Baggrund
Læsetid: 8 min.

»White innocence«, usaglig aktivisme og undskyldninger. Her står kampen om et dansk kolonimuseum

Betyder det noget for et fremtidigt kolonimuseum, om slavegjorte mennesker har arbejdet der? Hvorfor beskylder forskerne i en regeringsnedsat arbejdsgruppe hinanden for mangel på faglighed? Vi udreder trådene i diskussionen af, hvordan Danmarks kolonihistorie skal skrives
Betyder det noget for et fremtidigt kolonimuseum, om slavegjorte mennesker har arbejdet der? Hvorfor beskylder forskerne i en regeringsnedsat arbejdsgruppe hinanden for mangel på faglighed? Vi udreder trådene i diskussionen af, hvordan Danmarks kolonihistorie skal skrives

Mia Mottelson

Kultur
19. november 2021

Bølgerne går højt i en regeringsnedsat arbejdsgruppe om et dansk kolonimuseum.

I interne mails beskylder forskere hinanden for enten usaglig aktivisme eller »White Innocence«. Altså ideen om, at hvide mennesker underspiller kolonialismens effekter for at nedtone, at der stadig hersker racemæssige fordele for hvide mennesker.

Samtidig strides forskerne om Vestindisk Pakhus, som staten i flere år har forsøgt at afhænde – og som måske, måske ikke har den rigtige fortid til at huse et museum.

Vi opruller her sagens væsentligste spørgsmål.

Hvor begyndte debatten om et dansk kolonimuseum?

Da debatten om racisme i kølvandet på den amerikanske bevægelse Black Lives Matter nåede til Danmark i sommeren 2020, igangsatte det samtidig en diskussion af Danmarks koloniale fortid. En statue af den danske missionær Hans Egede blev overhældt med rød maling i Nuuk, hvilket blev beskrevet her i avisen. Den private forening Kolonihistorisk Center, der arbejder for større kendskab til kolonihistorien, fremsatte ifølge Politiken et forslag til Folketingets Kulturudvalg om, at Vestindisk Pakhus på Toldboden i Københavns havn skulle gøres til museum for dansk kolonihistorie. 

Vestindisk Pakhus er i forvejen et ømt punkt, idet den fredede bygning trænger til renoveringsarbejde og brandsikring for millioner. Samtidig huser pakhuset Den Kongelige Afstøbningssamling, som det ville koste tilsvarende millioner at flytte.

Forslaget om at gøre huset til kolonimuseum mødte dog opbakning på venstrefløjen. »Vores kolonihistorie er i den grad underbelyst,« udtalte Rasmus Nordqvist fra SF til Kristeligt Dagblad og støttede ideen om et kolonimuseum her.

Sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet afsatte regeringen på Finansloven for 2021 en million kroner til en såkaldt forundersøgelse af, hvordan Danmarks kolonihistorie bedst kan belyses og formidles – herunder, om der er fagligt belæg for at placere et museum i Vestindisk Pakhus.

Ifølge en aktindsigt, som Berlingske har fået, består den såkaldte referencegruppe af 12 medlemmer, hver især udnævnt af deres arbejdsplads. Gruppen tæller repræsentanter fra Foreningen Kolonihistorisk Center, Historielærerforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Moesgård Museum, M/S Museet for Søfart, Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Statens Museum for Kunst, Statens Naturhistoriske Museum og Rigsarkivet.

Hvad går uenighederne på?

Vestindisk Pakhus har vist sig at være et kontroversielt sted.

Den pensionerede seniorforsker med speciale i kolonihistorie Erik Gøbel fra Rigsarkivet, der ikke er en del af arbejdsgruppen, har i P1-programmet »Kampen om historien« og i et interview med Weekendavisen udtalt, at der findes andre bygninger, som ville have mere direkte kontakt med slavehandel – eksempelvis en bygning hundrede meter længere nede ad Toldboden, der i dag huser Admiral Hotel.

