Julekalenderen 2021
Læsetid: 3 min.

Der findes ikke noget godt tidspunkt at dø på. Men der er dage, som er mindre velegnede end andre

Min farmor døde juleaftensdag for 16 år siden, bare halvanden time inden min far skulle prædike for en fuld kirke, skriver Informations eneste præstebarn, journalist Rasmus Bo Sørensen, i denne hyldestjuleklumme til sin farmor
Min farmor døde juleaftensdag for 16 år siden, bare halvanden time inden min far skulle prædike for en fuld kirke, skriver Informations eneste præstebarn, journalist Rasmus Bo Sørensen, i denne hyldestjuleklumme til sin farmor
Kultur
11. december 2021

Juleaftensdag den 24. december 2005 gik min far ind på sit kontor for at tage telefonen. Da han kom ud igen, var han forældreløs.

En sygeplejerske fra plejehjemmet Danahus i Rudkøbing havde overbragt ham nyheden om, at hans mor – min farmor – var død. Hun havde været syg gennem længere tid, så det var ikke nogen stor overraskelse og vel heller ikke nogen stor tragedie – hun var tæt på de 90 – men det var alligevel et chok. Og så var der den særlige omstændighed, at min far er præst. Halvanden time senere skulle han stå i en fyldt kirke og holde den første af to julegudstjenester. Det var for sent at finde en afløser og for sent at melde afbud. Han måtte temperere sine følelser, trække i præstekjolen og tage afsted.

Men vi kunne lige nå at samles først. Så vi satte os ind i stuen, min far, min mor og mine søskende, og åbnede gaverne fra min farmor: Varme sokker, strikket af hendes endnu varme hænder, og med en lille check fra Langelands Sparekasse stukket ned i hver.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

en meget rørende beretning

Inger Pedersen, Gitte Loeyche og Janne Bang anbefalede denne kommentar

Den er kuldegysende god <3

Claus Bødtcher-Hansen

11/dec/2021

Smukt, og dybt rørende ...
jeg ønsker hende god rejse :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Journalisten her formår på få linjer at give læseren en god fornemmelse af, hvor og hvem svaret "ikke helt" egentlig kommer fra. Det er virkelig flot - tak.

Meget bevægende - tak! Jeg ser farmor for mig ;o)

"Jeg ser farmor for mig"

Osse jeg

"Min farmor levede hele sit liv på Langeland. Hun var uddannet ’småbørnslærerinde’, som det dengang lettere nedladende blev kaldt, og det var også hende, der lærte mig at læse, efter at de fleste andre havde givet op"

Hvordan i alverden kan du opfatte "småbørnslærerinde" som lettere nedladende?
De VAR lærerinder for små børn
Det var dem, der ene og alene stod for koblingen mellem hjem og videre skolegang !
Jeg og resten af min nære familie var udsat for en formidabel én af slagsen - måske med lidt mere orden end din farmor, men ellers tror jeg, de må have været støbt i samme ske :-)

Teksten er en fin mindesten i ord over en farmor, der står frem mellem linjerne som en kærlig og ukonventionel kvinde.
Det er smukt.