Det var den værste tid. Den vinter i de flyveglade 00’ere, hvor min familie havde besluttet sig for at stå af jule- og gaveræset og flyve til Kerala i Sydindien og ikke-holde jul sammen.
Jeg var ikke kærester med min kæreste længere, flyttede ind hos veninder i kollektivet Rottereden. Vi drak rigtig meget papvin, flåede posen ud af pappet og proppede den op i sådan en muhko-formet stofpose, så det lignede, at vi tappede blod fra dens yver. Så drak vi blodet i litervis og røg, indtil vi ikke kunne se hinanden længere. Hver morgen kæmpede jeg mig på arbejde trist og tung gennem vintermørket.
Kerala skulle være kontrasten til mørket. Jeg kendte den sydvestlige delstat ud og ind, mente jeg selv. Jeg havde nogle år forinden, efter højskolen, boet og rejst rundt der i fire måneder. Den slags føles meget formativt, når man er en pige fra Herning.
Skøn historie, Katrine Hornstrup Yde :)