»Bastant udtrykt har der aldrig været en sort slave i det pakhus,« sagde Gøbel i Weekendavisen den 6. september 2021.

Gøbel anfører, at Vestindisk Pakhus ikke nødvendigvis har været betjent af slavegjorte mennesker fra kolonierne, men af danske straffefanger og deslige uden forbindelse til den transatlantiske slavehandel. Dog har koloniale produkter som kaffe og sukker, ifølge både Gøbel og et opslag om Vestindisk Pakhus i lex.dk, været opmagasineret og handlet herfra. Pakhuset har dermed indirekte været et centrum for profit skabt på baggrund af slavehandel.

Foreningen MAAFA Danmark, der har arrangeret mindeceremonier foran pakhuset for »de slavegjorte ofre for den danske slavehandel« kritiserede i et læserbrev i Weekendavisen den 17. oktober 2021 Erik Gøbel for at være en gammel, hvid mand med »forældet privilegieblindhed«

»Det handler ikke om, hvorvidt der har været ’en sort slave’ i pakhuset eller hundrede meter længere henne ad kajen. Der har heller aldrig været en eneste viking i Nationalmuseet,« skrev foreningen og argumenterede for, at Vestindisk Pakhus fint kunne fungere som museum.

Hvad siger referencegruppen? 

Weekendavisen og Berlingske har fået indsigt i en række interne mails fra referencegruppen. Henrik Holm, der er museumsinspektør på Statens Museum for Kunst og leder af Den Kongelige Afstøbningssamling, der huses i Vestindisk Pakhus, skriver ifølge Berlingske den 3. september i år i en mail til referencegruppen:

»Jeg er ikke tryg ved forskere som Rigsarkivets, der er blind for deres egen bias. Jeg finder deres attitude umorsom, arrogant og præget af ’white innocence’«. 

»White innocence« refererer sandsynligvis til den amerikanske forfatter og borgerrettighedsaktivist James Baldwins (1924-1987) kritik af hvide amerikanere, der argumenterer for, at slaveriets ugerninger er fjern fortid og ikke havde noget at gøre med dem. Det er for Baldwin en problematisk uskyldsmyte, fordi hvide stadig drager fordel af den historiske racisme. 

Rigsarkivets medlem af referencegruppen er seniorforsker Steen Andersen. Den 6. september skriver han til referencegruppen, at »aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg« og efterlyser »fokus på den eksisterende forskning«.

Den 28. september skriver Andersen, at »Stærke dele af referencegruppen har afsæt i en aktivisme, som ikke er konvertibel med Rigsarkivets tilgang til historien«. 

Her går Steen Andersen i rette med blandt andre den private forening Kolonihistorisk Center, hvis formand, historiker Anders Juhl, er en del af referencegruppen og tidligere har fremsat ønske om at gøre pakhuset til et »samvittighedssted« på linje med tidligere KZ-lejre. Juhl har blandt andet i Politiken i juni 2020 udtalt, at hejseværket i Vestindisk Pakhus »højst sandsynligt blev betjent af slavegjorte«.

Men det er ifølge Steen Andersen forkert. »Der er ikke kildemæssigt grundlag for den udlægning af Vestindisk Pakhus, som er blevet præsenteret i referencegruppen,« står der i endnu en mail, hvor Andersen videre skriver, at Rigsarkivet ikke mener, at Vestindisk Pakhus er det rette sted for et museum. Steen Andersen truer på baggrund af uenighederne med at forlade referencegruppen. 

Både Henrik Holm og Steen Andersen er ifølge Berlingskes aktindsigt i mails enige om, at Admiral Hotel ville være et bedre sted at placere et kolonimuseum. Henrik Holm kalder dog Vestindisk Pakhus for et »o.k. sted«.

Hvad er det nu, der ellers har været af debat om Vestindisk Pakhus?

