Julekalenderen 2021
Læsetid: 3 min.

Jeg frygtede, at vi blev nødt til at fejre jul på Storebælt

Som deleenebarn kan det være svært at acceptere, at man skal have tarteletfyld fra dåse og danse rundt om træet med et par ikkefamiliære nordmænd, når alle de andre fra klassen skal spise and og flæskesteg med mor og far, skriver journalist Siri Franceschi i denne juleklumme
Som deleenebarn kan det være svært at acceptere, at man skal have tarteletfyld fra dåse og danse rundt om træet med et par ikkefamiliære nordmænd, når alle de andre fra klassen skal spise and og flæskesteg med mor og far, skriver journalist Siri Franceschi i denne juleklumme

Mia Mottelson

Kultur
23. december 2021

Gigantiske, kugleformede tårer galoperede ned ad mine kinder, mens min far stod med en konservesdåse i hånden og kiggede desillusioneret ned på mig.

»Det kan man da ikke spise juleaften!« skreg jeg, mens hulkene gentog sig i en cyklisk rytme, og min barnekrop krampede sammen af raseri.

Det var altså alt, de havde, svarede min far opgivende, og gik ud mod køkkenet.

Årsagen til mit raseri var en dåse tarteletfyld med ærter, gulerødder og små, kogte skinketern. Ingen asparges. Og det var dét, der var problemet.

Ikke nok med, at jeg skulle have tarteletter juleaften – fordi vi af uvisse årsager skulle fejre jul sammen med min fars norske veninde og hendes far, der insisterede på, at julemiddagen skulle bestå af laks, hvilket jeg nægtede at spise – så kunne jeg ikke engang få tarteletter med høns i asparges.

Selv i bagklogskabens lys og med et par fornuftige voksenbriller på, der har indset, at julen ikke kun er lig med hjerternes harmoniske fest, vil jeg i dag til stadighed påstå, at mit raserianfald dengang havde en vis berettigelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det med bål til vintersolhverv er nu også blevet tradition for mig.
Faktisk er det lige så vigtigt som juleaften.
Og så er det meget kortere og forventningerne overkommelige.

uffe hellum, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dejlige julefortællinger.

Egentlig mærkeligt, at hvor barndommens skuffede forventninger på det nærmeste kan fremkalde følelser af nærdødsoplevelser, er den voksnes tilbageblik ofte fyldt med overbærenhed og morskab over de ufrivilligt komiske situationer ;)

Det lyder helt magisk, den fejring af vintersolhverv på Svanholm gods.