Interview
Læsetid: 9 min.

Hanne Ørstaviks seneste roman rummer den sorg, hun ikke kunne tale med sin mand om

Hvad gør man, når ens kræftsyge ægtefælle ikke vil tale om døden? På blot ti dage skrev den norske forfatter Hanne Ørstavik en bog om alt det, hun ikke kunne sige til ham

Kort inden Hanne Ørstaviks ægtefælle døde, skrev hun en bog om sorgen over at skulle miste ham. Modsat hendes tidligere romaner, som aldrig har været bange for at bevæge sig langsomt frem, er ’ti amo’ skrevet i et anderledes akut nu.

Magnus Hove Johansson

Kultur
31. december 2021

Da Hanne Ørstaviks mand blev syg med kræft i efteråret 2018, ville han hverken tænke på eller tale med hende om døden.

Mens hun googlede bugspytkirtelkræft, læste hospitalsrapporter og kunne konstatere, at prognoserne var enormt dårlige, nægtede han at forholde sig til det.

»Luigi ville ikke snakke om døden, og han var livræd for at dø. Jeg havde derimod brug for at tale om det. Men de få gange, hvor tanken på døden trængte igennem hans forsvarsværk, fik han voldsom panik, og det var smertefuldt at se, at han var så bange. Og hvem var jeg til at presse ham dødsbevidstheden på, hvis han ikke ville have det? At elske ham var også at respektere, hvordan han ville håndtere det,« siger hun.

Hanne Ørstavik måtte få sit behov for at tale om den forestående død ud på anden vis – og det blev gennem skriften. I januar 2020, et halvt år inden hendes mand døde, skrev hun en roman på bare ti dage. Den har fået den italienske kærlighedserklæring ti amo (på dansk: Jeg elsker dig) som titel og er netop udkommet på dansk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her