om natten, men er man så heldig at møde et andet menneske, for eksempel Petter og Sverre, kan man blive mindet om, at det nok ser lysere ud i morgen. Og Petter får det bedre. Af at skabe noget og af at kere sig om andre. Den recept kan vist ikke patenteres.

Anna von Sperling

Serie

Vi er vilde med ...

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her