Engang i forrige årtusind blev der bragt et portræt af Povl Høst-Madsen i Alt for damerne. Det kom noget bag på ham, selv om han faktisk havde givet tilladelse til det.
Jeg ved det, for det var mig, der skrev portrætinterviewet. Det var den første artikel, jeg skrev i mit journalistiske virke.
Sagen var, at den allerede på det tidspunkt tidligere chefredaktør for Information Povl Høst-Madsen, der nu gav den som lederskribent og morsom mand på bagsiden af Ekstra Bladet, var blevet inviteret til at komme og holde et oplæg om journalistik på den højskole, hvor jeg i de tidlige 90’ere hvilede ørerne.
Vi spurgte den gamle mand om mange ting, os kursister. Hvorfor havde han forladt Information, der stod som et flagskib af sober og vigtig journalistik, til fordel for Ekstra Bladet, som også dengang fremstod som et lidt kaotisk råbekor fra rendestenen.
»Jo,« forklarede den tidligere redaktør. »Kvaliteten af Informations injurier er dalende.«
Et bedre eller et bedre beskrevet eftermæle bør intet menneske ønske sig...