Rønne vokser, det har Rønne næsten altid gjort.
Jeg fandt et fotografi på bornholmskebilleder.dk, hvor vores gade, Lille Madsegade ligger helt i udkanten.
Og nu har Rønne fået en ny omfartsvej.
Det følger med at vokse.
Tre rundkørsler er det blevet til. Tre pletter med en central placering i den bornholmske infrastruktur. Skal du med den færge, som langt de fleste af os bruger, når vi skal væk fra Bornholm, skal du, medmindre du bor inden for ringvejen, igennem en af de tre rundkørsler. Omfartsvejen samler al trafik fra resten af landsdelen og sender den videre ind i Rønne og nogle gange derfra helt til Sverige eller Køge og så videre ud i verden. Det samme den anden vej. Kommer du til Rønne Havn, skal du, medmindre du anstrenger dig meget, igennem en af de tre rundkørsler for at komme ud til din endelige destination, hvor end på Bornholm den er.
Tre gode steder at sætte kunstværker op.
Tre magtfulde steder at sætte kunstværker op.
Selvfølgelig er der blevet sat kunstværker op.
Selvfølgelig var der modstand.
Rundkørselskunsten på billedet er ikke engang det værste i Rønne.
I krydset Snorrebakken-Østre Ringvej findes et endnu hæsligere kunstværk, som ligner en parodi på moderne kunst - noget en en smed har svejset samen af tilfældige overskudsstumper. Et stykke anti-æstetik
Hver gang jeg kører igennem, siger jeg højt med en venlig tanke til ATS: 'Dystopisk Morgenrøde II'
/O
Tak for det her , Dennis.
For at folde disse tre anmasende kunstværker ud i en sammenhæng, så jeg, uanfægtet hvor meget jeg måtte generes af dem, når jeg dagligt eller ugentligt bevæger mig mere eller mindre ufrivilligt helt tæt på dem, nu kan se dem på en måde, hvor de kan berige mit sind fremfor at inficere mit trafikale udsyn.
For at hjælpe jævnt kunstresistente mennesker som mig lidt på vej...
Det er vist det man kalder non-dekorativ kunst. Jeg kan godt forstå at det er sjovt at sætte sådan noget op. Det er meningsløsheden, som underholder. Ressourcer spildte og medborgere stødte, i en stor fuck-finger til de lokale. Det er bare det at alle kan provokere, det kræver ingen evner, man behøver ikke at være dygtig eller anstrenge sig. Tag fx butt-pluggen på Amager, der glimrer ved sin fantasiløse inkompetance. Enhver idiot kan jo tage en daglig dags ting og forstørre den op, eller som her få en halvt påbegyndt silos til at se ud som om den smelter. Kunsten er at få de andre idioter til at betale for det. Ok, der er som regel en byrådtosse, som ikke kan skelne snot for skæg eller er drevet af den samme sadisme. Jeg synes så bare at de skal sætte deres øjenbæer op i egen gade og tage dem med sig når de flytter.
Og så har man endda sikret sig, at hvis det skulle gå galt i rundkørslen, så hjælper alt den beton med til, at det går rigtig galt.