Essay
Læsetid: 16 min.

I 1968 udkom et værk, der udstillede vesteuropæiske ungdomsoprørere som romantikere, der satte revolution over mennesker

Solsjenitsyns ’Gulag Øhavet’ er værket, der får europæiske intellektuelle til at tage et selvopgør med deres fascination af kommunismen. Det opgør er den første afgørende engagementsbevægelse siden eksistentialismen i Europa og kan alene bære at være afsættet for den femte og sidste hovedstrømning i nyere europæiske litteratur

Sofie Holm Larsen

Kultur
17. december 2021

Den 22. februar 1974 dukkede der en højst usædvanlig skikkelse op i det københavnske bybillede. Han var ankommet tidlig morgen på Københavns Hovedbanegård med nattoget fra Frankfurt. Overalt hvor han dukkede op, vakte han opsigt. Man kunne let tage ham for at være reinkarnationen af en gammeltestamentlig profet, men det var den verdensberømte russiske forfatter Aleksandr Solsjenitsyn, der var kommet til Danmark, inviteret af Dansk Forfatterforenings formand Hans Jørgen Lembourn. Forfatteren, der i 1970 havde modtaget Nobelprisen i litteratur, var kort før besøget i Danmark blevet udvist af Sovjetunionen og levede nu i eksil i Vesttyskland hos sin gode ven Heinrich Böll.

Det var en kold dag, og der var ikke megen pomp og pragt over besøget i København. Umiddelbart forud for sin ankomst havde Solsjenitsyn i Paris udgivet et værk, som var i gang med at vende op og ned på meget i Vesten. Værket var i sig selv en kæmpe litterær begivenhed og samtidig en politisk bombe af en vis størrelse, fordi værket synliggjorde nye dybe ideologiske skel og forårsagede sprækker i det frie, demokratiske selvbillede, Europa forsøgte at bygge op på ruinerne fra 2. verdenskrig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Egelund Pedersen

Spændende artikel - god overskrift - jeg syntes dog at skribenten ryger lovligt langt ud af en tangent, men jeg vil læse Solsjinitsyn efter ay have læst denne, og tak for det!
En vigtig kritisk kommenter er at uroen på Balkan startede længe inde murens fald - men det hørte man ikke om i DK. Landsbyer med kosovoalbanere blev udslettet allerede i 80´erne. Det ved jeg, fordi jeg studerede i Tjekkoslovakiet fra 1987-89 - og der var mange studerende fra Jugoslavien, og særligt Bosniere, Kosovealbanere et.c - de kunne ikke komme på videregående uddannelse i Jugoslavien. Og hele balkan konflikten var en underlig blanding af. murens fald og 1. verdenskrig (det østrig-ungarske monarkis afslutning). Ja det er med andre ord - meget komplekst.

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg forstår ikke artiklen. Jeg synes det er noget underligt rod !
Er det så meningen at den 5'te hovedstrøming er lig med Gulag, eller Tjernobyl, eller hvad ?

Jeg kan faktisk ikke se, hvad en atomar ulykke (løbsk naturvidenskab) har med arbejdslejre (menneskelige onde handlinger) at gøre**.
Eller hvad bøger fra perioden omkring 2. verdenskrigs afslutning, der så bruges til et spring til krigen på Balkan i 90'erne, har med de 2 ovennævnte værker at gøre ?

Og jeg er heller ikke sikker på, at jeg forstår hvad tematikkerne er i de 2 udvalgte værker, eller i sidespringet med Balkan, i forhold til strømninger i litteraturen. Kunne jeg ikke ha' fået en analyse af dette ?

Det virker mest som en hel række artikler om forskellige emner plasket sammet til en, uden nogen analyse af, hvad der binder dem sammen - om noget !

** Det eneste - der binder dem lidt sammen - er vel, at de foregår i den ekstreme udkant af, hvad vi traditionelt definerer som Europa, og basalt set er de vel ikke en del af det Europa der var i Brandes 'scope'.
Hvilket også får mig til at spekulere over, om Information ikke engang har kunnet finde noget litteratur centralt i Europa, der var værd at referere til.
Min egen teori er, at folk i magtcentrum aldrig er, dem der provokerer eller fornyer, idet de fuldstændig har 'købt' regimets 'narrativ/propaganda' (tænk District 1 i Hunger Games, eller Chomsky's tese om, at dissidenter kun bli'r hørt i udkanten af imperiet men aldrig i centrum).

Jan Fritsbøger

nu interesserer jeg mig ikke meget for litteraturhistorie, og derfor er litteraturhistoriske vinkler sort snak for mig, og så kan jeg i øvrigt ikke læse artiklen, men jeg rejste igennem Jugoslavien med tog sommeren 1979 (interrail),
og jeg oplevede lidt af stemningen der,
turen jeg omtaler gik fra Ljubljana i Slovenien, hvor vi havde været nogle dage og havde oplevet et gæstfrit og venligt folk i et dejligt land, og togturen endte i Thessaloniki i Grækenland,
men det som gør at jeg her omtaler turen er stemningen i toget,
de første timer var der en god løssluppen stemning
men jo længere sydpå vi kom jo mere trykket blev stemningen, og kulminationen på den trykkede stemning indtraf omkring det tidspunkt hvor vi nærmere os Beograd, dengang tolkede jeg det som en vis frygt for magtens centrum,
men i dag er jeg mere tilbøjelig til at tolke det som en frygt for Serberne, et udtryk for at man i Jugoslavien vidste at krigen var på vej. også inden Tito var død.

Christian de Thurah

Det er sjovt, som Ballards gamle “Verden under vand” er kommet i vælten igen på det seneste. Den siger ganske vist noget om menneskers reaktion på klimakatastrofer, men adskiller sig fra den nuværende klimadebat ved at forestille sig en katastrofe, som mennesket er uden skyld i. Den globale oversvømmelse og mutationsfremkaldende stråling i romanen skyldes øget solaktivitet og ikke menneskelig aktivitet.

@Jesper Egelund Pedersen. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at læse bøgerne. `Gulag Øhavet `samt `Kalven og Egen` gjorde stort indtryk på mig, da jeg læste dem.

Tusnd tak for et virkelig spændende essay.