Vestindisk Pakhus huser i forvejen Det Kongelige Danske Afstøbningssamling, som er ejet af Statens Museum for Kunst. Afstøbningssamlingen er en af Europas fineste med over 2.000 gipser fra antikken til nyklassicismen.

Statens Museum for Kunst har på grund af de (nu afskaffede) såkaldte grønthøsterbesparelser holdt Vestindisk Pakhus lukket for offentligheden siden 2016, undtagen i forbindelse med særarrangementer. 

Selve pakhuset blev ifølge opslagsværket lex.dk opført 1780-81 som statens lager for blandt andet kaffe og sukker, der blev hentet hjem fra kolonierne, og huset ejes den dag i dag af staten

Øverst i Vestindisk Pakhus finder man det såkaldte Kongeværelse, hvor røde silkestole og eksotiske tapeter stadig vidner om de fornemme omgivelser, som ledelsen af Vestindisk Handelsselskab kunne diskutere kolonial forretning i. 

Foran bygningen står en bronzeafstøbning af Michelangelos David-skulptur samt sokkelen til kunstnerne La Vaughn Belle og Jeanette Ehlers I Am Queen Mary. Skulpturen, der er et mindesmærke over dansk kolonihistorie, har været opstillet i flamingo, men er blevet ødelagt i et stormvejr. I marts 2021 har kunstnerne fået tilladelse fra Kulturministeriet til at lade skulpturen opføre permanent i bronze, hvilket ifølge en facebookopdatering skulle være finansieret og undervejs.

Vestindisk Pakhus er fredet og har behov for omfattende renovationsarbejde. Alene brandsikring ville koste op mod 100 millioner kroner, har direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh anslået. Og gipsafstøbningerne er bevaringstruede af vandskader.

Allerede i 2017, før racisme- og kolonidebatten, diskuterede politikere, om bygningen kunne sælges og gipserne flyttes til opmagasinering. Foreningen Afstøbningssamlingens Venner har løbende appelleret til politikere om at bevare gipserne og støtter i dag et kombineret koloni- og gipsmuseum i pakhuset

Men bygningen er ikke det eneste, der strides om. 

Hvem er ikke med i referencegruppen?

To danske forskere i kolonihistorien, lektor Gunvor Simonsen fra Københavns Universitet og lektor Niels Brimnes fra Aarhus Universitet, har i Berlingske udtalt, at de finder det »trist«, at der ikke er en faghistoriker med baggrund i de tidligere danske kolonier i referencegruppen.

Hvad der kan accepteres som faglig baggrund står en smule uklart, idet repræsentanten for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Daniel Thorleifsen ifølge et CV fra 2017 har forsket i Grønlands kulturarv og kolonitid. Henrik Holm fra Statens Museum for Kunst har blandt andet publiceret artikler om arven fra kolonitiden i dansk guldaldermaleri. Sarah Giersing fra M/S Museet for Søfart har arrangeret udstillinger på Det Kongelige Bibliotek om arkivmateriale fra tidligere danske kolonier. 

I løbet af oktober 2021 bad koordinator for referencegruppen Jakob Høgel fra Nationalmuseet medlemmerne om at tage stilling til, om man kunne optage tre fagfolk fra tidligere kolonilande, henholdsvis Jomfruøerne, Ghana og Indien, i referencegruppen. Forslaget var indstillet af de to medlemmer af referencegruppen fra den private forening Kolonihistorisk Center.

Især en af de foreslåede, historieprofessor Malik Sekou fra Jomfruøerne, blev af blandt andre Nationalmuseet og Moesgård Museums repræsentanter opfattet som kontroversiel, idet kan har udtalt at være for reparations, altså godtgørelser eller undskyldninger for kolonitiden.

Medlemmerne argumenterede ifølge Berlingskes indsigt i mails for, at etnisk baggrund ikke giver moralsk forrang til at fælde dom over historien. Ingen nye medlemmer blev optaget, og det blev ifølge Weekendavisens indsigt i mødereferatet præciseret, at det er Kulturministeriet, der står for at sætte gruppen.

