Essay
Læsetid: 13 min.

2021 var et dansk musikår med store kvindelige solister, mere #MeToo og maskulin slagregn

En flodbølge af kvindelige solister er skyllet ind over det ganske land. Mændene mødes i øvelokalerne for at bygge metalmusik af afskyelig skønhed. En kvinde råber op om de sexistiske vilkår i hiphop-branchen – og melder sig ud i et helt år. Og jazzen lever. Jep. 2021 er ved at være slut, og det har været et begivenhedsrigt år
Debutanten Selma Judith var i sandhed noget nyt. Hendes hovedinstrument er udover stemmen hendes harpe, og med sit debutalbum ’Getting Angry, Baby’ satte hun en ny stor standard for ekspressionisme.

Debutanten Selma Judith var i sandhed noget nyt. Hendes hovedinstrument er udover stemmen hendes harpe, og med sit debutalbum ’Getting Angry, Baby’ satte hun en ny stor standard for ekspressionisme.

Torben Christensen

Kultur
17. december 2021

Foråret 2021 blev et trip for rastløse individer af enhver afstøbning, der endelig blev sluppet løs. Endelig ude af af coronaisolationens strømførende indhegninger. Endelig til koncert igen. I gang med at vænne os til at stå sammen med, glo på, lytte til, mærke, lugte andre mennesker i hobetal. Endelig hylen for ørerne og fadøl på skoene.

Men også en vis – var det doven eller bare nervøs? – tilgang til koncertlivet. Det var i hvert fald til at starte med svært at trække folk af huse. I en slags horror-febervision ser jeg for mig dansken smeltet og vokset sammen med sin sofa, den ene hånd rakt ud mod tv’et. Og se, der er ingen fingre, fjernbetjeningen synes at vokse direkte ud af underarmstumpen. Og intet kan få dansken til at rejse sig.

Så er det heldigt, at indspilningsteknologien er opfundet, og man fra hjemmets pudedyb og komfortkviksand kan erfare, at det var et stort år for dansk musik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her