Den bedste jul var det år, jeg tror, at det var omkring 1980, hvor et vandrør var sprunget læk, da vi ankom til den nedlagte kro på Fyn, og vi derfor vadede rundt i gummistøvler og skovlede vandmasser ud af stadsstuen med koste og gulvskrubber. Jeg aner ikke, om det er rigtigt, eller om det bare er min fantasi, der har lagt til historien i de cirka 40 år, der er gået siden, men jeg synes næsten at huske, at der var et tyndt lag is på. Ser I, børnlille, dengang var der jo isvintre til.
Vi havde bumlet tværs over landet i den gule Lada, pakket til bristepunktet for at nå frem til feriekollektivet ved Faaborg, hvor vi skulle holde jul med den udvidede familie plus det løse og et par hangarounds. Eksmænd, juleløse bekendte og en nabo, der bare havde drukket alt i huset og derfor rykkede videre til næste hus.