Hvor står vi nu? 

Både Enhedslisten og SF, der var blandt initiativtagerne til at få referencegruppen på finansloven, samt Venstre, ytrer i Politiken den 30. oktober i år bekymring over gruppens uenigheder.

»Det handler ikke om, hvem der ved bedst, men om hvad der kan være af gode muligheder for at styrke formidlingen,« har Enhedslistens museumsordfører Christian Juhl skrevet i et nyligt debatindlæg på kulturmonitor.dk, hvor han også minder referencegruppen om, at de blot skal skabe et vidensgrundlag, som politikere senere skal træffe en beslutning på baggrund af. »Smøg nu ærmerne op, og kom i gang med arbejdet,« afslutter Juhl. 

Referencegruppen har ifølge Berlingske og Politiken aftalt ikke at udtale sig til pressen. Næste møde er ifølge Politiken i december, og der er deadline på arbejdet i januar 2022.

Hvad Rigsarkivets forskere, nuværende og tidligere, mener om Vestindisk Pakhus’ fortid, synes en smule uklart. Pensioneret seniorforsker Erik Gøbel, der ikke er med i referencegruppen, refereres i Weekendavisen som kilde på følgende opsummering: »Så længe der blev drevet transatlantisk slavehandel under Dannebrog – det ophørte i 1802 – har pakhuset næsten udelukkende rummet kaffebønner. Meget af kaffen kom fra andre nationer, så Vestindisk Handelsselskab profiterede i indirekte forstand af slaveri – også af andre natio­ners slaveri.«

Det synes at være i modstrid med medlem af referencegruppen og seniorforsker fra Rigsarkivet Steen Andersens opfattelse, da han i en intern mail ifølge Weekendavisen har skrevet, at: »Fakta er, at Handelsselskabet ikke handlede med slaver og havde ikke plantagedrift i Dansk Vestindien eller andre steder. Der kan ikke dokumenteres en forbindelse til slaveri og pakhuset. Vi har solid forskning på dette område.«

Der er dog mere uklart, hvorfor det diskvalificerer Vestindisk Pakhus som eventuelt museum, at huset har været lager for koloniale produkter, danske eller ej, men ikke nødvendigvis er blevet betjent af slavegjort arbejdskraft. Pakhuset ejes af staten – modsat det foreslåede Admiral Hotel, der ikke er til salg.

Under alle omstændigheder kan det blive svært at finde et sted, som har haft konkret tilstedeværelse af slavegjorte fra alle afkroge af dansk koloniherredømme – fra Ghana over Grønland til Jomfruøerne – hvis det er et krav for en museumsbygning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Selvfølgelig skal Danmark - minimum - sørge for at belyse sin koloni arv og mørke fortid som transatlantisk slavehandler - og dermed er et museum et af de første tiltag - noget som burde være sket for længst. At der skal inddrages historikere i processen er for mig at se indlysende, både historikere fra Danmark, som har specialiseret sig i f.eks vores tilstedeværelse på Ghanas kyst, vores kolonier i det der var kendt som de Vestindiske Øer og vores lange kolonisering af Grønland, såvel som historikere fra de pågældende steder! Om man så placerer museet i et pakhus eller anden historisk bygning , eller endda i en moderne bygning, synes jeg personligt er mindre vigtigt i hele denne diskussion. Så ja, "Smøg nu ærmerene op, og kom i gang med arbejdet".

Carsten Munk, Bjørn Pedersen, Christine Michelsen, Christian Mondrup, David Zennaro, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Men der er nu også en fin belysning i Søfartsmuseet i Helsingør.

Arne Albatros Olsen

Og når museet engang er færdig, vil vi så se rengøringspersonale med mørk hud og evt. kruset hår varetage den daglige rengøring ?